|
|
Post by Heltan Apon on Sept 3, 2009 22:59:15 GMT 3
"Tak, Deres Majestæt," sagde Heltan og sprang af hoppen, let og elegant. Han lod hånden glide over hendes krop, og hun vendte hovedet efter ham og skubbede blidt til hans nærmeste skulder. Han smilede, som altid, men han smilede meget bredt, og strøg pandelokken fra hendes ansigt. "Du fedter," sagde han så anklagende på den hvide skønhed.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 4, 2009 17:11:28 GMT 3
Drhati hævede et øjenbryn. Det var så to heste. Hvis det skulle tage så lang tid for to, kunne det jo tage et år før midaneren forlod dem. Dog fandt han det alligevel spændende, og ligesom resten af folkemængden blev han stående, for at se efter midanerens næste valg.
"En kobbermønt på den lysebrune derovre," var der en bag ham der sagde. Det udviklede sig til væddemål.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 4, 2009 18:01:42 GMT 3
Hestene begyndte igen at vrimle om ham, og Heltan betragtede hver og en længen inden han gik over og så dem ordentligt efter. For at korte tiden af. Han kom forbi en sorthvidplettet, en mørkebrun, en helt sort og en gul inden han holdt en lang pause ved en skimmel. Efter lang tid blev den også kasseret, og det kom til den lysebrune nogle af mændene havde snakket om. Han så ned af benene og rørte maven, og igen tog det noget tid. Han kasserede den.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 6, 2009 11:07:32 GMT 3
Drhati rystede på hovedet af dem omkring ham. De havde tydeligvis ikke forstand på heste, men hyggede sig da med at gætte. Han selv ventede på at midaneren gik hen til en kobberrød, der stod i et hjørne, tilsyneladende ret reserveret, hvilket den altid havde været, lige fra føl. Omtrent lige redet til, men den havde stadig meget at lære.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 6, 2009 11:27:10 GMT 3
Heltan gik igen fra hest til hest da den kobberrøde fangede hans blik. Han bukkede sig ned og gik ind under maven på en nu forvirret mørkebrun og gik over mod den røde. Den mørkebrune nappede ud efter ham, men han vidste det var en venlig sjæl og ikke ville få fat. Den kobberrøde bakkede fra ham, og han satte sig på hug og begyndte at mumle et eller andet. Den lagde ørene frem og gik tøvende over mod ham.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 6, 2009 15:14:20 GMT 3
Det havde endnu ikke lykkedes nogle at få hoppen til at komme frivilligt på folden, midaneren overraskede igen med sit hestetække, og det gik op for Drhati, at denne midaner ikke kunne have lært alt dette i Mida. Han måtte have vidt omkring fra starten af, igennem måske hele fire lande, for at tilegne sig det han kunne, udover sit naturtalent.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 6, 2009 15:45:57 GMT 3
Hesten kom helt hen til ham og kastede lidt med hovedet, inden den lod ham røre dens mule. Heltan smilede og mærkede allerede varme for dyret brede sig, og han rørte ned over dens smukke krop. Hun var dejligt elegant, og havde en meget tynd pels for en markansk hest, og et temperament han allerede var begyndt at elske. Selv nu holdt hun vagtsomt øje med alle hans bevægelser.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 6, 2009 16:07:30 GMT 3
Drhati bemærkede også, at midaneren var langt mere velklædt end midanere normalt, hvilket måske var et held. Han talte bedre end normaltm var i hele taget sin race ret overlegen. Men hvor havde han lært det henne? Hvor havde han fået viden fra?
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 6, 2009 16:12:41 GMT 3
Heltan fortsatte med at kigge på hende selvom han havde bestemt sig, og lod sig forsigtigt glide op på hende ryg. Hun var blød, hendes spinkelhed taget i betragtning. "Jeg vil også have hende, Deres Majestæt," sagde han og smilede. Hun stod lidt og trippede med ham på ryggen, og han fik hende i trav over mod kanten af folden. Han havde en fold tilbage at kigge på, og han sprang fra hende og ud fra hestene.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 6, 2009 16:22:54 GMT 3
"Ikke overraskende. Godt valg," nikkede Drhati, og kunne se, at dem omkring ham ikke kunne se, hvorfor hoppen skulle være bedre end de andre.
"Så den mørkebrune derovre!" var der en dreng der hviskede, og pegede mod den sidste fold.
"Hø, det bliver den grå!"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 6, 2009 16:30:08 GMT 3
En sort vadede direkte over til Heltan da han gik ind i folden, men han skubbede den væk. Den var uinteressant. Han kiggede over på en hvid-lysebrunplettet og klappede den på halsen. Den nappede i hans tøj, og han begyndte at grine, højt og meget dyrisk, som midanere jo gør det, men alligevel mere ægte end nogen hoffolk ville opleve, og han klappede den på hovedet. "Du er en frækkert, er du ikke?" spurgte han, som om den kunne svare, og den nikkede med hovedet, som om den forstod.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 8, 2009 15:19:26 GMT 3
Kongen var næsten sikker på at den brogede også ville blive en del af midanerens flok, medmindre han fandt en anden, der havde flere kvaliteter. Det var fremragende valg indtil videre, og han kunne ikke holde et smil tilbage, falskt måske, men det sad der.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 8, 2009 15:24:18 GMT 3
Heltan betragtede dyrene lidt, inden den plettede igen ville have opmærksom og denne gang skubbede til hans skulder med al sin styrke. "Ja, jeg kigger på dig," sagde han i et helt særligt tonefald, og selvom det var løgn, var der et eller andet ved det som fik hesten til at slappe af og finde sig i 'for lidt' opmærksomhed.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 8, 2009 15:29:51 GMT 3
Hvis alle der var ansat i staldene bare var halvt så gode som midaneren, ville de have fantastisk velopdragne heste. Kongen var sikker på, at midaneren ikke tog imod et arbejdstilbud, hvilket var en skam. Det ville være dejligt med sådan en til at omgås dyrene.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 8, 2009 15:57:28 GMT 3
Heltan så en hoppe, der haltede, og sneg sig hen mellem hestene for at se den. Den havde bare trådt forkert og var i bedring, men han kunne alligevel ikke få øjnene fra hende. Hun var mørkebrun og omkring ti år, og havde flotte, næsten sorte øjne. Han strøg hende over halsen og nikkede til kongen. "Jeg har mine hopper nu."
|
|
