|
|
Post by Heltan Apon on Jun 4, 2009 22:42:08 GMT 3
Heltan begyndte også med den svage skitse, og huskede sig selv på at gøre det så svagt at han altid kunne hviske dem ud igen hvis det gik galt. Han så derefter op på hende og betragtede hende længe, før han igen så ned på papiret og begyndte at forme hendes ansigt og hovedform. Han smilede svagt, og så op på hende igen.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 0:13:04 GMT 3
Tlagie smilede ned på papiret og langsomt tog en skikkelse form. Hun tegnede langsomt og med sikre, langsomme og bløde bevægelser. Hun sendte ham korte blikke ud af øjenkrogen. Tungen lige i munden. Hendes ansigt var dybt koncentreret og hun bemærkede ikke videre noget andet end tegningen foran hende.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 0:31:22 GMT 3
Heltan forsatte blødt og så skiftevis på hende, skiftevis på sin tegning. Han formede langsomt hendes krop med bløde strøg og havde et glimt i øjnene hele vejen igennem. Han fik lov at forme en skønhed på papiret, hvilket lykkedes ham meget godt. Hun skulle forme en midaner. Midanere sås som lige så grimme som de var ubegavede.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 13:46:40 GMT 3
Tlagie smilede svagt og begyndte at tegne flere detaljer på. Hun tegnede hans hår der flagrede og ørene. Hendes bevægelser var så sikre, at man skulle tro hun havde prøvet det før. Hun trykkede hårdt med sit kul når det skulle være en tydeligere streg, og langsomt kom et ansigt til syne. Det var smukt, synes hun selv og tegnede videre.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 14:05:43 GMT 3
Heltan så op på hende igen og derefter ned på papiret. Han smilede, som sædvanlig, og trak de sidste detaljer på hende og begyndte at gøre det tydeligere med hårdere steger da han blev tilfreds. De første solstråler tittede frem over taget da den sidste streg under hendes øje blev gjort færdig, og han betragtede længe og tavst billedet. Han vidste ikke hvad han mente. Man er sin egen værste kritiker, men dette virkede... nærmest grimt. Andre ville se det som meget smukt, men han havde mistet fornemmelsen af sit egen tegning.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 14:09:54 GMT 3
Tlagie sukkede og lod forsigtigt en finger glide over en streg for at tvære den let ud. Så kiggede hun op og hen på Heltan og der gik et par sekunder før hun var rigtig til stede igen. "Er du færdig?" spurgte hun så og smilede. "Jeg er!" Hun holdte blokken op så han kunne se den.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 14:25:57 GMT 3
Han smilede da han så det, og rystede på hovedet. "Det der kan ikke være mig," sagde han så og tog fat i hendes blok og tog den over til sig for at kunne følge den og betragte den længe, imens han rakte hende sit eget papir så hun kunne se. Han var ikke glad for papiret, for tegningen, men han kunne jo lige så godt vise hende den.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 14:37:10 GMT 3
Tlagie tog imod papiret og smilede. "Hvad hvis nu det er dig alligevel?" spurgte hun grinende og betragtede så tegningen. "Den er god. Men jeg er ikke så køn." Hun rystede på hovedet og sukkede. "Livet går sin gang, mens jeg synger denne sang..." nynnede hun lavt og grinede igen. "Du ser ud som om du ikke kan lide din tegning." sagde hun så og kiggede lidt på ham. "hvorfor ikke?"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 15:26:31 GMT 3
"Du er meget smuk," sagde han og grinede igen. "Det er mig, der er blevet for køn til tegningen. Du har lavet mig for flot til det der." Han så på sin tegning, men besluttede, at det ikke var så vigtigt. "Du må også gerne få den der tegning," sagde han med et smil og så længe på hende, før han så op på solen. "Hvor længe har vi siddet her?" spurgte han så.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 15:35:32 GMT 3
"Ingen anelse. Min tidsfornemmelse forsvinder når jeg tegner." Hun pakkede tegningerne sammen og smilede så bredt. "Men jeg kan vidst altid stole på min mave. Og den siger spisetid. Så vi må have siddet her i nogle timer." Hun grinede og klappede sig på maven.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 15:53:54 GMT 3
Heltan smilede og nikkede. "Solen siger også nogle timer. Skal vi gå ind og bede om noget mad? Jeg er også blevet en smule sulten. Og så kan vi også få snakket om hvad vi nu kan finde. Jeg ved ikke så meget om dig, hvis jeg husker rigtigt i hvad vi har snakket om." Han grinede og rejste sig op.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 16:12:50 GMT 3
Tlagie fulgte villigt med, og der gik kun få sekunder før hun havde pakket alt sammen. "Jeg ved intet om dig, så det må vi jo se." Hun grinede lidt og gik så rundt om huset. Hun stoppede kort og lod solen varme sin krop, før hun gik videre. Solen var dejlig. Varm... og smuk. Hun turde dog ikke se direkte på den. Havde hørt om folk der blev blinde af det.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 17:03:13 GMT 3
"Vi skal have noget mad," sagde Heltan da han kom ind og pegede på sig selv og Tlagie. Han så derefter over på hende og smilede igen. "Jeg sagde vidst i går aftes, at jeg var tidligere slave," sagde han til hende, og satte sig ved det bord de havde brugt om morgenen. Imens gik krofatter ud endnu en gang for at finde noget mad.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 5, 2009 17:08:25 GMT 3
"Det sagde du vidst, ja..." mumlede Tlagie tankefuldt og smilede. "Det kan godt passe. Er der ellers andet jeg må få at vide om dig?" spurgte hun nysgerrigt og lænede sig ind over bordet. Hendes taske lå smidt på gulvet ved sig af hende, og hun kantede sig hen til stolen, uden at fjerne blikket fra ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 17:46:23 GMT 3
Heltan nikkede smilende og lænede sig tilbage i stolen. "Selvfølgelig vil jeg fortælle mere om mig selv. Men du er vidst nødt til at sige, hvad jeg skal fortælle om." Han så over mod krofatter, der kom gående mod dem med mad, og satte det foran dem med udtryksløst ansigt. "Et væsen er mere end bare få ord, så jeg ved ikke hvad jeg skulle sige."
|
|
