|
|
Post by Heltan Apon on Aug 24, 2009 22:55:44 GMT 3
"Nej tak, jeg trænger alligevel til at sidde lidt ned. Jeg rejser for meget til bare at kunne tage en pause, og dette er vel en slags mulighed." Bortset fra at jeg føler mig som en fange i et fremmed land. Den tanker og de følelser ændrede dog ikke ansigtsudtykket. Hvad snakkede man med en konge om, når man var tidligere slave hos en af hans herremænd?
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 24, 2009 23:01:43 GMT 3
"Så... Skal du starte avl i Mida, eller er du begyndt?" Spurgte kongen, delvist interesseret, delvist fordi, de skulle snakke om et eller andet. Han lænede sig lidt tilbage, og foldede hænderne foran sig, imens han så indgående på midaneren foran ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 24, 2009 23:14:34 GMT 3
"Jeg har allerede begyndt avl i Mida. Blandet hestene, så de er bedst egnet til varmen. Vi har lige så meget ret til dyrene som alle andre." Midaneren smilede videre og betragtede sine lange, tykke og skarpe negle, som om den sidste sætning intet betød. Men det gjorde den. Betød meget. Mange ville begynde at komme med protester eller små, fine bemærkninger om at midanerne jo alligevel ikke kunne finde ud af dem, så det var jo bare spild af tid. Det var sådan han målte mennesker og deres meninger.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 25, 2009 17:16:59 GMT 3
Drhati trak beklagende på skulderen. "Jeg delte den opfattelse, som mange er enige med mig i, at midanerne måske ikke var de bedste ryttere, men mit synspunkt har måske taget en drejning på netop det punkt, efter at have set dig på din hingst. Du rider bedre end de fleste, jeg ville være en idiot, hvis jeg ikke indrømmede det." Han rømmede sig kort. "Jeg er ikke i tvivl om, at mine heste ville have det godt hos dig."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 25, 2009 17:46:46 GMT 3
Heltans smil ændrede sig, blev ligesom mere stift i det. "Du smigrer," sagde han, og hans stemme var uforandret i forhold til før. Han vidste udemærket at han var god, regnede med, at han kunne vinde over alle kongens mænd i alle ridediscipliner. Han var ikke bare god. Men det passede ham alligevel ikke at få ros fra modstanderens konge. Markare var modstanderen med deres behandling af midanere.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 25, 2009 18:37:29 GMT 3
"En af kongens mange jobs," Drhati lo kort, men stadig rimelig falskt. Faktisk var det skingrende falskt, rimeligt var bare en underdrivelse. "Men hvad er din hingst egentlig en blanding af?" Spurgte han interesseret.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 26, 2009 23:34:51 GMT 3
"Dem alle. Mest Markansk, men de bredskuldrede, kraftige arbejdsheste fra Jeanore skal jo med. Der er så meget kraft i dem. De er bare tykpelsede, mens Solitopias heste har tynd, fin pels og meget fart. Neramore er ren udfyldning, hvis man kan sige det. Hestene der er ikke noget specielt, og jeg arbejder ikke at meget med dem." Det var så rart at snakke om hestene. De væsner var... bare fantastiske.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 27, 2009 22:08:03 GMT 3
"Nej, Neramores heste er afgjort ikke de bedste," nikkede Drhati. Dem alle sammen? Det var en underlig blanding, men resultatet var uden tvivl blevet godt. Det var bare ikke markanske heste, hvis de blev blandede med andre, men det var en god hest, hvis forsøget lykkedes. "Pragtfuldt tænkt!" Nikkede han til sidst. "Du har fået noget godt ud af det."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 27, 2009 23:21:28 GMT 3
"Markanske heste kan ikke overleve Mida længe, så jeg var jo nødt til det," sagde midaneren med et skuldertræk, som om det var det naturligste i verdenen. Han drak mere af sit vand og betragtede kongen, som altid smilende. Så oprigtigt smilende, uden at virke eller være falskt. Han holdt glasset i hånden.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 28, 2009 16:31:07 GMT 3
"Det er rigtigt nok. Det havde jeg ikke lige tænkt på." Drhati rynkede panden og så ud. "Er det ikke ved at stilne af?" Han lagde armene over kors, fordi han fandt stillingen behalig. Nu dryppede det kun en smule. Han nippede igen til det stadig halvfyldte glas vin.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 28, 2009 19:05:01 GMT 3
"Jo, De har ret," sagde midaneren og skyndte sig at rejse sig op, mens han stilte glasset på en bord. "Jeg må se at gå nu. Det var hyggeligt at møde dem, Deres Majestæt, selvom det desværre havde sine... dårlige øjeblikke. Men jeg må hellere afsted." Som fange på et sted af egen fri vilje, det var hvad han havde været.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 28, 2009 23:16:39 GMT 3
"Afgjort ja. Du vil ikke have hestene med, med det samme?" Drhati rejste sig høfligt op, og stilte vinglasset fra sig på et lille bord, hvorefter han forsatte på vej ud mod den kæmpemæssige dør, hoveddøren, hvis mønstre han havde studeret i tusindvis af gange som dreng, når han ikke havde andet at tage sig til, eller hvis det havde været hans pligt at tage imod gæster.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 28, 2009 23:44:05 GMT 3
Heltan nikkede, og fik igen følelsen af at det var ufhøligt. "Ja, Deres Majestæt, det må vi hellere." Jo hurtigere jo bedre. Han trak sig videre gennem døren. En ting var han sikker på, og det var hvor ud var. Og han fulgte vejen. Når han kom ud var der ikke langt til en fold, hvor der var heste. Og så kunne han få lov til at forlade dem.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 28, 2009 23:49:53 GMT 3
De kom hurtigt udenfor, og Drhati styrede direkte mod foldene, og så grænskende alle hestene an, for at overveje noget. Det endte med, at han udpeged tre af de nærmeste folde. "Du kan vælge mellem alle disse heste. Fem hopper og en hingst, ikke sandt?"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 29, 2009 0:27:05 GMT 3
"Ja," svarede Heltan, selvom det ikke var hvad de aftalte. Han var mere interesseret i det end i 4-5, selvom forskellen ikke var stor. Han lod hurtigt blikket glide over hestene og sprang ind i folden uden nogen gav ham lov, som om han var hjemme, og han gled over til den nærmeste hoppe. Hun bakkede tilbage, og han lagde blot hovedet på skrå for at hun skulle stå stille. Hun var en gylden rødbrun farve og meget muskulløs. "Heeeeej, smukke," hviskede han og lod en langneglet hånd glide over hendes hals.
|
|
