|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 13, 2009 20:05:17 GMT 3
Gilvasa dansede afsted ved breden af Solitopias største sø, så glad som det var muligt uden at være vanvittig. Hun havde lugtet artsfæller i nærheden og var egentligt på arbejde, men var blevet ramt af et humørskift og havde bare lyst til at holde pause og nyde at være hér, lige hér, fordi fuglene sang og vandet rislede afsted. Hun satte sig på jorden og så på vandet med en fanscination der virkede falsk.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 13, 2009 21:20:48 GMT 3
Zvaine kom gående hen ad en lille sti ved en kæmpe stor sø. Han vidste egentlig ikke rigtigt hvad han lavede der, men nogle gange måtte han bare have et sted at tænke, og så gik han bare rundt. Han kiggede på en fugl som sad på jorden og hakkede efter regnorme. Han løb lynhurtigt hen til den, og åd den, uden at tænke over at den havde fjer på. Han spyttede den hurtigt ud igen. Han var ved at blive lidt sulten. Noget måtte han jo spise snart. Han gik lidt længere hen ad stien, og fik øje på noget der kunne ligne et menneske. Yes..
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 13, 2009 22:29:56 GMT 3
Gilvasa smilede ned i vandet og lugtede så noget der kunne være interessant. En vampyr. Hun smilede, rejste sig og vendte sig om. Hun strøg sit snehvide hår med en brun hånd og gik frem mod det andet væsen, og vinkede med sin frie hånd. "Goddag!" råbte hun. "Du hader varulve, gør du ikke?" Det lød som et mærkeligt spørgsmål, men hun lagde ikke rigtigt mærke til det selv.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 14, 2009 13:18:45 GMT 3
Zvaine kiggede roligt på hende. "Jo. Hvorfra ved du at jeg hader varulve?" spurgte han, og lænede sig skødesløst op ad et træ, imens han kiggede på sine lange tynde fingre. Han kiggede på hende igen. Hun kunne godt ligne et menneske.. han ville lige trække den lidt længere ud, men så ville han altså også spise hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 14, 2009 20:27:04 GMT 3
"Fordi du er vampyr!" sagde hun og hoppede op og ned på stedet mens hun klappede i sine hænder. "De fleste vampyre hader varulve, så det gav vel næsten sig selv! Jeg lugtede varulve i nærheden, og hvis du hjælper mig, kan vi dræbe dem sammen!" Hun smilede, som om de snakkede om vejret eller om hvor smuk søen var. Men man kunne ikke undgå at tvivle på hendes evner, fordi hun var så lille og tilsyneladende svag.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 14, 2009 21:02:16 GMT 3
Zvaine kiggede på hende som om hun var sindssyg. "DIG? Hjælpe MIG? Jeg tror der er noget du har misforstået lille pige. JEG vil spise DIG. Okay, søde?" sagde han som om han talede til én der var handikappet eller noget. "Du ville forresten også bare være i vejen for mig" sagde han og vinkede med hånden som om der var en irriterende flue over ham. "Men.. nåh. Hvordan vil du helst dø?" spurgte Zvaine og fortsatte. "Jeg er faktisk meget sød idag. Nok på grund af it gode humør... Jeg lader dig dø meget hurtigt og smertefrit... okay næsten smertefrit" sagde Zvaine og smilede et blændene smil, som kunne have været så smukt hvis ikke det lige var fordi der lå gemte tanker bag det.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 15, 2009 17:00:08 GMT 3
"Jeg har intet misforstået, du," sagde Gilvasa og smilede så hendes skarpe tænder kom frem. "Det er mit job at dræbe varulve, og også meget let, forstår du..." Hun var gået helt hen til ham, men inden han kunne nå at gøre noget forvandlede hun sig til sin ulveskikkelse og smøg sig om bag ham med en hale om hans ben. "... De tror ikke at en fra deres egen art kunne finde på at angribe dem." Hun tittede kun lige frem med hovedet i næsten hans højde når hun var forvandlet, og da hun gik tilbage til menneskeskikkelsen kunne hun ikke engang se over hans skulder. "Specielt ikke en, der er så lille, ung og skrøbelig som mig. Og med din hjælp kan jeg få dem slagtet. Det hele handler om skuespil."
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 15, 2009 19:28:24 GMT 3
"Hmm.. Du dræber varulve og du er selv en varulv. Hvor bizart" sagde Zvaine med stor afsky. Det var lige meget om hun dræbte eller ikke dræbte varulve. Han hadede varulve og hun var også en varulv. Han kunne ikke lade være med at hade hende. Hun var jo trods alt en varulv. Havde han ikke lovet sig selv at han aldrig ville blive venner, eller i det mindste arbejde sammen med en varulv? tsktsk... "Du er ude på noget.." sagde han mistænkeligt. "Hvorfor skulle du rende rundt og slagte din egen race? Det giver ingen mening"
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 15, 2009 22:19:46 GMT 3
"Min egen race dræber folk uden grund. De dræbte min bror da jeg var ung, og min far. Hvorfor skulle jeg kunne lide dem?" Hun rystede på hovedet. "Når min art er sådan har jeg ikke lyst at være en del af den. Og det er en del af min familie at hade sin art. Jeg søger efter grunden, som min far hævdede var hundred år tilbage." Hun smilede. "Er du sikker på du ikke vil hjælpe mig? Det ville være lettere, og alt jeg er ude på er at finde varulvene og fjerne dem." Hun stod stadig tæt på ham.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 16, 2009 15:01:20 GMT 3
"okay så.. hvor er de varulve så henne nu?" spurgte Zvaine roligt, men man kunne godt høre at der var noget i hans stemme som var lidt usikkert. Han var trods alt næsten blevet dræbt af varulve flere gange.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 16, 2009 17:23:00 GMT 3
Hun pegede mod nord, over søen. "Den vej. Vi går bare udenom. Har ikke noget imod at svømme, men det en stor sø. Meget trættende, du ved, så vi går udenom." Hun smilede. "Men du vil gerne hjælpe mig, ikke?" Hun lød forhåbningfuld, gjorde sig til ulv igen og gik ned på alle fire, hvor hun dansede rundt om ham som en begejstret hund, inden hun tog sig sammen og rettede sig op.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 16, 2009 18:06:24 GMT 3
Zvaine kunne ikke lade være med at rynke næsen i afsky. Han kunne ikke lide at hun var en varulv. Da han begyndte at gå, kunne han mærke at han begyndte at ryste, af raseri. Nu skulle han møde de satans varulve igen. Og denne gang med egen fri vilje. I alle de år havde han forsøgt at slippe væk fra dem, og nu opsøger han dem ligefrem? Men han ville ikke havde at pigen skulle tro han var en bangebuks. Fandme nej. Han rettede sig lidt mere op, og prøvede at stoppe med at ryste, og tage det hele coolt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 16, 2009 22:53:26 GMT 3
Endnu i sin ulveskikkelse smilede hun og gik efter ham. "Der er nok fem-seks stykker, men hvis vi spiller kortene rigtigt, så kan vi tage dem. Men vi er nødt til at have en plan for, hvordan vi får snydt dem til at få dem dræbt. Det betyder at du må stole på mig lige meget hvad jeg gør, for jeg ved hvad jeg laver."
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 17, 2009 13:25:20 GMT 3
Zvaine stoppede op, da han hørte 'fem, seks stykker'. Han kunne jo knap nok klare én! f**k.. Han stod kun stille i et splitsekund, og nu rystede han for alvor. Ikke bare af raseri men også lidt af skræk. Han kunne ikke sætte tal, på alle de gange hvor han havde kæmpet mod nogle varulve, og var endt som hakkekød. Okaay.. tag det nu heelt roligt.. Du kan jo godt hvis du vil. Og hende ... VARULVEpigen er måske bedre end hun ser ud? "okay. Jeg skal nok prøve at stole på dig" sagde han koldt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 17, 2009 15:36:13 GMT 3
"Ja, regnede med det ville blive svært," sagde hun og sukkede, og lagde sin ene håndlignende pote på hans skulder, som om hun forstod hans følelser. "Men det handler om at overraske dem. Vi skal have rettet deres opmærksomhed mod dig, for de skal komme til at stole bare en smule på den ene af os, og eftersom jeg er varulv og du er vampyr, er jeg den eneste mulighed som deres såkaldte 'ven'." Hun tog hurtigt poten til sig og tog fat i sin hale, der spændt fejede luften til side for sig. Hun glædede sig.
|
|
