|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 20:16:54 GMT 3
V grinede af den charmerende beskrivelse af en lærenem midaner. "Leder for en stamme? Kræver det ikke opmærksomheden der hundrede procent hele tiden?" Det var i hvert fald hvad V mente. Men V stolte heller ikke helt på nogen som helst. Han regnede ikke med, at der ville blive gjort, som der blev sagt, hvis man forlod en gruppe uden ledelse.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 20:32:00 GMT 3
"De var allerede vant til at klare sig selv da jeg overtog dem. Havde en leder, som var stædig, gammel og dum efter, selv vores standard, og der lod de unge klare sig selv. De havde lært at overleve. Jeg har brug for at rejse. Det giver mig myrekryb at være fanget ét sted." Han smilede igen, efter at det var falmet en smule. "Men de viser mig respekt når jeg kommer."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 1, 2009 22:23:32 GMT 3
V nikkede. "Så du har vel været lidt rundt i verden?" Han smilede skævt. Nogen selvstændige midanere.. Hvorfor ikke? Så dumme kunne ingen jo være alligevel. Håbede han ikke.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 22:39:42 GMT 3
"De fire lande er ikke hele verdenen," svarede Heltan undvigende. "Og jeg rejser aldrig hvis jeg ikke har en grund til at rejse. Og min grund er tit den samme." Han trak på skulderne. "Men jeg har aldrig været... længere væk end disse lande. Jeg tror, der findes mere, end blot det, men det interessere mig ikke."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 2, 2009 16:51:38 GMT 3
"Du har ret. Hvorfor interesserer sig for det nye, der måske ligger en lang sørejse borte, når man har nok i at overleve indenfor de fire landes grænser?" V skar en grimasse. "Der er lige så mange sorger på det ene sted, som det andet." Glæde nævnte V ikke noget om. Lykkelig, uvidende glæde var for de adelige. Ingen bekymringer om, hvornår man havde brugt de sidste penge. Ingen bekymringer om, hvad man måtte kaste sig ud i næste gang, bare for pengenes skyld.. Og V mente, at han havde prøvet en del allerede. Bare for pengenes skyld, for overlevelsens skyld. Altid for de forbandede penges skyld. Altid.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 16:57:27 GMT 3
Heltan nikkede og så over mod baren. "Hvis der var et sted, hvor ingen sorger kunne nå, ville jeg nok forsøge at finde det. Men sådan et sted er umuligt, uvirkeligt. Et sted, som er så unaturligt, høre til eventyrene, for et sted, hvor der ikke er konflikter, er der ingen mennesker, eller tænkende væsner overhovedet." Han sukkede. "Men der findes nok nogen, som ser selv dette som et Paradis."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 2, 2009 17:21:52 GMT 3
"Det tror jeg ikke, du skal regne med. De, der lever og ånder for et eller andet, som gør dem fuldt ud lykkelige, så de ikke behøver andet.. De hører også kun til eventyrerne. Det findes ikke nogen, der kan leve på glæden alene. Jeg vil se det, før jeg overhovedet kan overveje det." V havde ingen anelse om, hvordan de gik fra livshistorie til at diskutere glæde og sorg, men i hvert fald var det den mest afslappede samtale længe. Ingen der prøvede at grave sig ind på ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 17:32:18 GMT 3
Midaneren trak bare på skulderne. "Jeg kendte engang en fyr, der var slave på en gård. Han var gammel og var blevet pisket gennem hele sit liv, fordi han var født af en midanerkvinde på gården. Han var halv menneske, hvilket man ikke kunne se på ham. Han arbejdede med at passe haven. Han levede og åndede for haven og for de mennesker, der havde givet ham muligheden for at arbejde der. Han var lykkelig som det var, ligemeget hvad menneskerne sagde eller gjorde, og han levede hele livet uden endda at eje den mad, han spiste. Jeg så ham dø. Hans navn var Markis." Heltan sukkede dybt og lukkede øjnene. "Jeg må indrømme, at han ikke var god til levende væsner. Men han var lykkelig. Det mest glade væsen jeg nogensinde har set."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 3, 2009 15:09:56 GMT 3
"Heldigt for ham. Det flytter ikke så meget for os andre.." V forbandede den midaner lige i øjeblikket. Han var nysgerrig. Han ville gerne vide, hvad der var hændt Heltan, men han nægtede samtidig selv at fortælle om sin historie. Men.. Han kunne vel snyde midaneren, selvom han var klog? Bede ham fortælle sin historie først, og så bare forsvinde.. "Okay, vi kan godt dele livshistorier. Men du starter."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 3, 2009 15:23:50 GMT 3
Heltan grinede. "Siden du ikke har fortalt noget til andre, så tror jeg ikke, at du vil fortælle mig noget. Ikke mere end du har lyst til at sige dit navn, og eftersom jeg ikke har det endnu, så foretrækker jeg at lade være og lade dig fortælle om dit liv." Hans hale fejede lige så stille gennem luften, mens han afslappet betragtede gøgleren.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 3, 2009 16:12:34 GMT 3
"Jeg vil ikke starte," fastholdt V stædigt, og lod kruset være. I stedet for så han på midaneren, lænede sig mere tilbage på stolen, og krydsede benene under bordet. "Der bliver slet ikke nogen fortælling så. Lad os snakke om noget andet. Igen." Han så ud til at tænke sig om. "Men hvad?"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 3, 2009 17:43:18 GMT 3
Heltan lænede sig tilbage og sad længe og tænkte sig om. "Hvilke interesser har du så? Andet en at kaste bolde? Jeg elsker at have med planter at gøre, og heste, og at smede smykker. Hvad med dig?" Han smilede venligt og så ud, som om han mente, det var et meget uskyldigt spørgsmål, men det var mere for at teste, om manden virkelig ville svare på personlig spørgsmål, hvis han spurgte først.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 5, 2009 0:33:05 GMT 3
"Jeg..." V så rundt, lod blikket flakke lidt, men mest for at trække tiden ud. Han brød sig ikke om spørgsmål. Hvad ragede det andre? Kunne det ikke være lige meget, hvad han lavede? "...Rejser fra land til land." Endte hans svar med at blive. Kort. Enkelt. Og det sagde absolut ikke andet om ham, end at han var omrejsede gøgler. Præcist som alle andre vidste. Planter og heste? Midaneren var underlig. Hvorfor pokker leve i Mida, hvor ingen planter groede, hvis man så godt kunne lide dem? Han rynkede panden.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 5, 2009 0:43:50 GMT 3
Heltan var skuffet over svaret, men ikke overrasket. Manden var menneske, og hvis ikke, så lignede han et menneske, lugtede som et menneske og førte sig som et menneske. Så der kunne ikke være nogen stor forskel på dem. "Er det alt?" spurgte han hårdt, og smilet forsvandt et kort sekund. "Skulle jeg stole på og fortælle dig om mit liv mod at få oplysninger om dit igen, når du ikke engang kan fortælle mig små interesser, selvom jeg har givet dig de mest vigtige af mine?" Han smilede igen, men man kunne tydeligt mærke den hårde alvor.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 5, 2009 23:06:36 GMT 3
V gjorde en bydende bevægelse mod midaneren med en elegant hånd, som om, at det var lige præcist det, som han mente.. "Du har fat i det," det lød ikke nedladende, som om Heltan var dum, men V's tonefald var heller ikke sukkersødt og venligt, og der spillede intet smil i hverken øjnene eller på læberne. "Der er mange, der ikke har noget imod at snakke om sig selv. Jeg håbede, at du havde det lige sådan. Og helt ærligt.. Det med interesser.. Det kan faktisk være lige meget. I hvilken situation ville du få brug for at vide, hvad jeg godt kunne lide at lave?" Pludselig smilede han, hårdt og bittert. "Det handler ikke om, hvad man kan lide, men hvordan man overlever bedst muligt."
|
|
