|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 20:41:33 GMT 3
Ramoan mente at have opfanget, at Shinee havde opsøgt Ryonells far, men hvorfor han flippede sådan ud, fattede han ikke. Han havde spist færdig, og lænede sig lidt mere tilbage i stolen, for at se på den film der spillede foran ham. Tåbeligt at han blev egentlig.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:49:04 GMT 3
"Gud fandens, er han mon din far?! Tror du selv jeg er så blind..." Hun snerrede af ham, uden at gøre tegn på at rejse sig. "Din far er meget venlig. I ligner kun hinanden på vreden. Og så er der også udseendet der passer." Hun løftede et øjenbryn. "Hvad rager det egentlig hvad jeg går og laver? Eller hvad din far går og laver? Du snakker jo ikke ligefrem med ham, gør du?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 21:09:20 GMT 3
"Han hader mig, din spolerede idiot!" Hvis han elskede ham, så ville han ikke have sagt de ting... Han væltede et bord, og vendte sig så om og marcherede ud af værelset. Af en eller anden forbandet grund havde han ikke lyst til at dræbe hende. Han hamrede døren så hårdt i at den gik af det ene hængsel. Han vandrede ned af gangen inden han med et brøl tog et maleri ned fra væggen og hamrede det ned i gulvet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 21:16:16 GMT 3
"Ville det virkelig gøre noget, hvis jeg nu smuttede?" Spurgte Ramoan håbefuldt, og rejste sig. Han tog stilfærdigt fat i bordet der var blevet væltet brutalt, og stillede det på højkant igen. "Jeg kan ikke rigtig se grunden til, at jeg er her."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 21:30:59 GMT 3
Shinee grinede til ham og rejste sig med et suk. "Nej det er der egentlig ikke. Gå bare Ramoan. Men min tjeneste er gengældt. Jeg gør ikke mere for dig." Hun smilede og nikkede til ham inden hun forsvandt ud i gangen efter Ryonell. "Ødelæg det der over også. Det er af min stedmor." Hun pegede på et billede af Vany.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 21:59:15 GMT 3
Ryonell tog billede som allerede havde været hans mål inden hun kom ud efter ham og kastede sig efter hendes som et våben. Det fløj tæt forbi hende og ramlede ind i et trebenet bord, og det væltede med et rabalder fra vaser og andet der blev knust. Ryonell var allerede på vej efter næste våben, og først blomster, så vase, så bordben og så resten af det antikke bord.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 22:07:50 GMT 3
"Herligt," mumlede Ramoan, der holdt armene skærmet op for hovedet, for ikke at få glasskår i øjnene eller lignende. Han kom forbi Ryonell med Bess, og fulgte sit kompas, hvor vejen ud fortalte ham var. Han drejede kort rundt. "Jeg vidste godt han var irriterende og egoistisk.. Men han er jo også sindssyg." Han rystede på hovedet, og forsatte ud i haven med Bess ved siden, og lige så snart han kom ud, løb han alt hvad han kunne, for at komme væk. Ud i naturen igen. Han indåndede den klare, friske luft af frihed.
//out
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 22:18:10 GMT 3
Shin smilede efter Ramoan og undgik behændigt at blive ramt af noget. "Du savner ham, gør du ikke?" Spurgte hun så Ryonell, hendes ansigt koldt men alligevil venligt. "Det giver mening." Hun skar ansigt og trådte et skridt hen i mod ham. "hvorfor er du så vred, ellers?"
|
|
[/URL]