|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 18:07:18 GMT 3
Tlagie nikkede langsomt og smilede. "Lyder rigtig nok... Så... Jeg ved vide om din fortid. Slave? hvordan slap du væk?" hun var stadig nysgerrig, men prøvede at styre sig. Det ville ikke hjælpe at hun pressede på. Hun havde endnu ikke skænket maden en tanke, før lugten fangede hende interesse. Hun kiggede kort på og så tilbage på ham igen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 18:14:49 GMT 3
"Jeg flygtede," sagde han kort. "Tog en masse ting og en masse heste og red væk tidligt om morgenen, så folk ikke var vågne endnu. Og rejste til Mida, fordi jeg vidste, at her kunne jeg leve i fred for folk." Han smilede, selvom hans grunde til at tage til Mida var noget anderledes. "Jeg blev bare træt af at være der og leve der."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 18:19:02 GMT 3
"Det lyder... logisk. Alle slaver bliver vel træt af deres tilstedeværelse på et tidspunkt." Tlagie nikkede for sig selv. "Kan ikke huske... og jeg har hørt om det. Jo det tror jeg altså! men det er mange år siden..." hun faldt hen i sine tanker og prøvede at huske hvad de havde fortalt og sagt dengang.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 18:27:46 GMT 3
"De fleste vil ikke væk," modsagde Heltan hende venligt. "De fleste er født slaver, og kender ikke verdenen udenfor, og tanken om flugt er for de fleste mere frastødende og farlig end tillokkende for dem. De, der flygter, bliver altid fanget, og det er nok til at skræmme resten væk fra tanken." Heltan sukkede. "Min mor forsøgte at flygte."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 18:50:21 GMT 3
Tlagie tænkte sig kort om og kiggede så usikkert på ham. "Hvad skete der med hende?" spurgte hun så, lavt og forsigtigt. Hun lagde hovedet på skrå, og var faktisk lidt bange for hans reaktion. Nogle reagerede jo meget voldsomt, og hun kendte ham jo ikke særligt godt endnu.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 19:02:00 GMT 3
"De fangede hende," sagde han smilende, men med hårde øjne. "Og de gjorde, som man plejer at gøre med flygtende slaver. Henrettede hende. Og gjorde det foran alle os, så vi kunne forstå, at dette var sådan de civilliserede mennesker gjorde når man ikke lyttede til dem." Han spiste en smule af sin mad mens smilet blegnede bort. Som om det var så uvant med at forsvinde fra hans ansigt at det lige skulle opfatte, at der ikke var noget at smile over.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 6, 2009 11:24:18 GMT 3
Tlagie kiggede ned i bordet og hendes mundviger vendte nedad. "Det gør mig ondt." mumlede hun og sukkede tungt. Det var forfærdeligt, efter hendes mening. Heldigvis havde hun aldrig overværet noget lignende, for hendes far behandlede slaver godt, og ingen havde forsøgt at flygte.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 6, 2009 11:29:08 GMT 3
"Hun var ikke en perfekt mor," mumlede han med blikket rettet mod sin mad, og han så ud til at have mistet appetitten. "De skændtes altid, mine forældre. Og det endte i drabelige kampe, hvor menneskerne var nødt til at få dem fra hinanden. Men hun var i det mindste bedre forælder end min far." Han sukkede dybt og tvang sig til at spise en smule mere.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 6, 2009 11:34:35 GMT 3
Tlagie kunne ikke sige noget til det. Hun vidste ikke hvordan det var og kunne ikke sætte sig ind i det. Så hun sad bare og stirrede ondt på sin mad, uden af spise noget. Det ville være forkert... Eller sådan følte hun og trak vejret dybt. Vinden blev en smule køligere omkring dem og bekræftede hendes følelser.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 6, 2009 11:40:04 GMT 3
Heltan smilede pludselig igen. "Undskyld at jeg ødelagde den gode stemning," sagde han og lød oprigtigt undskyldende. "Det var ikke meningen at samtale skulle drejes den vej..." Han så tøvende på hende. "Der er vel ikke mere du vil spørge om?" spurgte han, næsten trist. "Du bange for at... berøre emner."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 6, 2009 11:44:25 GMT 3
Tlagie vidste ikke om hun skulle nikke eller ryste på hovedet. "Jeg er fra overklassen... Mange tror vi er nogle selviske svin alle sammen. Men de tager fejl. Jeg kan bare stadig ikke gøre noget for at hjælpe andre.." mumlede hun lavt og kiggede stadig surt ned på sin mad. "Min bror passer godt på sine slaver. Han bryder sig ikke om at man taler ned til dem."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 6, 2009 11:57:53 GMT 3
"Så er din bror en bedre mand end mange," sagde Heltan, stadig smilende, selvom ordene var hårde. "De fleste folk jeg møder, både mennesker og andre racer, er meget fjendtlige og fordomsfulde overfor mig, og prøver at snyde mig på enhver tænkelig måde. Jeg har det med at give dem en lærestreg, fordi... Det rykker på deres opfattelse."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 10, 2009 18:05:12 GMT 3
"Se, den del kender jeg måske bedre til end du tror..." mumlede hun og stirrede tørt frem for sig. "Ingen tvivl, kvinder bliver også set ned på..." Hun kiggede på ham igen og fik så et nysgerrigt udtryk i øjnene. "Hvad mener du med lærerstreg?" spurgte hun så og smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 10, 2009 18:25:17 GMT 3
"Alle midanere er i stand til at se dumme ud, men kun få er i stand til at bruge det. Jeg spiller dum og aggresiv." Han smilede videre, og betragtede hende. "De bliver mere bange for mig end prøver at snyde mig, fordi det svare til at møde et stort, aggressivt brød af et menneske. Og så... gør jeg det, at jeg... nærmest tvinger dem til at give mig ting til underpriser, fordi... Ved du hvad, det lyder dummere end det er når jeg siger det på denne måde." Han grinede. "Men det er meget morsomt, og folk bliver altid overraskede når de får deres penge alligevel, eller finder ud af at jeg er i stand til at tale normalt, eller sådan nogle ting."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 13, 2009 12:53:09 GMT 3
Tlagie kiggede lidt undrende på ham, men så grinede hun. "Det lyder mærkeligt, det gør. Men det giver også mening! Så kan de lærer det, alle sammen!" hun rystede på hovedet og klukkede videre for sig selv. Han var i hvert fald ikke dum - noget hun også havde tvivlet på fra starten at han var.
|
|
