|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2009 22:35:58 GMT 3
V forsvandt fuldstændig i folkemængden. Han var typisk den, ingen lagde mærke til, medmindre han stod på en kasse med sine farvede bolde. Et højrøstet par kom forbi ham, og han trak automatisk ud til siden, hvor der ikke nær var så mange mennesker. Han rettede blikket op fra gaden, så rundt, og genkendte stort set det hele. Han havde tilbragt en del tid i hovedstaden, og han brød sig stadig ikke om den. Faktisk brød han sig ikke rigtig om nogen steder. Han passede aldrig rigtig helt ind, end ikke mutters alene i en eller anden hemmelig hule, i et eller andet tilfældigt træ, i en eller anden stor skov. Han kunne huske dengang, hvor han havde kæmpet indædt for at passe ind som barn, men nu havde han bare.. Vænnet sig til det.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 24, 2009 22:49:08 GMT 3
Heltan stod foran en bod, der havde jern, stål og andet metal, livsvigtigt for hans arbejde, og spillede dum. Folk mente, at midanere var dumme, og havde for det meste ret, måtte han indrømme, men hvorfor ikke efterkomme mandens meninger. Han svarede med korte sætninger og var meget aggressiv, og manden så ud, som om han ikke vidste, om han turde at narre dette dumme væsen, eller om han bare skulle rette sig og undgå at blive slået. "Tyve stykker sølv," sagde manden anstrengt da midaneren havde valgt, og Heltan gjorde et stort nummer ud af, at ligge ti kobbermønter på bordet. "Nej, nej, se nu her, nu skal jeg hjælpe dig." Han rakte hånden ud efter Heltans pung, og midaneren trak den hidsigt til sig.
"Ikke røre!" råbte han højt med blottede tænder. "Min penge! Min! Ikke røre! Min!!!" Manden krympede sig og så væk, og Heltan gik væk med sin varer uden at han kom med indvendinger. Han stødte ind i en ung mand, der havde en arm om en smilende kvinde, og han bukkede, bredt smilende. "Undskyld, min fejl, det var ikke med vilje, vær søde at tilgive mig," sagde han højt nok til at butiksejeren kunne høre ham, og skyndte sig væk før manden opdagede at han var blevet snydt.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2009 22:56:30 GMT 3
"Bedre held næste gang, Molph," sagde V hæst til den mand, der var blevet snydt. Han så efter midaneren. Den overraskende kloge midaner. Og trak så på skulderen.
"Den lede slyngel, nu hiver jeg ham tilbage og.. og.."
Et muntert glimt sprang frem i de øjne, der før havde været dyster, og det var tydeligt at gøgleren var på banen. "Glem nu bare alt om det, min ven, og kom videre. Se, der kommer en ny kunde." V vidste, at hvis han opmuntrede manden, ville det sandsynligvis give flere penge senere.
"Må jeg spørge om noget?"
"Senere," V vidste også, at spørgsmålet ville være noget nærgående, og han skyndte sig videre, inden manden fik protesteret.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 24, 2009 23:05:58 GMT 3
Heltan fortsatte ned af gaden og så sig ikke tilbage. Han tænkte over, om han skulle give manden pengene senere, og besluttede, at det kom an på, hvordan resten af indkøbene gik. Han havde stadig mange penge, men han skulle have flere metaller end det, han havde fået der, men der var sikkert andre steder at få dem i.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2009 23:11:55 GMT 3
V forsvandt lige så hurtigt, som han var dukket op ved boden. Han betragtede dem, der gik forbi ham, så ikke værdigede ham et blik. Og han var ligeglad. Han forsatte mod markedspladsens centrum, hvor en eller anden fiks ildsluger, der uden tvivl brugte magi, var ved at optræde. Ham gad V ikke spilde sin tid på, så han gik videre. Og modstod trangen til at købe nybagt brød, da den herlige duft ramte ham. Han nærede en ubeskrivelig lyst til bare at.. At liste sig forbi, hugge et enkelt, lille brød, og så smutte igen, men han styrede sig.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 24, 2009 23:29:54 GMT 3
Heltan stoppede op foran ildslugeren og betragtede ham med samme falske dumhed, som han havde gjort det foran manden med boden. Ildslugeren så det og lavede en bevægelse med hånden, som om han ville skræmme en dum gås væk. Da Heltan ikke reagerede, og fortsatte med at stirre uanfægtet på ham og distrahere ham i hans arbejde med øjnene. Gøgleren valgte at tilbyde ham at gå på scenen og lade ham svitse pelsen, og Heltan smilede, mens det dumme blik forsvandt. Han gik ind, og folk gispede, da han stak hånden ind i den endnu levende ild og lod den forme en spiral op af hans overarm, en slange, der nød at være hos ham. Han sendte den lille flamme op med et blik, og den var nu en fugl, der fløj op og dansede over tilskuerne. Ilslugeren så målløst på flammen, mens Heltan lod fuglen dele sig og blive til en ildblomst og en en bi, der sværmede om den. Bien blev pludseligt ædt af blomstens kroneblade, og blomsten ændrede sig i samme bevægelse til en hanløve, der tavst brølede en hun af samme slags ud af munden. Ingen så, hvordan Heltan begyndte at svede, da showet fortsatte, og løven blev en flok små delfiner, der svømmede gennem luften og jagede slange, der var blevet forvandlet til en haj. Efter endnu tre forvandlinger og lege gennem luften, før flammen forsvandt. Heltan opdagede, hvad han havde gjort, og han åndede forpustet ud med overraskede øjne. Han havde mistet meget energi på... på at lege.
(- 78 % )
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 25, 2009 17:32:28 GMT 3
V havde stået og betragtet showet ligesom tusindevis af andre mennesker. Et bifald brød nu den vantro stilhed, og flere mønter blev kastet mod 'scenen', hvor ildslugeren så forbavset på midaneren. Sådan noget kunne ildslugeren sikkert ikke gøre, tænkte V med et skjult smil. Han gik tavst videre, da der ikke var mere at se, og på magisk vis lykkedes det ham at gå forbi boden med nybagt brød, og videre med tomme hænder. Han så efter en mager, omstrejfende hund, som ingen kunne og ville tage sig af. Det var ikke klogt at optræde lige nu.. Han kunne ikke kaste med ild, selvom han med boldene var bedre end de fleste.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 25, 2009 17:37:57 GMT 3
Heltan bukkede dybt med en hale, der piskede i irritation. Han brød sig ikke om at få kastet mønter som et... Men han havde brug for penge. Han samlede hurtigt pengene sammen, blinkede til ildslugeren, og forlod showet som om han aldrig havde været der. Han gik tilbage til boden, og selvom manden vrissede surt af ham og truede med at tilkalde vægterne, lod han de mønter, han skyldte, falde ned på bordet.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 25, 2009 17:43:11 GMT 3
Et eller andet sted bag V hørte han Molph brokke sig groft, men selvfølgelig tog manden imod pengene alligevel. V spekulerede på, hvad han skulle lave.. Pengene var ikke til shopping, men måske rakte de til et stykke frugt.. Hans ansigt blev beslutsomt, da han gik mod endnu en bod, med en buttet, leende dame, der netop var ved at slå en handel af. Han greb smidigt ud efter et grønt æble, og var smuttet igen, hvis han ikke havde mindet sig selv om, at han havde pengene til at betale.
"Hvad skal du have, min ven?"
"Det jeg har i hånden," V hævede det ene øjenbryn. Damen lo kort.
"Selvfølgelig, selvfølgelig." Hun forlangte en pris, og V lagde pengene på bordet. Han gad ikke til at diskutere priser på et æble. Det virkede alligevel for åndssvagt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 25, 2009 17:51:45 GMT 3
Heltan lagde for første gang mærke til den høje mand. Manden fik en god pris for et æble, og efter de andre priser hun havde forlangt, havde hun givet ham en lav pris. Om æblet var dårligere end de andre kunne han ikke sige, men noget kunne også tyde på, at hun kunne lide manden. Han betragtede ham længe, men lod det ligge og gik på jagt efter steder, man kunne købe metaller.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 25, 2009 17:56:03 GMT 3
V satte tænderne i æblet, og blev enig med sig selv om, at det var udmærket. Han spadserede videre mellem boderne, kiggede på alt det, han ikke kunne købe, imens han spiste i håb om at blive helt mæt. Da der kun var stilken tilbage, smed han den fra sig, og forsvandt ind i en gyde, hvor han hev fire bolde frem. Han havde selvfølgelig flere, men det var nok også bare for at underholde sig selv, da han begyndte at kaste dem op i luften og jonglere. Det gik så stærkt, at boldene til sidst blev en grøn, rød, blå eller gul streg, da hans smidige hænder greb og kastede hver eneste bold med sikkerhed.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 25, 2009 18:09:26 GMT 3
Heltan gik hen til en bod, og noget sagde ham, at han lige så godt kunne være ærlig for denne ejer, der så ud til at være stædig og have styr på tingene. Han sagde, hvad han ville kigge på, fik det, bedømte det og sagde, om han ville have det eller ej, til han havde samlet nok. "Hvad skal du have for det?"
"200 sølvmønter," sagde han, og ikke så meget som bevægede et øjenbryn. En urimelig pris, men Heltan smilede bare, selvom han ikke havde råd.
"Jeg giver dig, måske, 200 kobber."
"Hva' siger du?!" spurgte manden arrigt.
Heltan viste sit allerede indkøbte metal. "Dette gav jeg 5 kobbermønter for," løj han. "Hvis du vil lave en handel med mig, må du være lidt mere venlig. Ellers går jeg bare tilbage til ham den anden." Manden vred sig og rystede på hovedet. "Det var skønt ikke at handle med dig," sagde Heltan og vendte sig for at gå, og gik adskillige skridt, før manden gav op. Han følte sig krænket over at skulle synke så dybt for en midaner, et dyr.
"Vent! Jeg giver dig dem for 100 sølv...kobbermønter!" Dette var også en urimelig pris, men helt den anden vej. Heltan nænnede næsten ikke at tage imod offeret, da han frygtede, at manden ville mangle penge, men han ville selv mangle penge hvis andet skete. Han vendte sig.
"Godt vi blev enige." Han lod pengene falde på bordet.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 25, 2009 18:14:11 GMT 3
På en eller anden mystisk måde lykkedes det V at få en femte bolde i spil, en orange bold, der bare dukkede op og cirklede rundt sammen med de andre. En sjette hoppede ind, en syvende, en ottende.. Og til sidst kastede han alle boldene op i luften og greb dem alle otte igen med kun to hænder lynhurtigt. Han begyndte forfra med nu kun fire bolde, der hele tiden krydsede hinandens veje uden at støde sammen, i stedet for at køre i cirkler. Da den femte bold kom ind, så det ud som om, at den hele tiden hoppede i midten af alle de andre.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 25, 2009 18:20:19 GMT 3
Folks opmærksomhed begyndte at få øje på V, og de kunne ikke andet end at lade sig betage af hans arbejde. Flere kom til for at se hvad de første så på, og snart stod en stor mængde folk uden for gyden og betragtede gøgleren. Heltan så flokken, fandt vej op på taget og så på V oppefra, og sprang så ned, lige så fortryllet af det som hans ansigt afslørede. "Må jeg prøve?" spurgte han venligt og smilede.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 25, 2009 18:23:48 GMT 3
V så op uden at fortrække en mine, på alle de mennesker, der var samlet omkring ham. Det havde ikke været hans mening at tiltrække så meget opmærksomhed.. Han så på midaneren, der ligesom han var højere end de omkringstående mennesker. V havde bemærket, at det var en dygtig og meget intelligent midaner. "Åh.. Ja okay. Hvor mange bolde skal du have?" V besvarede smilet en smule svagt.
|
|
