|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 16:49:28 GMT 3
Ramoan sagde lige så lidt som skyggen bag ham, som jo så ville sige ingenting overhovedet. Bess luntede trofast ved hans side, logrede med halen, stadig åbenlyst lykkelig, som hunde altid er, og han kunne ikke lade være med at blive smittet af humøret. Et ganske svagt smil bredte sig på hans ansigt, og selvom det kun var en antydning på læberne, lyste hans øjne klare end de havde gjort længe.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 16:51:53 GMT 3
Hun smilede til Ramoan og trak ham videre. Ryonell kunne jo bare følge med. Havens skov blev endnu tættere og så stoppede den brat. Der lå hendes værelser... Hun slap Ramoan og gik ned og prøvede at hive døren op, men den sad fast. Hun sukkede og sparkede den op. Sådan. Hun trådte ind i kontoret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:14:39 GMT 3
Ryonell brummede et eller andet da han kom indenfor. Han huskede sidste gang han havde været der og så op i loftet. Var det her de skulle spise? Forhåbentligt. Men han var ikke sulten. Hvad lavede han her? Han brummede igen irriteret og så på væggen. Så gik han hen til hendes arbejdsbord, bare for at kigge.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 17:25:25 GMT 3
Ramoan satte sig på en stol, med Bess ved siden af, som han fraværende klappede på hovedet, imens han skar tænder over den fantastiske luksus kontoret havde. Han fortrak naturen. "Og hvad så nu?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:31:11 GMT 3
"Mad..." Hun smilede bredt og gik hen til døren. Hun forsvandt ud af den, efter at have sendt Ryonell et kort blik - der var intet nyt på hendes bord. I hvert fald nyt efter hendes mening. Hun gik ned og fandt noget mad, og løftede det tilbage på en bakke. "Hvor vil i spise henne?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:37:34 GMT 3
Ryonell fejede det hele ned på gulvet og satte sig irriteret ned på en stol. Kun kedelige ting. Skuffende. Han så på hende et kort øjeblik med kolde øjne. "På din seng, så vi kan svine den rigtigt fint til," sagde han og så over på hendes mave. En stor, problematisk mave, der fik hans blik til at vandre igen og ende ved den bidske hund.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 17:59:22 GMT 3
Ramoan, der som i sin egenskab af jæger, havde ikke noget at byde ind med. Han ville helst have fanget noget selv, spist det ude i den fri natur, alene sammen med Bess, fri for mørkedæmoner, halvengle og problemer, men da han ikke kunne få sin vilje igennem, tog han bare, hvad der nu var.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 18:05:22 GMT 3
Shinee sparkede efter Ryonell og var ganske kort befriet over at kunne se sin fod igen. Hun sparkede efter hans ben og stillede så det mad hun havde reddet. "du er ond." hun sagde ikke andet og hendes ansigt var udtryksløst. "Netop derfor er jeg glad for, at du har tænkt dig at holde dig langt væk under opdragelsen af mit barn." Hun regnede ham ikke for far.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 18:11:24 GMT 3
"Det da godt vi er enige om noget i hvert fald," sagde han og smilede falskt. "Jeg skal ikke have noget med den forbandede møgunge at gøre." Han rejste sig hurtigt og vandrede over mod døren til hendes soveværelse. Han regnede med at hun blev sur, og han var spændt som en fjedder hvis hun nu skulle gøre noget. Selvom en gravid vel ikke kunne gøre meget.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 18:16:06 GMT 3
Ramoan kommenterede ikke noget, men tog bare noget af maden, og satte sig på sin plads, stolen igen, hvor han somme tider brækkede stykker af til Bess, og stilfærdigt begyndte at spise, for at glide lidt i baggrunden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 18:30:37 GMT 3
Hun kiggede ikke på ham og stoppede ham ikke. Hun havde noget på det værelse, som han helt sikkert ikke ville være glad for at finde. Hun smilede og lagde armene over kors, rykkede hen og satte sig i sin stol, mens hun fulgte ham med øjnene. Der var en spændt tavshed i værelset...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 20:10:46 GMT 3
Ryonell åbnede døren og stivnede i døråbningen, med den ene fod hængende i luften. En figur, en lille træfigur af en ørn stod på natbordet ved siden af sengen, og hvert eneste snit, hvert eneste lille indbuling var så bekendt, selvom han aldrig havde set selve figuren før. Han havde endnu hånden på dørhåndtaget, og han bragede den i. "Hvorfor fanden har du opsøgt ham, Shinee?!" hvæste han koldt, sydende af raseri.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 30, 2009 20:13:38 GMT 3
Ramoan hævede nysgerrigt øjenbrynet, imens han spekulerede på, hvem det kunne være Shinee havde opsøgt. En eller anden Ryonell tilsyneladende ikke brød sig om. Han overvejede at gå ind og kigge. Lod være. Han overvejede at rejse sig og gå. Lod være.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:18:08 GMT 3
Hendes smil forsvandt og hun betragtede ham i lang tid inden hun svarede. "Opsøgt hvem? Jeg købte figuren, den var pæn. Den mindede mig om noget. Jeg kan lide den. Hvis du mener hvem jeg købte den af, så var det en venlig person som jeg også godt kunne lide. Det har intet med dig at gøre." Hun smilede svagt og lagde hovedet på skrå. "Du vred, hvorfor det?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 20:26:39 GMT 3
"Du ved udemærket godt hvem det er, prinsesse! Han ligner mig for meget til at du kan tage fejl!" Ryonell havde aldrig benægtet deres ligheder. Alligevel var han tæt på at miste besindelsen da han gik frem mog hende. "Hvad fanden bilder du dig ind at opsøge min far!" Han sparkede til et bord der stod for tæt på og fortsatte så igen over mod prinsesse.
|
|
[/URL]