|
|
Post by Drhati Markartic on May 3, 2009 20:43:15 GMT 3
Drhati rystede på hovedet til svar. "Nej, men det smagte dejligt. Fortæl det til kokken," sagde han, og fangede en tjenestepiges blik, som tegn på, at det var hende der fik til opgave, at skulle fortælle kokken det. "Har du noget imod, at jeg træner nu?" Han sendte Vanyri et spørgende blik og et svagt smil.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on May 7, 2009 16:22:39 GMT 3
Hun rystede på hovedet. "Nej, da! Jeg glæder mig til det." Hun trak stolen ud og rejste sig yndefuldt op, før hun bevægede sig væk frem bordet og smilede afventende til Drhati. "Kommer du, skat?" spurgte hun, og hendes smil blev let anstrengt. Et eller andet passede hende pludselig ikke, og det lod ikke til at have noget med kongen at gøre.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on May 10, 2009 15:21:42 GMT 3
Drhati så tankefuldt på Vanyri i et forsøg på at regne ud, hvad der var i vejen. Der var et eller andet, men han vidste ikke hvad det var. Han greb hendes ene, spinkle hånd og gik ud af spisesalen. Ikke lang tid efter stod de på træningspladsen, og han stod med sværdet i hånden. "Holdt dig lidt på afstand, kære," han sendte et opmuntrende blik til isdronningen, og begyndte så at støde og hugge med sværdet, som stod han over for en usynlig modstander. Først i slowmotion, og senere blev farten gradvist hævet, imens han gennemgik de samme øvelser. Igen. Igen. Og igen. Og ikke en eneste gang faldt han ud af rytmen, ikke en eneste gang trådte han forkert, huggede forkert.
|
|
