|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 15, 2009 22:24:03 GMT 3
Ramoan lod sig gå lidt med hen af vejen, men snurrede så rundt og smilede bredt. "Medmindre du kan få blystykket med derovre, så bliver jeg." Han nikkede mod mørkedæmonen, en smule vredt, efter at have dræbt en... Nåh ja, næsten uskyldig plante. Men det var ikke fair. Han havde ikke beodret den.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 11:22:02 GMT 3
"Jamen det kan jeg da sagtens." sagde Shin, en smule undrende over at han overhovedet spurgte. "Sig' mig tror i at jeg er prinsesse for ingenting?... Lad være med at svare på det spørgsmål...." Hun sendte Ryo et kort blik og spankulere hen bag ham. Med en overraskende styrke, sparkede hun ham hen af stien og hendes øjne var hårde som sten. En hver modsigelse var nytteløs. "Min have, mig bestemmer, jer væk, nu. Jeg hjælper end ikke jer hjælpeløse idioter."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 11:29:48 GMT 3
Ryonell rejste sig og knurrede irriteret et eller andet, og satte sig så på vejen i stedet. Han flyttede sig ikke, og var parat til at hun skulle komme derhen og sparke ham igen. "Det er så hans problem." Pludselig smilede Ryonell. Han havde skiftet mening. Han ville skam gå. Men det blev ikke sammen med jorddæmonen. Han sprang pludselig over imod den anden dæmon. Døden burde stoppe besværgelsen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 16, 2009 14:05:37 GMT 3
"Fjols!" Snerrede Ramoan, da han med ët kastede sig til siden, men lidt for langsomt, så mørkedæmonen kom væltende nedover ham. Den kæmpemæssige ulvehund rejse vredt børster, og lod sig ikke vente med en ordre, men kom springende, og ramte Ryonell med en agressiv gøen. Planter over alt, de mere dumme, der forsøgte at trænge op gennem vejen, og de mere kloge, der sugede næring fra deres tobenede ven, og skød op, så de kunne nå rundt om mørkedæmonen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 14:09:17 GMT 3
Shin's ansigt var udtryksløst. Det var da også pokkers. Hun trådte frem, smilede ondt og kynisk og greb fat i dem begge. "Det var hyggeligt!" hun brugte magien til at sikre sig selv og få kræften til at kaste dem begge langt ned af stien. "ingen dræber i min have, udover mig." Hun grinede ondt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 14:24:45 GMT 3
"Åh, så lad os finde et andet sted at slå hinanden ihjel, synes du ikke? Og skrid med dig, lortehund!" Han sparkede ud efter Bess. "Desuden dræber jeg ikke nogens have, det ham der har travlt med det. Få hans idiotiske magi til at stoppe, så jeg kan dræbe ham uden han gemmer sig bag en hund og nogle planter."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 16, 2009 14:27:42 GMT 3
"Nej, du må virkelig undskylde, at jeg har venner, i forhold til dig selv, som ingen kan lide. Og jeg vil med glæde smadre dig udenfor den her have, hvis det er det der skal til, for at få dig til at fatte, at vi skal finde den halvengel, for at slippe af med hinanden. Du er ikke den eneste, der kan bestemme hvor vi skal hen. I princippet kunne jeg surre mig fast til et hvilket som helst træ, og blive der forevigt." Ramoan himlede med øjnene, og kom på benene, kastede et kort blik over mod Shinee.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 14:45:33 GMT 3
"I er dygtigt begge to..." Hun knyttede hænderne og grinede ondt. "Men i er stadig i min have..." Hun lod sætningen hænge i luften og løftede et øjenbryn. "Hvor er jeg glad for at min kære ven halvenglen snart forsvinder fra jordens overflade. Det kan jo være at gud lader ham komme på besøg i himlen denne gang og lader ham blive i nogle århundrede. Sandsynligt, for halvenglens bedre halvdel ligger højt i hiarkiet."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 14:51:33 GMT 3
"Hvis du binder mig til et træ får du lov til at være der for evigt, inden for tyve meters afstand," sagde Ryonell og ignorerede demonstrativt prinsessen. "Men hvis du lader mig dræbe dig og lader vær med at skjule din svaghed bag planter, så kan vi få ordnet det her." Han sagde det så køligt som han plejede. Ordene bed ikke på ham. Han havde en ven. På en måde en ven.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 16, 2009 21:15:34 GMT 3
"Jeg viser mine svagheder, hvis du viser dine," svarede Ramoan, velvidende, at det aldrig ville komme til at ske. Med et ryk vendte han sig mod Shinee. "Undskyld.. Du fik det til at lyde som om, han var på vej tilbage til himlen?" Han sagde det lidt for henkastet, og hans blik flakkede hele tiden hen mod Ryonell, bare for at være sikker på, at der ikke kom et nyt angreb.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 17, 2009 21:37:48 GMT 3
"Åh, det er han også. Det er hans mål for tiden. At se sin gamle farmand igen...." Hun vendte dem ryggen med et dybt suk. "Hvem der end vinder, gider i så ikke grave den andens lig ned?" spurgte hun så, lige inden hun forsvandt hen af stien op vej tilbage. Hun gad dem ikke mere, de gik hende på nerverne.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 17, 2009 22:26:38 GMT 3
"Nåh, så hun går. Fint nok." Han rejste sig og børstede støvet af tøjet, og så så over på først Ramoan og derefter Bess. Det ville sikkert være bedst at tage ejeren først, og så bagefter dræbe hunden, hvis den lavede problemer. Men han måtte vente til det blev mørkt. Så havde han en større chance, specielt hvis han også kunne komme i luften, så jorddæmonen ikke kunne beskytte sig med hunden og planterne.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 22, 2009 16:41:14 GMT 3
"Nej, ikke speciel fint," svarede Ramoan, og greb fat omkring Ryonells håndled, for at hive ham hen mod prinsessen, der uden tvivl var lidt halvmopset på dem. "For du skal hen og fortælle hele historien, og jeg gider ikke spilde tiden på at slå dig ihjel, når vi kan få vores frihed."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 22, 2009 22:37:12 GMT 3
Shinee gik videre og hendes ansigt var udtryksløst. Hun skjulte alle følelserne under sin maske, også selv om hun havde lyst til at skrige, græde og falde om på jorden. Der var intet hun hellere ville end at få styr på sine følelser, som der var så meget uro med.
Hun drejede ind på en smal sti og gik ikke særlig langt inden hun satte sig tungt ned. Det var da også besværgeligt at være gravid.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 22, 2009 23:52:32 GMT 3
Stædig som Ryonell jo var bevægede sig ikke det mindste, og stirrede bare dræbende på Ramoan. "Jeg har ikke noget historie at fortælle hende. Du kan jo bare løbe efter hende, hvis det er så vigtigt for dig. Råber du højt nok kan hun sikkert høre dig." Natten skulle nok komme. Han havde ikke så travlt. Han havde opgivet Shinee.
|
|
[/URL]