|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 27, 2009 21:17:47 GMT 3
"Jeg havde en lille... Forhandling med en adelsmand. Jeg var lidt desperat," indrømmede halvenglen med et lille, modvilligt smil. "Jeg kan godt se, at det nok ikke førte til noget fantastisk." Han vendte sig mod Ryonell. "Jeg tror hun har travlt med andre ting, end at bekymrer sig om sure mørkedæmoner, der er lidt snæversynede på livet, men jeg skal nok bringe hilsnen videre." Han nikkede.
Ramoan himlede med øjnene. "Kan du ikke bare ophæve forbandelsen?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 27, 2009 22:10:45 GMT 3
Shinee klukkede og rystede på hovedet. Hun havde ingen kommetarer. Halvenglen var en gammel ven, som vidst skyldte hende et par eller to tjenester... Hun havde hjulpet ham med noget økonomisk. "Jeg er enig med Ramoan. Skil dem inden de slår hinanden ihjel." Hun smilede til halvenglen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 27, 2009 22:49:26 GMT 3
Ryonell ignorerede ham. Sten faldt ikke ned fra himlen af sig selv. Og han var ikke snæversynet... Blot ligeglad. Snæversynethed var en helt anden ting. Men han havde da endnu en grund til at afvise religionen. Han havde længe troet at han skulle til helved, men det skulle han ikke. Himlen var vel også lukket. Imens flagrede Jhanin om halvenglens hoved som en lille, sort skygge.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 28, 2009 17:08:17 GMT 3
"Åh... Hvis I er klar til at slippe fra hinanden?" Sagde halvenglen, og så på de to dæmoner, der virkede mere end irriteret på hinanden. Det havde ikke ført noget godt med sig. Men han havde løst sit eget problem, i egoismens navn, og var klar til at hjælpe dem.
"Det er vi," svarede Ramoan tydeligt, uden at mumle eller fremstamme et eller andet surt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 28, 2009 20:22:39 GMT 3
"De lyder overbevisende... Ramoan i det mindste. Gør det nu bare, inden jeg begynder at prøve selv..." Hun fik et bedende undtryk i ansigtet og strøg maven. Det betød virkeligt noget for hende - overraskende nok.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 28, 2009 20:28:51 GMT 3
Jhanin blev irriteret over at de bare ignorerede ham, og han farede frem i hovedet på halvenglen og bed sig fast i øreflippen, som en alt for stor ørering, mens det lille flagerdyr udstødte en knurrende lyd. Dette reagerede Ryonell på, selvom han stadig havde travlt med at ignorere idioterne, og han kom til at smile. Det lille dyr var meget værd, selvom det også var krævende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 28, 2009 23:35:02 GMT 3
"Flyt dig nu lille ven," Halvenglen viftede lidt med hånden for at få flagermusen væk, og trådte lidt tilbage. Han greb fat i Shinees arm, trak hende ydeligere tilbage, og lukkede så øjnene. Voksende lys spredte sig som en aura omkring ham, i det han mumlede nogle ord, og den samme eksplosion opstod igen omkring de to dæmoner, før lyset fortog sig igen.
"Er vi frie nu?" Spurgte Ramoan undrende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 28, 2009 23:51:15 GMT 3
Shinee betragtede halvenglen og smilede glad. "Mange tak... Siger jeg på vejne af dem begge." Hun var lige ved at give halvenglen er knus, men styrede sig. Han skulle ikke få de forkerte tanker. Hun kiggede i stedet på Ryonell og løftede et øjenbryn. "Vil i have noget mad?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 29, 2009 0:02:02 GMT 3
"Ikke sulten," svarede Ryonell, hvilket ikke var så underligt. Han havde mærkelige spisevaner. Imens følte Jhanin sig fortsat ignoreret, og han knurrede dybt og indtrængende af dem alle og baskede vildt med vingerne som en hysterisk treårig, der syntes dens mor havde haft travlt med storebror længe nok. Den slap ikke taget i øret.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 29, 2009 0:04:30 GMT 3
Ramoan sukkede lettet. "Jeg finder noget selv," svarede han. Bess logrede med halen ved siden af ham, da den kunne fornemme, at han var glad.
"Så... Kan jeg godt forsvinde igen?" Spurgte halvenglen mildt og så rundt på dem alle sammen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 29, 2009 0:08:40 GMT 3
"Ja, vi ses nok engang." Hun smilede bredt og nikkede. "Ramoan, kom nu... Ryonell kan jeg forstå han stoler ikke på mig og vil aldrig tage imod mad. Men vil du ikke nok?" Hendes blik blev bedende igen. "Ryonell går nu - regner jeg med. Og Jhanin følger jo med, selvom jeg håbede den ville blive..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 29, 2009 0:15:57 GMT 3
Jhanin hvinede gennemtrængende og for gennem luften og over til Ryonell, hvor den gemte sig et eller andet sted, under jakken eller sådan noget. Den var meget fornærmet, og det trak svagt i Ryonells mundvige inden han tog sig sammen og så op på hende. Han var ikke sulten. Og han havde ikke lyst til at være i nærheden af hende. Alligevel rejste han sig og gik hen imod dem, selvom hadet var tydeligt i hans blik. Jhanin var fortsat ude af syne.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 29, 2009 0:23:07 GMT 3
Ramoan sukkede. "Du må virkelig være socialt anlagt. Men okay. Så smutter jeg altså også bagefter," Han rullede lidt med skuldrende, fordi han var begyndt at få ondt i nakken, og så over mod Ryonell der meget beklageligt havde besluttet sig for at blive.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 29, 2009 21:53:56 GMT 3
"Hvorfor..." Hun stirrede lidt på Ryonell, forvirret og undrende. Hvorfor ville han nu det?... Hun prøvede at skubbe det, og så hans blik, tilbage i underbevist hende og tog fat i Ramoans arm. "Kom... Det er den her vej." Hun trak ham forsigtigt med ind i labyrinten, lidt nysgerrig om Ryonell mon ville følge med.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 29, 2009 23:22:31 GMT 3
Ryonell tøvede ganske kort inden han fortsatte frem og fulgte efter dem som en skygge, og på en måde var mørkedæmoner vel ikke andet. En skygge, et mørke der kunne vandre gennem dagen. Dejlig tanke, tænkte Ryonell sarkastisk og tvang Jhanin frem igen. Den lille var fornærmet og søgte trøst hos ham, men han holdt den ud fra kroppen. Hans bryst blødte fra adskillige rifter fra kløer.
|
|
[/URL]