|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 18, 2009 19:02:55 GMT 3
Gilvasa var endnu i menneskeskikkelse, og da hun lå tættes på ham, så valgte varulven at koncentrere sig om hende. Hun stirrede op på ham, og da han ville have fat i hende, formentligt for at kaste hende på Zvaine, sprang hun op, vred sig om på hans ryg og forvandlede sig igen, og hendes pludselige vægt gjorde ham lige så overrasket som da han pludselig havde fat i luften. Hun bed sig fast i hans nakke, og mens han var lammet et øjeblik knækkede hun den. Han faldt sammen uden at kunne bevæge sig.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 15:51:18 GMT 3
Zvaine var vred og irriteret på sig selv. En lille pige havde overgået ham... tsk.. prøvede at løfte sig op, på det ene ben, men skar tænder da han mærkede smerten overvælde ham. Det lykkedes dog alligevel for ham, at rejse sig op, på det ene ben. Han så en meget lang og rimelig tyk pind, ligge på jorden. "Hey.. vil du ikke give mig den dér?" spurgte han lidt irriteret, og pegede på pinden.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 17:15:23 GMT 3
Hun smilede til ham og greb pinden, gik hen og gav ham den. "Jeg går lige ud i søen så jeg kan få overblik over mine skader," sagde hun uden så meget som et blik på de fem døde varulve. "Jeg har et godt bid, har jeg ikke?" spurgte hun og grinede inden hun løb ud i søen. Hun kom hurtigt tilbage, og i sin menneskeskikkelse kiggede hun på sig selv. Hun havde sår på halsen og ned langs siderne, lang, lige streger fra kampen mod den tredje varulv, for ikke at nævne det sår hun havde givet sig selv for at blive overbevisende i sit skuespil. Hendes ene knæ smertede når hun trådte ned på det, og hendes ene håndled så ud til at være forstuvet. Alt i alt klarede hun det meget godt. Selvom hun skulle forbindes nogle steder.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 17:40:19 GMT 3
Zvaine kiggede på hende. Hun var sgu da underlig. Ikke rigitig normal oppe i hovedet? Zvaine gik humpende med pinden. Den var en god støtte. "Hvorfor fanden er du egentlig så glad?" spurgte han vrissende. Hvad var der at være glad over? Hvorfor skulle hun springe rundt som om var i den allerbedste orden? Han havde brækket sit ben.. igen! Og hun havde forstuvet begge håndledde. Han fattede hende ikke. Zvaine kiggede på hende, og fik lyst til at springe over hende, da han så hende i menneskeskikkelse. Det havde han altid lyst til, ved væsner som lignede mennesker. Han vidste godt at hun var en varulv, men han fik alligevel en sær trang til at suge hendes blod. Han kiggede væk, på en ørn som fløj mange meter over dem. Han ville ikke tænke mere.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 17:59:19 GMT 3
"Hvis du hjælper mig med at få en nogenlunde ordenligt forbinding, så hjælper jeg dig med benet," sagde hun og så ud til ikke at have hørt hans spørgsmål, mens hun studerede sine sår lidt mere og bevægede fingrene langsomt og forsigtigt. Det gjorde ondt, men var overkommeligt. Så så hun på ham og smilede. "Jeg forventede mere eller mindre at være død lige nu, fordi jeg, lige inden angrebet, syntes jeg kunne lugte flere varulve end de, der ligger her. Men det kom derfra." Hun pegede ind mod skoven. "Langt inde. Sikkert nogen, der er venner med disse. Men de ikke på vej herover."
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 18:04:33 GMT 3
Zvaine sukkede. Han gad ærlig talt ikke slåsse med flere varulve nu. Og han skulle ihvertfald ikke have hjælp af den pige! "Nej.. jeg klarer mig" sagde han og smilede et falskt smil som blev til en grimasse på grund af smerterne i benet, og ryggen. Det var først nu han havde fundet ud af at, de åbenbart også havde ramt ham i ryggen. Han vendte sig om og tog sin sorte jakke og den hvide t-shirt af. Han kiggede over skulderen, på pigen. "Har jeg noget her?" spurgte han og pegede på ryggen. Han mærkede lidt efter. Det var som om der var en masse dybe rifter.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 18:26:47 GMT 3
"Uhhh, det en grim rift, sikker på du klare det? Hvor meget kan vampyre egentligt bløde?" Hun så pludselig meget interesseret ud, mens hun ledte efter noget, der kunne være en god forbinding for dem. Eller i hvert fald hende, hvis vampyren nægtede hendes hjælp. Varulvene havde tøj, men hun var usikker på renligheden hos dem. Dog måtte hun indse at der ikke var andet at bruge til forbinding.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 19:02:24 GMT 3
"Det aner jeg faktisk ikke.. jeg har aldrig prøvet at forbløde eller noget. Det gør selvfølgelig lidt nas, men ellers tror jeg ikke der er noget. Jeg har ikke hørt om at vampyrer kan dø af at bløde for meget. Der er ikke særlig mange måder man kan dræbe os på. Sevfølgelig er der .. varulvene.... og så nogen andre jeg ikke kan huske" han satte tryk på 'varulvene'. Han hadede dem så inderligt. Men på trods af at hun var en varulv begyndte hans tillid ubevidst at vokse for hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 19:09:13 GMT 3
"Burde man ikke have styr på det, der kan slå en ihjel? Ellers kan man jo blive overrasket, når en af tingene kommer, og man ender med at blive meget hårdt såret." Hun mærkede pludseligt at hun blev ked af det, og grunden var den samme som så mange andre gange hun blev ked af det. Grunden fandtes ikke. Men hun holdt tårerne tilbage og trak kappen af den ledende varulv, og begyndte at skære den i strimler.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 19:26:16 GMT 3
Zvaine kunne se hun var ked af det? Hvorfor dog det? Han forstod ikke noget, og ignorerede det. "Hvad fanden laver du?!" nærmest råbte han, og sprang op, på trods af sit ben. Han skar en grimasse, og sank ned igen. Han prøvede at beherske sig, for ikke at lide overlast. "du.. du... du har vel ikke tænkt dig at... SPISE det dér vel?" spurgte han. Hans stemme rystede
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 19:46:42 GMT 3
"Stof?" spurgte Gilvasa og så ikke op fra strimlerne hun havde lavet af lederens kappe. "De skal da bruges til forbinding. Måske kan du ikke bløde ihjel, men det er jeg i stand til." Hun tog sin trøje af med ryggen til ham og forsøgte at lave en forbinding, men det var svært. Hun fik det dog hurtigt ordnet, og tog sin trøje på igen. Hendes humør havde endnu ikke ændret sig igen, men hun ventede stadig forhåbningsfuldt.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 19:50:48 GMT 3
Zvaine troede lige i et kort øjeblik hun havde tænkt sig at spise varulven. Han rynkede stadig på næsen. "Tænk du gider have det der på dig.." hviskede han lavmælt. Hun sad og kiggede forhåbningsfuldt, som om hun ventede på et eller andet? "Hvad venter du på?" spurgte han, og trak stokken længere op, så han bedre kunne støtte sig til den.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 20:03:52 GMT 3
"Jeg har det på fordi det forhindre mig i at bløde til døde, og desuden ender det altid med at blive behageligt til sidst." Hun sad lidt og betragtede ham, inden hun også gik i gang med at forbinde resten af sig også. "Og jeg venter ikke på noget. I hvert fald ikke noget der er noget værd for dig at få at vide." Hun havde stadig tårer i øjnene, men de var ved at forsvinde uden at nogen af dem havde kontakt med hendes kind.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 20:09:00 GMT 3
Zvaine hævede det ene øjenbryn, og kiggede på hende. "Sig det nu" sagde han en anelse nysgerrigt "Så slemt kan det sgu da heller ikke være.."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 19, 2009 20:15:18 GMT 3
"Det ikke slemt, blot svært at forklare," sagde Gilvasa og mærkede de forbandede tårer komme tilbage. I det mindste var hun ikke blevet sur og var begyndt at råbe af ham fordi hun var blevet sur i stedet for at blive ked af det. Den første tårer trillede ned af kinden, og hun trak vejret i dybe, lange drag for ikke at begynde at hulke. "Jeg har svært ved at styre mit humør, og det skifter ude for min kontrol. Jeg kan springe rundt og være helt hyper, hvorefter jeg bliver sur og begynder at råbe af dig eller omgivelserne."
|
|
