|
|
Post by V Baleckali on May 29, 2009 15:49:33 GMT 3
V så på de forventningsfulde ansigter omkring ham. Han sendte dem alle et halvhjertet smil, og kastede først tre bolde op i luften. Han jonglerede med dem, og på magisk vis begyndte han at balancere med en fjerde på foden. Han sendte den fjerde bold til vejrs og tog den med ind i cirklen. En femte dukkede op på samme måde, imens en sjette balancerede på hans hoved, hvorefter han nikkede den ind i cirklen, der nu snurrede hurtigere og hurtigere rundt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 29, 2009 15:56:11 GMT 3
Heltan så på V på afstand, mens han slæbede det sidste indkøb over mod byens udkant. Han overvejede at tage afsted nu, og ikke finde et værelse, men kunne også, for en gangs skyld, bo på en kro, der ikke lå ved Midas udkant. Han var langt inde i landet nu, og det var unormalt med midanere på kroer lige meget hvad, så inde i landet? Det lød forkert, selv for ham. Og det var netop det, der fik ham til at bestemme sig.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 29, 2009 16:10:43 GMT 3
Boldene begyndte igen at krydse hinanden, og med en svag mumlen lyste boldene pludselig op. Der gemte sig lys inde i boldene, alt hvad han skulle gøre var at tænde dem, men det kunne folk jo ikke vide, så de sukkede betaget, og V høstede flere penge på de selvlysende bolde. Da han senere holdt inde og folk begyndte at gå, sukkede han udmattet og skrabede pengene sammen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 29, 2009 16:36:38 GMT 3
Heltan sagde farvel til Trommoon ved kilden han havde bundet den ved, og forsvandt mellem træerne igen, tilbage mod byen. Hesten var vandt til at blive bundet og ladt alene, selvom det var sjældent, at han forlod den om natten, og men han tog det ikke så tungt. Gik i stedet gennem byen, hvor han fandt en kro og opførte sig, som ethvert menneske gjorde det. En unormal ting, men ingen ville heller ikke tro, at en dum midaner ville kunne leje et værelse alene.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 1:09:29 GMT 3
V styrede mod den nærmeste kro. Larmen var endnu værre i kroen end på gaden, men det generede ham ikke. Han havde levet med larm hele sit liv. Elegant sluttede han op ved bardisken for at bestille et værelse for de penge, han havde tjent på sit show.
"Ja tak. Navn?" Spurgte kroværten, lidt ligegyldigt, som om han kedede sig.
"Er det ikke lige meget?" Vrissede V.
"Hør nu her, jeg gider virkelig ikke.. Hvad er dit navn?"
"V," brummede han irriteret og lagde pengene på disken.
"Det er ikke et.."
"Det er navn nok for mig." V vendte sig afvisende bort, og slog sig ned ved en af bordene med en trænøgle i hånden.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 1:44:10 GMT 3
Heltan gik ind og så sig omkring i kroen. For larmende, men han ville vel bare have mad og en god seng. En seng. Hvornår havde han sidst sovet i en seng? Det var vel ikke så vigtigt. Kroværten stod og hældte en øl op da Heltan kom hen til baren. "Ja, vent lige et øjebliiiaFG!!" Han så op og så, hvad han havde på besøg, og han stod helt forvildet et øjeblik.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 1:56:27 GMT 3
V smilede hånligt at kroværten. Manden var jo en idiot. Han burde tage imod midaneren med åbne arme. Det var jo trods alt penge. Og selvfølgelig genkendte V midaneren. Jongløren, ildmagikeren.. Der interesserede sig for våben og snød menneskene. Jo, den midaner syntes V godt om. Han vinkede af servitricen, for at bestille et krus øl. En forfærdelig drik, men han havde lyst til at drikke noget hæsligt lige nu.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 2:13:49 GMT 3
"Jeg skal have et værelse for en nat," sagde Heltan med et venligt smil og så rundt i lokalet. Alt for mange mennesker. Alt, alt for mange mennesker. Kroværten havde tabt ølkruset, og det lå nu og trillede rundt på gulvet.
"Ja... Ja, selvfølgelig, du kan bare sætte dig på en stol ved et bord... Nej, vent, det bliver... 20 kobber... Nej, nej, ikke kobber, det er..." Heltan endte med bare at lægge penge på bordet for at hjælpe manden og fandt en plads.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 2:18:44 GMT 3
V greb fat om det ølkrus, som han havde fået, og nippede til den, efter hans mening, meget bitre drik. Han skar en grimasse og lænede sig tilbage på stolen, imens han så rundt. Ingen havde bemærket ham, overraskende nok, og han betragtede alle, der befandt sig i kroen. En højrøstet dame sad i hjørnet, forsøgte at flirte med en anden mand, der sad to borde fra hende. En gammel tigger havde slået sig ned et andet sted, lignede en som bare var klar til at dø nu. Midaneren, en anden dame, et kærestepar... Her var fyldt op.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 3:01:03 GMT 3
Heltan bestilte ikke noget lige i starten. Han betragtede folk nøje og næsten til så mistænksomt, som de, der sad nærmest ham, gjorde det ved ham. Han begyndte at føler en længe glemt utryghed, men det hjalp ikke for han at spise eller drikke. Han havde aldrig drukket nogle former for alkohol, men så det ikke som noget specielt.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 11:19:37 GMT 3
V's blik flakkede videre. En anden gammel mand, servitricen, en rig dame.. Der stoppede han. Det ville være så let at lade som om, han hilste på hende, og så liste hånden ned i tasken efter en pung. Han bøjede og strakte hænderne, for at styre sig, og samlede tankerne et andet sted. Enhver kunne overleve på at stjæle, men man havde ingen anelse om, hvor svært det var at holde op igen. Det var som for mennesket at lade være med at ryge. Næsten umuligt. Han tvang endnu en slurk af øllet ned, og gennemgik jonglørshowt i hovedet for at holde sig beskæftiget.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 11:43:03 GMT 3
Heltan fik øje på gøgleren, der havde vidst ham kunsten at kaste med bolde, og hans øjne hang ved manden. Han så over på servitricen og fik hendes opmærksomhed, og bad og noget 'varmet kød' og, for høflighedens skyld, en smule grønsager han sikker ikke kom til at spise, hvorefter han spurgte om gøgleren. Han fik ikke et tilfredsstillende svar, og hans nysgerrighed blev vækket.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 11:49:34 GMT 3
Der var ingen, som kunne få et tilfredsstillende svar om V. Der var ingen, som kendte ham. Ingen der vidste præcist hvem han var, præcist hvad han havde bag sig af historie, præcist hvor han var vokset op, selvom noget godt kunne tyde på Solitopia. Han så over på midaneren med et svagt smil, da han havde hørt, hvad der blev spurgt om, og han skubbede øllet ind midt på bordet, da han ikke havde lyst til at drikke mere. Var der én, som ville snakke med ham, måtte de selv spørge efter ham. Midaneren var ikke en undtagelse.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 12:15:06 GMT 3
Heltan var imod at opsøge mennesker, der ikke havde noget med hans forehavende at gøre, og hans forehavende var jo skjult, og alligevel så tydeligt, hvis man vovede sig inden for Midas grænser og hans midanerstammes områdes grænser. Eller hvis man snakkede med de få folk, der boede i Mida og ikke fulgte midanernes forehavende, Heltans forehavende. Så han sad bare og betragtede manden.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 31, 2009 12:20:11 GMT 3
En mand huggede ølglasset i farten, men V havde hurtigere reflekser. Han greb fat om mandens håndled, og halede ham tilbage, så øl sprøjtede ned på gulvet. "To kobberdaler for det dér."
"Men jeg troede at det bare var et ledigt krus," forsøgte manden sig.
"Og jeg blev født igår. To kobberdaler, eller stil kruset tilbage," brummede V tørt. Manden mumlede bittert noget og hamrede kruset i bordet.
|
|
