|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 12:32:07 GMT 3
"Goddag, min ven," sagde en mand, kom hen og lagde en hånd på Heltans skulder. "Kunne du ikke tænke dig at komme med mig?" Han spurgte meget venligt, men en bevægelse mod Heltans bukselomme med penge og et glimt i mandens øjne sagde, at Heltan nok ikke ville overleve, hvis han kom med. Så Heltan viftede ham væk som en irriterende flue. "Jeg har andet at lave end at lege med dig," sagde han med et venligt smil, og klappede mandens hånd. "Find nogle andre at vikle om din lillefinger." Manden så helt overrasket ud over svaret, men forsøgte så brutalt at få Heltans penge. Midaneren blev trukket op at stå, men tog fat i mandens håndled og forhindrede ham i at gøre mere skade. Han var ikke god til kunsten at kæmpe, men var stærk nok til at holde folk fast.
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 23:24:23 GMT 3
V betragtede manden, der efterhånden desperat forsøgte at få fat i midanerens penge. Han kunne ikke lade være med at le. "Hvad griner du af!?" Hvæsede manden og kæmpede for at få sit håndled snoet fri. "Det ser bare lidt latterligt ud," lød V's svar, næsten alt for venligt. "Jeg tror du skal finde et andet sted at stjæle. Markedet måske.. Der er altid et par velhavende damer med alt for mange penge."
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 23:49:10 GMT 3
"Lyder som om du kender det," sagde Heltan, og hans hale smøg sig mens han endnu havde næsten venligt fat i manden. Han var begyndt at nærmest opgive sin kamp mod et væsen, der var meget stærkere end han. "Går ud på gaden?" spurgte midaneren venligt, og manden så helt modløs ud da han nikkede. Heltan slap ham og skubbede ham venligt over mod døren, hvor han hurtigt løb ud.
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 0:06:28 GMT 3
V skar en grimasse. "Altid så barnlige når de bliver grebet i tyveri," tænkte han højt og så efter manden, der var løbet ud på gaden igen. "Man får jo kvalme." I stedet burde de finde på en god undskyldning. V havde fundet på mange gennem tiden, både de gode og de dårlige. Selvom det sjældent virkede. Den bedste var nok at spille en sindssyg mand, der mente, at det tørklæde som damen gik rundt med i tasken, altså var ens kones. Så gad de ligesom ikke spilde tid på at arrestere én længere.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 0:25:54 GMT 3
Heltan stod bare og betragtede sine hænder. "Han virkede stærk," mumlede midaneren. "Jeg anede ikke, at jeg var så stærk." Dette fik, som han havde håbet, folk til at se væk med en blanding af afsky og skræk. Ikke noget, man ønskede at høre fra en midaner. Heltan smilede og blinkede til V før han satte sig ned igen.
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 1:28:30 GMT 3
V trak på skulderen, men kommenterede det ikke ydeligere. Han så lidt rundt, kedsommeligt, prøvede at finde noget, der kunne vække hans opmærksomhed. Han opfangede små stykker af sætninger, da han vendte hovedet mod forskellige borde, men intet var åbenbart interesserant nok for ham.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 1:59:36 GMT 3
"Kunne jeg lokke dig over til mit bord?" spurgte Heltan meget uskyldigt og henslængt, mens han betragtede servitricen der gik mellem bordene. "Folk er ikke så interessante når de endten helt holder sig væk fra en eller stirre øjnene ud af hovedet. Du opfører dig næsten normalt når jeg er i nærheden." Han smilede, som altid.
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 2:15:53 GMT 3
"Du kan ikke vide, hvad næsten normalt er for mig," bemærkede V, men rejste sig dog, og lod sig glide hen til bordet hvor midaneren sad. Han satte sig ned med ølkruset i hånden, som han ikke havde rørt længe. "Det kan være jeg er tavs i nærheden af en midaner, fordi jeg normalt plejer at råbe og skrige." Sandsynligheden for det var under nulpunktet. Men hvem kunne dog vide det?
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 2:47:48 GMT 3
"Jeg ser på den mest normale opførsel mennesker har overfor andre mennesker, og tager den derfra. Jeg håber at møde en, der ser mig som ligemand fra første syn på mig en dag, men noget sådan kommer ikke til at ske i en by som denne." Han smilede og så ind i Vs øjne. "Nåh, emneskift. Jeg tror ikke, jeg fik fat i dit navn."
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 2:54:38 GMT 3
"Jo, det gjorde du vidst," svarede V lige så åbentlyst. "Jeg mener bestemt, at jeg præsenterede mig selv." Han nikkede lidt, for at understrege sine ord, og drejede ølglasset i hænderne. "Noget siger mig, at du havde forventet et længere navn," tilføjede han leende. Midaneren ville blive skuffet.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 3:21:24 GMT 3
Heltan trak på skulderne. "Hvis navne er så vigtige at de må gemmes, så lader jeg dig om at gemme dem," sagde han og grinede. "Men det ikke så vigtigt nu. Vigtigt er, at vi får fundet et samtaleemne, vi begge interessere os for, og som kan få os til at glemme... Folkene i denne kro." Hans grå øjne lod sig glide over alle i rummet før de igen var ved V.
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 19:32:59 GMT 3
V lo hæst. "Måske er navnet netop lidt ligegyldigt, og derfor kan det godt glemmes," svarede han. Han så på midaneren. "Så.. Hvad er din livshistorie?" Spurgte han. Sådan en samtale kunne holdes kørende i flere timer, hvis folk havde noget spændende, eller hvis den man spurgte kunne snakke i timevis. Men det kunne selvfølgelig også være et samtaleemne på to sekunder, hvis man spurgte lige netop V.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 19:37:52 GMT 3
Heltan grinede bare. "For lang og kompliceret til jeg vil blande dig ind i det," svarede han kort og næsten grumt, men der var alligevel et eller andet i hans øjne, der sagde noget andet end hans ord. "Medmindre..." Hans øjne spillede muntert da han fortsatte. "Hvis du deler, deler jeg." Hans hale smøg sig slesk om det ene stoleben.
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 19:52:57 GMT 3
"Så er vi afgjort kørt af sporet," smilede V afvisende. "Lad os finde et andet emne. Så kan vi måske vende tilbage på et andet tidspunkt," han så rundt. Ledte efter noget nyt at snakke om. "Du var ellers en god jonglør," nævnte han, lænede sig dovent tilbage, og drejede stadig ølkruset i hænderne. "Det kunne du godt køre en karriere på. Har du et arbejde?" Han regnede faktisk med, at svaret var ja. Han kunne lige så godt spørge, hvad han arbejdede som..
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 20:01:44 GMT 3
"Jeg leder en midanerstamme nær Midas stenområde," svarede Heltan med en mine som om det var noget, et menneske kunne have sagt til et andet. "Det er vel et slags job. Og jeg er bare lærenem," fortsatte han til kommentaren om hans boldkastning. "Jeg opsamler ting i andres måde at bevæge sig og gøre ting og forsøger at efterligne. Og det lykkes næsten altid for mig. Som en nysgerrig abe på eventyr i en menneskeby."
|
|