|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 13, 2009 16:18:21 GMT 3
Ryonell gik igennem mængden af folk og forsøgte så godt som muligt at ignorere jorddæmonen og hans hund. De var næsten tyve meter bag ham. Ryonell blev skubbet ned på jorden af en stor mand, der bare fortsatte gennem folkene bagefter. Man behøver vidst ikke sige hvad der skete derefter, men Ryonell forlod ham i hvert ude af stand til at skrive eller arbejde i nogle måneder.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 13, 2009 16:58:02 GMT 3
Ramoan mumlede utilpas, da han gik forbi dæmonens seneste offer. Manden rullede rundt på jorden og jamrede, og han valgte bevidst at se stift fremad, for at lade som om, der ikke var sket noget. Bess knurrede dybt, som den altid plejede, når mørkedæmonen havde været på spil igen. Et dybt suk undslap Ramoan. "Jeg ved det, Bess. Tro mig, jeg ved det. Når jeg finder den halvengel, og han slipper os fri, så vrider jeg halsen om på ham."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 13, 2009 17:18:42 GMT 3
Vagterne kom fra alle sider mod Ryo. En stor mand i starten af fyrrene, trådte frem og hilste. "Vil du venligst følge med mig?" spurgte han afmålt. Hans folk stod og kiggede rundt. En af dem bemærkede en mands stive blik, da han bevægede sig forbi en anden mand som lå og vred sig. Mistænksomheden var vakt. Så manden med hunden blev gennem hen til den anden. "Er i sammen?" spurgte den store vagt. Mærkelig opgave, at skulle hente en dæmon med vinger, som gik og skadede deres folk. "Følg med."
Shinee sad og klappede sin store mave da en af hendes folk brasede igennem døren. "En mand... Med vinger...." gispede den unge kvinde og trak vejret dybt. Shin spærrede øjnene op og rejste sig. Gardinerne flagede ind af vinduet....
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 14, 2009 0:05:01 GMT 3
Ryonell så bare på dem et øjeblik. "Nej, jeg følger ikke med, og nej, vi er ikke sammen," sagde han så koldt og bevægede sig over mod den nærmeste kro for at finde et sted at sove. Hans arm var allerede helt spændt da en af mændene tog fat i hans arm, og han rev sig uden problemer fri.
"Nu slapper du af og følger med!" forlangte manden mens en anden brutalt tog fat i Ryonells arm og rev ham ned på jorden.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 17, 2009 18:25:45 GMT 3
"Jeg håber du er glad nu," snerrede Ramoan syrligt. Bess gav sig til at knurre hårdt, da en soldat greb Ramoan hårdt i armen. Ikke fordi det var nødvendigt. Når først de slæbte af med Ryonell, var han tvunget til at følge med, medmindre han selvfølgelig kunne trække i femten mand, eller hvor mange der nu havde fat i mørkedæmonen.
"Få den hund til at holde kæft!" Var der en eller anden der hvæste. "Eller den ka' få mundkurv på!" Ramoan gav ikke sin hund ordre til at tie stille, da den gøende for fuld hals, fulgte i hælene på ham. Mundkurv på hans Bess. En umulig opgave.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 24, 2009 16:15:43 GMT 3
Shinee mærkede vinden i håret, mens hun skyndte sig så meget som muligt ned igennem haven. En kimono, hvem i hele dumme helvede, havde fået hende til at tage en kimono på?!... hun stoppede kort op, åbnede kimonoen, og krængede den af. Så stod hun i underkjolen og kiggede rundt. Maven bulede frem, og hun trak vejret dybt. Kimonoen kom over skulderne igen, men den blev kun lukket ved hendes bryster, så maven kunne være der rigtig. Og hun løb videre igen.
Vagterne tvang Ryonell med. De havde magiske lænker - i tilfælde af magi- som blev låst om hans håndled. Og eftersom at han ikke var fuldt frivilligt med, skulle de proppe ham i en celle.
Osse Ramoan blev tvunget med, og et par vagter kæmpede for at få en mundkurv på Bess.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 24, 2009 16:39:25 GMT 3
Ryonell havde stadig ikke tænkt sig at følge frivilligt med, og efter som det var dag, var den nogen, der ikke havde tænkt det med magiske lænker helt igennem. Han havde opført sig helt pænt indtil videre, men hans stirren med det ene, gule øje var skræmmende. Derfor kom det ikke helt bag på vagterne da Ryonell pludselig gik i luften og væltede folk om kuld, der ellers skulle holde styr på ham. En af soldaterne nægtede at slippe ham, og han slog ham oven i hovedet med lænken, så han blev desorienteret, og kastede ham derefter ned oven på en anden af de andre soldater. Han var kommet over tyve meter op i luften og havde trukket Ramoan lidt op, indtil han lod sig falde så den anden i det mindste havde fødderne på jorden. Imens kæmpede Ryonell lidt med lænkerne, selvom det var usandsynligt at han fik dem af sig.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 24, 2009 19:47:57 GMT 3
Bess så ikke ud til at ville overgive sig, da nogen ihærdigt forsøgte at lukke munden på den ved hjælp at en mundkurv. Den lagde godt mærke til, at Ramoan slap jorden, og i et anfald af raseri bed den sig fast i en af mændenes ankler. Ramoan bandede. "Bare gå med, du havde jo ikke noget problem med arrest før," vrissede han til Ryonell, der var skyld i det her.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 24, 2009 21:01:52 GMT 3
Nogle vagter fik fat i et reb og slyngede det op og Ryonell. Det lagde sig om hans skuldre og fire eller fem mænd trak alt hvad de kunne. Rebet vendte, så da mændene trak vippede de ham bagover.
Shinee stoppede og lænede sig tungt op at et træ. Hun havde aldrig været i dårlig form, men den var givetvis blevet værre i graviditeten.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 24, 2009 21:33:45 GMT 3
Ryonell hvæste og kæmpede for at komme op igen, og ulempen ved lænkerne viste sig tydeligt da han gav flere af dem mærker og små sår med de kolde metalringe. Han var rasende, men til lykkedes til sidst at give ham en over klappen. Af grunde han ikke selv kendte, muligvis smerte over hans betændte øjenrester, muligvis chok over at nogen turde røre det sted, endte ham med at besvime, hvilket han ville bande meget over senere. Blod og væske løb ned på jorden fra det, der gemte sig bag den mørke klap.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 24, 2009 23:18:00 GMT 3
Ramoan var næsten lettet, da mørkedæmonen besvimede, og de slæbte afsted med ham. Han selv havde ikke andet valg end bare at følge med. Bess væltede soldaterne, og luntede op på siden af jorddæmonen med et selvtilfreds bjæf. Ha! Der fik de den. Ramoan var knapt så begejstret. Arresten. Jubii, her kommer jeg.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 24, 2009 23:33:50 GMT 3
Shinee gik direkte til arresten af hemmelige gange. Hun endte i bunden af en celle, som var magisk beskyttet, og som hun regnede med ville blive brugt til de næste fanger. Hun stod i skyggen og lod sine egne skygger dække sig, så hun var umulig at få øje på. Og så ventede hun tålmodigt, mens hun hvilede hænderne på sin mave.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 24, 2009 23:58:18 GMT 3
Ryonell kom ikke til bevidsthed før lige udenfor arresten, hvor han igen begyndte at beklage sig fysisk. Hvorfor skulle det absolut! Han havde ikke engang gjort noget denne gang! Men han var distraheret på grund af smerten i hans ødelagte øje, og det var nu tydeligt begyndt at bløde. Blodet, betændelse og væske gled ned af hans kind, og han så ingen lejlighed og følte ingen lyst til at tørre det væk.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 26, 2009 15:36:43 GMT 3
Ramoan tvivlede på, om der overhovedet skulle laves en retssag. Slog du nogen ned? Fint, du bliver halshugget. Han skulede over mod mørkedæmonen. Hvis halvenglen ikke engang var i det her land.. Så ville han blive pænt sur. En eller anden gav ham et puf, og et smæk med celledøren afslørede, at den var blevet lukket efter dem. Raslen med nøglen.. Ramoan satte sig ned på det beskidte gulv, der garanteret var fyldt med rotter, og Bess lagde sig ved siden af ham. "Flot," bemærkede han til mørkedæmonen, der var skjult i mørket på grund af sit sorte tøj. "Du udsatte lige vores søgning efter nøglen."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 26, 2009 15:42:51 GMT 3
Shinee løftede overrasket et øjenbryn da hun så Ramoan. De to... Hun kunne ikke forestille sig at de to skulle være venner. Og det lød heller ikke som om. Hun betragtede Ryonell og langsomt gled hendes mørke væk, så hun stod næsten lige ved siden af ham. "Hvordan har i to dog mødt hinanden?" spurte hun nysgerrigt og lænede sig frem.
|
|
[/URL]
