|
Post by Drhati Markartic on Sept 8, 2009 17:37:22 GMT 3
"Skulle du have en hingst med?" Spurgte Drhati, selvom han vidste, at svaret var ja. Han var ved at overveje et udvalg af hingste, uden det var urimeligt, men også uden at være for gode. Han så på midaneren. Indtil videre havde han valgt klogt.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 8, 2009 17:44:39 GMT 3
Heltan nikkede og klappede den halte, inden han vandrede ud igen. De flotte dyr fulgte efter ham med stor begejstring, og hans lange, hurtige skridt tvang dem til at trave. Han smilede bredere end han gjorde det normalt og var næsten lige så begejstret som hestene. "Jeg tror, jeg vil have to hingste," sagde han da han var nået helt op til kongen og gik ud af folden.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 9, 2009 20:28:57 GMT 3
"Følg mig," svarede Drhati, der ikke havde noget imod to hingste. Flere penge, et eller andet sted. Han gik mod en af staldende, en af de små, hvor der stod ti hingste på to rækker. Fem på hver. Der var selvfølgelig flere, men det var et rimeligt udvalg med fem. Han udpegede den ene række. "Her er valgmulighederne."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 9, 2009 20:46:18 GMT 3
Heltan så dem hurtigt over, uden at røre ved dem, og gik helt hen til den ene. Den stampede i jorden for at få ham væk, og da der ikke skete hvad den ville, for den over mod ham. De stod et øjeblik og stirrede hinanden i øjnene, inden Heltan gjorde et eller andet der fik den til at læne sig frem mod ham og snuse til ham. Den bukkede hovedet og vendte sig væk fra ham, og efter et hurtigt kig på de andre følte han sig skuffet. De var ikke efter hans standarder. Ikke en eneste af dem.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 9, 2009 21:14:25 GMT 3
"Har du nogle indvendinger?" Spurgte kongen efter en tid i tavshed, hvor han havde brugt den på at sætte sig på en bænk. Han havde ikke i lang tid omgået hestene så meget som idag, så måske var midaneren til hjælp på et eller andet mystisk plan.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 10, 2009 18:23:48 GMT 3
"De er ikke gode nok," mumlede han. "Jeg er ked af det, Deres Majestæt, men dette er dyr, jeg ikke kan arbejde med. Ikke en eneste af dem. Og jeg har ikke tænkt mig at gå op i prisen, hvis De finder nogle nye, De mener er mere værd. Har mange hingste, der er langt bedre end disse." Hans hale bevægede sig, og fik en af hingstene til at spjætte overrasket. Haler var jo ikke noget, man var vandt til på de tobenede.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 15, 2009 20:23:43 GMT 3
Drhati tog det ikke som et slag i ansigtet, men overvejede, om han skulle lade midaneren rejse uden hingste. Han besluttede sig for, at svaret var nej. De fleste kunne snydes til at købe disse hingste, men midaneren bed ikke på krogen. "Godt, så følg mig." Han gik ind i en større stald, hvor der også fandtes hingste, dog af bedre kvalitet. Han udpegede den ene række. "Vælg. Det skulle leve op til dine forventninger, uden at skrue dem for højt i vejret."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 15, 2009 23:33:32 GMT 3
Heltan betragtede også disse et stykke tid, og de var langt mere interessante. Han egne var stadig bedre, men nyt blod var vigtigt. Det burde bare være meget godt blod, og det kunne nogen af disse blive. "Det ville være forkert at forlange mere end dette..." mumlede han for sig selv, og det var ikke meningen kongen skulle høre ham. Han bevægede sig ind til den første hingst af interesse og fandt dens pels for tyk.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 16, 2009 16:45:42 GMT 3
Drhati betragtede midaneren, imens han undersøgte hingstene, og igen fandt han en bænk at slå sig ned på. Han kiggede rundt på de forskellige hingste, de fleste iltre og anspændte, men der fandtes også mere rolige. Markanske heste havde temperament, det ville være forkert at sige andet, men det var ikke umuligt at finde en, der var mere rolig.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 16, 2009 17:32:21 GMT 3
Heltan fortsatte gennem rækken og fandt en, der var tilfredsstillende. Én. Han forsøgte sig op på den, og den bukkede en enkelt gang inden den fandt ud af at man ikke kunne løbe om hjørner med denne rytter. "Jeg tager ham her." Han sprang af igen og greb fat i hingstens underlæbe da den bed ud efter ham. "Nej nej, min ven."
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 16, 2009 18:49:58 GMT 3
Drhait sukkede, måske en anelse skuffet, uden at være helt opslugt af følelsen. Midaneren var kritisk. Dette var fine heste, ikke i fantastisk målestok, men de var hverken ringe eller uacceptable. De var meget gode avls- og ridedyr, men midaneren stræbede tilsyneladende efter det bedste.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 16, 2009 19:05:10 GMT 3
"Jeg kan vel ikke håbe at De giver mig chancen for at få andre, Deres Majestæt?" Han havde ikke tænkt sig at købe mere hvis disse var hestene han skulle have. Han kunne være stædig, og han var det mest når det gjaldt handel. "De får Deres penge, og så tager jeg mine heste og rider hjem med dem."
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 17, 2009 17:22:00 GMT 3
"Nej, det kan du ikke," var kongens rolige svar og nikkede. "Hvis du har udvalgt de, du vil have, og giver mig pengene, kan du godt tage hjem nu." Han rejste sig op fra bænken og så afventende på midanerens svar. Nu ville han også gerne have lidt fred igen.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 17, 2009 17:28:52 GMT 3
Staldknægtene var kloge nok til ikke at tilbyde ham at sadle hans hest op, og han gjorde det og lod derefter Trom frit vandre rundt på gårdspladsen mens han samlede sine nye heste. Det var hopperne og den ene hingst, og da de nærmede sig Trom, der havde valgt at han gerne ville græsse, pustede midanerhesten sig op igen. Ingen skulle komme her og tro at de var noget. Heltan så sig tilbage på foldene og blev tvunget til at vende tilbage til dyrene. Han kunne ikke bare forlade dem uden et farvel.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 17, 2009 17:32:06 GMT 3
Drhati havde stilt sig på gårdspladsen for at modtage sine penge, og for at tage afsked med midaneren, før uinteresserante breve ventede i en stak på hans bord, som han ikke lige frem så frem til. Han vidste ikke, om han ville have valgt at blive konge, hvis han havde haft et valg, men svaret var... Sandsynligvis ikke. Uden krigen havde det været ulideligt.
|
|