|
|
Post by Heltan Apon on Jul 28, 2009 22:53:19 GMT 3
Heltan grinede og trak Trommoon ud af stalden, og da de kom ud så han strengt på hesten. "Stå pænt her mens jeg henter forsyningerne," forlangte han, og allerede da han vendte sig om var den på vej over for at bide hovedet at Tlagie. "Trom," lød det strengt fra Heltan, selvom han ikke engang havde vendt sig om, og hesten tog irriteret hovedet ned og studerede fodspor i stedet, som om det hele tiden havde været dens intension.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jul 29, 2009 10:14:39 GMT 3
Tlagie kiggede undrende på hesten. "Sig' mig overvejer du at bide mig? det var dog... mærkeligt... Hvorfor vil du det? hedder du Trom? Lytter du kun til hvad Heltan siger?..." Hun forberedte sig halvt på at løbe hvis hesten fandt hendes spørgsmål fornærmende. "Det er altså bare af ren nysgerrighed jeg spørger!"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jul 29, 2009 11:12:51 GMT 3
Hesten prustede irriteret til fodsporene og rystede på hovedet hovedet, og lagde ørerne fladt tilbage. Han brød sig allerede ikke om hende, men han brød sig jo heller ikke om fremmede overhovedet. Men Heltan sagde... Den fortsatte med at snuse til fodspor, selvom han stadig langsomt bevægede sig over mod Tlagie. Heltan kom ud med en stor vadsæk og spændte den over Troms ryg. Heltan smilede til vinddæmonen.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 1, 2009 23:45:08 GMT 3
Tlagie smilede tilbage. "Hvad så? Skal vi komme afsted, Helt?" spurgte hun og grinede. Hun begyndte at gå, nynnende og med hovedet vippende - som altid.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 3, 2009 0:49:05 GMT 3
Heltan løftede det ene øjenbryn og så på hende. "Helt?" mumlede han og skuttede sig, selvom smilet endnu lå på hans ansigt. Det lød forkert for ham, og han begyndte at gå fremad efter hende med hesten bagerst og fornærmet, og den vidste det ved at pruster og fnyse gentagende gange. Heltan tog sig ikke at dyret.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 21, 2009 22:03:49 GMT 3
"Det er bare et kælenavn! Meget hurtigere end Heltan..." Grinede hun og smilede bredt. Det var sjovt. Lidt. Hun begyndte at gå og rokkede hovedet fra side til side. "Det ikke fordi jeg tror du er en helt - i hvert fald ikke endnu. Man bliver aldrig en helt for for alle væsner." Hun hoppede over et hul i jorden.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 0:41:35 GMT 3
"Den der klare det, har blot fundet det vi andre kigger efter," mumlede Heltan. "At komme overens med alle, den perfekte verden. Den, der finder det, er en helt. Jeg er et lille, loppebefængt væsen blandt andre loppebefængte væsner, både midanere og mennesker, men jeg har en drøm." Han smilede, som altid. "Også selvom min drøm kan vise sig at være en fejltagelse."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 23, 2009 0:47:19 GMT 3
"Drømme er for store til virkeligheden. Det er alt for sjældent de går i opfyldelse, ved du nok..." Hun dansede hen over jorden, uden at bemærke varmen der allerede fyldte luften. "Det er svært at komme uden om at vi har en meget stor verden, og at ingen kan have samme mening i den verden."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 0:59:54 GMT 3
Heltans smil blev bredere og mere rigtigt, selvom hans smil altid var rigtige. Han trak på skulderne. "Man kan da forsøge at kæmpe for sine drømme. Det er sådan de store ændringer i verdenen sker. Hvis ingen havde drømme eller håb ville undertrykkelse af alle former og diktatur få lov at leve evigt. Så er der ingen der ser, at verdenen kan være anderledes... og måske også bedre, hvad ved jeg?"
|
|
|
|
Post by Tlagie on Aug 27, 2009 16:40:39 GMT 3
"Måske. Jeg vil ikke love nogen noget. Mine drømme er gået i opfyldelse og de der ikke holdt, var næppe mulige. Hvem kan få de døde tilbage?.. Men du har ret. Selvom jeg kalder revolution for nytænking, i stedet for drømme." Hun trak på skulderne og så undrende ud. Hun vidste ikke hvorfra hun kendte ordet revolution.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 27, 2009 21:59:24 GMT 3
Heltans smil blev mere skævt. "En eller anden skal vel ønske og drømme om revolutionen før det kan blive nytænkning. Eller noget lignende. Det skal tænkes og blive et ønske, inden det kan blive noget andet." Trommoon prustede, som et dybt suk. Alt det filosofi! Kunne den ikke bare få lov at smadre nogens pandeskal?
|
|
