Cakepieces!

[Ryonell Bornakore]

Ryonell svang sig til side og fløj fra ham uden et ord mere, og uden et blik til farvel. Han hvirvlede mod nord, og søgte længere op i luften, og hurtigt gjorde hans sorte tøj og hår ham usynlig i den allerede slørede verden, og den eneste måde Movicth ville være i stand til at føle at Ryonell forsvandt var at hadet langsomt ebbede ud.

[Movicth Fengar]

Movicth så efter mørkedæmonen, der hurtigt forsvandt på den mørke himmel, og han fulgte sin vej med et sørgmodigt smil. Det havde, trods racen, væres rart med langvarigt selskab, men nu var han alene igen. Han slog kraftigere med vingerne, for at bevæge sig gennem det forfærdelige vejr, for at igen få et kæmpe forspring til sin forbandelse.
//out