|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 13:23:54 GMT 3
Han nikkede, men stoppede ikke med at grine. "Jeg kan godt lide denne retning vores samtale er kommet i, synes du ikke også?" sagde han og så på sin nu langt mere indbydende mad, og tog så fat på den igen da han stoppede med at grine. "Vi skal vel finde noget mere at snakke om. Så... Hvad kan du mere end lave mirakler på papir og nyde ild og varme?"
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 13, 2009 13:52:14 GMT 3
Tlagie tænkte sig om og smilede. "Vinden... Åh, min dejlig ven." Hun grinede let, da vinden smøg sig om hende og fik hendes hår til at blafre. "Og ikke mindst mit talent til at være hyper." Hun smilede skævt og sprang op. "Jeg kan lide at lave alting!" sagde hun og slå en vejrmølle på den trange plads. Heldigvis for hende, undgik hun at vælte noget.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 15:42:08 GMT 3
Heltan nikkede smilende og betragtede hende. "Jeg tror ikke, at han ville bryde sig om det, hvis du ødelagde noget. Det går vidst svært med pengene her." Kroværten stirrede bare surt på ham da han hørte hans ord, hvilket fik Heltans hale til at reagere over hans morskab og smyge sig om det ene stoleben.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 13, 2009 15:53:44 GMT 3
Tlagie grinede. "Jeg har betalt for skaderne!" sagde hun kækt og sprang op på et bord. Pludselig var der en hel storm inde i krostuen og hun fnisede højt. Vinden greb hendes kjole og fik den til at flagre om hende. Hun sprang ned og vinden lagde sig med et sæt. "Det er sjovt."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 17:17:34 GMT 3
Heltan nikkede. "Ja, det er der noget om," sagde han og smilede til vinden, mens han tænkte på de penge hun havde betalt. Hun havde vidst også sagt det til han, at det var derfor hun betalte så meget. Han lukkede øjnene og lod vinden, hendes vind, kærtegne hans ansigt. Han havde intet imod vinden.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 13, 2009 17:41:41 GMT 3
Tlagie smilede og rettede sig op. "De forventer jeg brænder stedet her til grunden." Sagde hun spottende og klukkede. "Det' ret sjovt. Jeg har næsten aldrig gjort sådan noget." Hun grinede skævt og rystede på hovedet. "Jeg glæder mig til at komme hjem..." sagde hun så pludselig... Hun savnede sit hjem, sin bror og hans kone, og deres børn.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 17:53:31 GMT 3
"Hvad er dit hjem da?" spurgte han nysgerrigt og så på hende gennem vinden, som hun endnu ikke havde fået til at lægge sig, og han sukkede. Hun havde et hjem? Det havde han ikke fået noget at vide om... Han så ned, men hans smil var ikke gået væk endnu, og han lukkede øjnene halvt.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 13, 2009 18:20:46 GMT 3
"Det er det sted jeg vender tilbage til et par gange om året." Sagde hun og smilede. "Mit fødested. Min bror bor der, sammen med hans kone og deres tre børn." fortalte hun og lagde hovedet på skrå. "Hvad mit hjem er, er et sted hvor man ikke fordømmer mig. Og det gør min familie ikke."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 19:43:24 GMT 3
Hetan smilede og nikkede. "Sådan et sted skal man holde fast i når man har nogle... Laster, hvis man skal sige det grovt. Kunne jeg måske... Følges med dig der hen? Det, du har sagt om din bror, interessere mig, og jeg kunne godt tænke mig at møde ham." Midaneren så næsten bedende på hende da han sagde det.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 14, 2009 21:00:55 GMT 3
Tlagie tænkte lidt over det. "Jeg er nødt til at vide noget først... Hvorfor er du så fordømmende overfor mennesker?" spurgte hun. Det var en ting hun havde bemærket, siden hun havde mødt ham og hun ville ikke have at han skulle brænde gården ned. Eller dræbene hendes brors børn. Hun stolede nogenlunde på ham, men ville alligevel ikke løbe nogle chancer.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 14, 2009 21:38:32 GMT 3
"Jeg har bare haft nogle dårlige oplevelser med mennesker, det alt," svarede Heltan smilende. "Kunne ikke finde på at dræbe nogen..." Krofatter hostede tydeligt falskt, og Heltan smilede til ham. "Han du fået noget galt i halsen? Det ikke godt, når det er så svært at finde vand herude." Han så på hende og sukkede, og smilet falmede let, selvom det ikke forsvandt. "Jeg kunne ikke finde på at dræbe en mand som din bror tilsyneladende er."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 15, 2009 23:31:26 GMT 3
Tlagie smilede lidt. "Jeg vil gerne vide hvad der en gang er sket. Jeg vil vide hvilke dårlige oplevelser..." Hun lænede sig ind og bordet og kiggede alvorligt på ham. "...Stoler du ikke på mig? Eller har de taget for meget fra dig? Jeg vil vide det!" mumlede hun og spidsede munden.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 15, 2009 23:56:01 GMT 3
Heltan lo hårdt og opgav helt smilet, og tog hurtigt sin trøje af, som dækkede hele vejen ned af hans arme. Ar i alle størrelser dækkede hans krop som tynde streger i pelsen, hele vejen fra nakken og ned til lænden, og alt tydede på at de ville fortsætte. Han lod hende kun se ham sådan i få sekunder inden han dækkede sig igen. Som skammede han sig. "Når man allerede ikke har noget, er der vel ikke noget at miste? Jeg var slave. Jeg ejede intet, det var dem, der ejede mig. I over tyve år fik de lov til at piske mig og tvinge mig til at arbejde for dem, og de tvang mig til at se min mors død." Hans smil kom tilbage, lige så overbevisende og rigtigt som det plejede. "Alt tyder på at din bror er anderledes. Og desuden er alle mennesker ikke sådan. De burde ikke være sådan i det mindste."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jul 3, 2009 12:18:54 GMT 3
Tlagie kiggede lidt på ham. "Sådan er alle mennesker ikke." afsluttede hun og kiggede i hans øjne. Søgte efter noget. Havde han fortiet noget? Hun var ikke sikker, og efter hvad hun havde set -og hørt- havde han grund nok til at hade mennesker. Men... Hun rynkede næseryggen. Havde bare på fornemmelsen at han manglede et... motiv..
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jul 6, 2009 18:44:09 GMT 3
Heltan viftede afværgende med hånden da han så hendes søgende blik. "Lad være med det," sagde han venligt. "Du finder ting du ikke ønsker. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det af med mennesker eller menneskelignende racer, som mine fæller, men nogen har brug for at dø. Jeg mangler yderpolerne, og har den af de værste af menneskearten. Selvom du ikke er menneske, så kan din bror alligevel blive yderpolen for 'gode' mennesker."
|
|
