|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 12:48:22 GMT 3
Heltan gik igennem skoven nær Aregos. Han vidste, at kongen var på en ridetur idag, mens dronningen blev hjemme med sit had til heste og natur. Han hørte lyden af hestehove og piftede med en finger i munden, skingert og højt som pift så tit var. En god måde at fange folks opmærksomhed. Han ville aldrig være i stand til at møde Markares konge i slottet, fordi vagterne ikke lukke nogen ind, specielt ikke midanere eller andre dyriske væsner.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 0:28:44 GMT 3
Drhati spidsede øre og holdt den prustende, sorte stridsvallak an, da et gennemtrængende pift flænsede alle skovens lyde. Hånden røg omgående ned på sværdskeden. "Træd frem, det er en befaling fra kongen," Drhati lød myndig og rolig, men i virkeligheden var han ved at sprænges af utålmodighed. Det kunne ikke gå hurtigt nok..
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 1:12:27 GMT 3
"Jeg håbede, at jeg kunne fange Deres opmærksomhed, Deres Majestæt," sagde Heltan med et bredt smil, der kun lige netop viste det yderste af hans spidse tænder, mens han lavede et overdrevent buk. "Vi har noget at snakke om, som en god konge ville finde vigtigt." Han så let vurderende ned af denne mand, og hans hale logrede nærmest.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 1:44:35 GMT 3
Drhati sukkede. Ikke så meget over midaneren, men mere over hans ord. "Jeg kan næste gætte, hvor det her fører hen," mumlede han lidt for sig selv. Hvis det var en af de paphjernede fjolser med en forstand på størrelse med intet, så ville han.. Blive nødt til at finde sammenhængen. Men i det mindste så denne midaner bare en anelse klogere ud. Lød klogere. Herre gud, han talte jo høfligt nok. "Hvad vil du snakke med mig om?" Spurgte han venligt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 1:55:34 GMT 3
"Det handler om behandlingen af mit folk her i landet, Deres Majestæt," forklarede han, uden at være nødt til at uddybe meget. Men han gjorde det nu alligevel. "Midas midanere er allerede meget ophidsede over, at der overhovedet er midanere, som er slaver, og alle ved, at det er værst i Deres land. De risikere, at midanerne pludselig er over jer, medmindre der sker meget store ændringer i systemet på jeres store gårde." Han smilede stadig, men han havde en mydighed, der var en konge værdig. Så var det bare, om man skulle tage hans ord for gode eller dårlige.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 2:12:13 GMT 3
"Du har helt ret, min ven," Drhati nikkede. "Problemet er bare, at hvis jeg bare sådan afskaffede slaveri fra den ene dag til den anden, ville mit land vende sig mod mig. For ikke at sige min kone," tilføjede han med et svagt smil. "Det ville splitte landet fuldstændig ad. Det ville være Markares undergang. Sig endelig til, hvis du har en idé til, hvordan jeg kunne frigive slaveriet og på samme tid gøre alle tilfredse, uden de sætter ild til paladset." Kongens egen holdning til slaveri blev holdt meget bevidst ude af samtalen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 2:44:49 GMT 3
Jeg har en del ting at vise, der giver grund til utilfredshed hos mig og mit folk, men det er vel ikke så vigtigt for ham, tænkte Heltan surt, men smilede endnu. "Respekt er en vigtig ting, Deres Majestæt, og respekt kommer ikke af undertrykkelse," sagde Heltan med dyb alvorlighed. "Og at mit folk ikke er i stand til at udvise en forstand i samme højde som jeres, kan de ikke selv få det bygget op." Han forventer, at jeg ikke er i stand til at svare, gik det op for midaneren. "Men afstraffelsen er vigtig i undertrykkelsen. Man kan gradvist mindske afstraffelsen ved først at afskaffe pisken, slave'passernes' mest elskede våben. Derefter kan man forsøge at mindske tiden midanerne arbejder, da det er ville være uudholdeligt at arbejde så længe som de gør nu, og vigtigt er det, at de vise gravide mere respekt end de gør nu." Jeg var næsten død takket være den form for behandling. "Men hvis du virkelig vil ændre slavernes vilkår, så gør det langsomt og uden at råbe for meget op om det. Det skal, for befolkningen, ligne småændringer uden betydning, så de ikke begynder at demonstrere imod det." Heltans grå øjne var blevet hårdere, jo længere han talte, men han holdt en pause, hvor han blev den fremmede, kongen havde mødt igen. "Hvis disse ændringer ikke sker, eller de sker for hurtigt, er jeg bange for, at ilden vil nå paladset." Kongens følgesvende satte sig nu i bevægelse, fordi det sidste lød som en skjult trussel hvis man ikke lyttede bedre efter.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 3:02:31 GMT 3
"Det er ikke så nemt at få indført nye regler," smilede Drhati. Han var forbløffet over, at midaneren havde tænkt så langt, men det var ikke til at se på ham. "Jeg skal overveje dit forslag. Det lyder som en god løsning." Han nikkede, og kastede et blik over skulderen, på de soldater, der var fulgt efter ham. "Var det ikke nok med fiskenettet?" Brølede han. Han skiftede tonefald fra venligt til kommanderende på ingen tid. "Mine soldater er ikke krystere! De flygter ikke, når de begynder at kede sig!" Soldaterne mumlede undskyld og red tilbage igen. De havde heller ikke glemt fiskenettet. Drhati havde mindet dem om det dag og nat. "Herligt at snakke med en intelligent midaner. Vi må videre nu," meddelte han.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 3:16:18 GMT 3
Heltan nikkede, bukkede og lod dem passere. Da kongen var forbi og han rettede sig op igen, blev hans venlige smil til en fæl skulen, og en af soldaterne så dette. Han brølede nogle ord med en sådan kraft at det var umuligt at forstå, mens han sprang af sin hest og trak sværdet og krigerisk løb over til Heltan. Et sidelæns hug, og selvom Heltan sprang tilbage, snublede han alligevel og endte på jorden. Manden hævede sværdet igen, denne gang til et nedadgående hug, og midaneren reagerede mere på instinkt end noget andet. En bevægelse med hånden, og han løftede soldaten op af en usynlig hånd. Han mærkede, hvordan dette drænede ham for kræfter, og alt omkring ham blev mørkere og mere sløret. Han tog sig sammen og sendte manden op i et træ inden han var tvunget til at slippe grebet.
( - 80 % magi )
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 19:37:34 GMT 3
Drhati snurrede vallaken rundt på stedet alene med sin vægt, og så roligt op mod træet, hvor soldaten hang. "Det havde han uden tvivl fortjent, som han vender rundt fra tid til anden," bemærkede kongen køligt, men roligt og alvorsfuldt. Han mente det virkelig. "Men der er straf for angreb på kongens mænd, midaner. Er du klar over det?" Han hævede det ene øjenbryn. En hest burde kunne løbe sådan en midaner op. Men midanere var hurtige.. Kongen sukkede, sådan lidt irriteret. Han orkede virkelig ikke at presse en henrettelse ind i programmet imorgen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 19:44:42 GMT 3
Heltan nikkede. "Jeg er ikke overrasket." Han så på kongen med det samme blik, der havde fået soldaten til at reagere, og man kunne forstå hvorfor. "Sådan er det åbenbart ligemeget hvad man gør i dette land." Han hentydede til de småting, der var i stand til at giver en midanerslave dødsstraf. Bare det at røre et menneske kunne, på nogle gårde, betyde døden. Så smilede han igen, og øjnene blev milde og venlige. "Fjern også, at man har lov til at dræbe midanerslaverne. Folk får tåbelige ideer om, hvad man kan tillade sig at slå ihjel for."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 20:01:52 GMT 3
"Jeg er ikke noget værktøj i dine hænder, der lystrer det mindste vink, midaner. Der er grænser for, hvad jeg kan kommanderes til. Jeg har sagt, at jeg overvejer det, og gør det stadig. En sådan beslutning vil jeg ikke tage alene. Indtil da er du på listen over utallige af forslag, som skal være med til at gøre Markare bedre. Nogen er direkte tåbelige, andre okay, og de tåbelige er der forfærdelig mange af, men alligevel skal de alle overvejes. Jeg bliver nødt til at være åben for alt, om det så er, at vi hvert år bør holde en dag, hvor alle skal gå rundt med parfume. Men dit forslag er slet ikke dårligt... Og kom så ned derfra!" Det sidste blev råbt til soldaten, der forskrækket klatrede ned fra sit træ, og ned på jorden, hvor han løb hen til en hest, som var blevet holdt af en anden soldat. Hjælpe hinanden kunne de da, tænkte Drhati tilfredst.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 20:10:22 GMT 3
"De burde ikke snakke med en formodet klog midaner om tåbelige forslag, Deres Majestæt," smilede Heltan og rejste sig langsomt op, for at være sikker på at soldaterne ville give ham lov. "Må jeg tage min hest med? Man ville sikker ikke finde ham ellers, og det er synd at lade ham gå til spilde."
"De burde ikke give ham lov, Majestæt," sagde manden Heltan havde kastet afsted fra sin hest ryg. "De så hvordan han så på dem. Han ønsker Dem kun ondt."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 1, 2009 22:44:52 GMT 3
"Faktisk vil jeg gerne se den hest," svarede Drhati interesseret. Markare havde den bedste hesteavl, og han var spændt på at se, hvor midanerens hest stammede fra. Han smilede beroligende til soldaten der protesterede. "Sikkert ja, men så regner jeg med, at I vil træde frem som livvagter." Soldaterne gryntede bekræftende, men de lød ikke videre begejstret. "Det er netop på sådan en tur her, I kan vise, om I har gjort jer fortjent til at blive forfremmet. Jeg forstår ikke jeres modvilje," Drhati viftede overbærende med hånden og så afventende på midaneren.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 22:59:54 GMT 3
Heltan nikkede og udstødte en kaldende, knurrende lyd, der blev svaret af en brummen fra Trommoon og lyden af et stort dyr i bevægelse. Han stak hovedet fra mellem grenene, og i det samme han så de fremmede heste, hvinede han og sprang frem og pustede sig truende op. Han var tydeligvis tæt på at være fuld markansk hest, men var blevet avlet en lille smule mindre kraftig med længere ben og tyndere pels, så varmen i Mida ikke ville slå den ud. Heltan betragtede bare sin hest, der gjorde sig til overfor fremmede.
|
|
