|
|
Post by Heltan Apon on Sept 17, 2009 18:37:33 GMT 3
Heltan brugte tid til at tage sin runde og nåede hele vejen rundt, da han pludselig så et hingstføl stå og snakke ved sin mor. Han gik over og satte sig på hug og lod halen feje en smule, men på trods af denne farlige ting der sad fast på hans bagdel travede føllet hen til ham. Det var stort nok til man kunne tage det fra moderen, hvis man da synes man kunne byde den det, men ikke stort nok til at blive reddet. "Jeg er ked af det, Deres Majestæt, men han står i en fold jeg har ret til at tage heste fra," sagde Heltan højt og lod hånden stryge over føllet.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 18, 2009 20:38:28 GMT 3
Drhati sukkede. "Du ser da alt," svarede han. Men ja, dette var et lovende hingsteføl, der stod et lidt forkert sted, og det ville være uretfærdigt at nægte midaneren det. "Men det er dit for 50 sølvmønter." Han så afventende på Heltan.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 18, 2009 21:03:03 GMT 3
"50?" Han selv ville have forsøgt at presse det op, men han sagde ikke noget til det. Det var jo bare godt ham ham. Jo mindre penge at give væk, jo mere fik han ud af det. Han lokkede med en smule besvær føllet væk fra sin mor og over til flokken, hvor det tydeligvis følte sig alene. Men den havde en flokkammerat i gruppen, den gyldenbrune skønhed.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 19, 2009 20:03:46 GMT 3
Drhati smilede. "Rider du så bort nu?" Spurgte han og hævede et øjenbryn, så mod den brogede flok han havde udpeget, og tilbage på midaneren, der ligesom passede ind i den lille 'familie' på en måde, man spottede, uden at vide helt hvorfor.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 19, 2009 21:58:27 GMT 3
"Jeg skylder Dem nogle penge," sagde Heltan og fandt pengene i Troms sadeltasker, mens han trøstende lod hånden glide over føllets hals. "Hvor mange blev det?" mumlede han til sig selv, men inden kongen fik lov at tænke at midanere endda ikke engang kunne finde ud af matematik rakte han det korrekte beløb frem. "Her, Deres Majestæt. Kan jeg så tage afsted?"
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 19, 2009 22:01:52 GMT 3
Drhati talte pengene, og fandt ud af, at det gik op, før han nikkede til midnaeren. "Ja, du har min tilladelse til at ride afsted nu." Han stilte sig lidt væk for at kigge efter gruppen, sikkert på vej mod Mida, så han kunne komme indenfor igen. Han kiggede op mod himlen. Skyerne var drevet bort.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 20, 2009 0:31:08 GMT 3
Heltan steg op på sin hingst med stor elegance og betragtede hestene et stykke tid. Han regnede med at de var gode nok til bare at følge med, han stolede på dem, selvom Trommoon tydeligvis var utilfreds med at have selskab i form af heste. Han så over mod porten, der var blevet åbnet, og satte Trommoon i trav, og hans gruppe fulgte efter, og snart var de alle i galop ud over græssletterne. Han ikke engang så sig tilbage, og alle hestene fulgte med dem. Lige nu var målet at komme væk.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 20, 2009 13:21:39 GMT 3
Kongen så efter dem, indtil hver og en var borte. Så vendte han sig rundt, og gik op mod slottet med et fastklistret, skrigende falsk smil, til midanerens publikum. Han kom ind af den store port, og gik videre ned af en gang, med et tankefuldt udtryk i de følelseskolde øjne. Men han vidste godt, hvad afgjorde sagen. Vanyrimora brød sig ikke om midanere.
//out
|
|
