|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 1, 2009 0:12:33 GMT 3
Kiaji lagde en hånd på hver af hans kinder og hvilede panden mod hans. "Aijou..." mumlede hun og lukkede kort øjnene. "Jeg tror ikke... nogen ved nøjagtigt hvad man skal gøre... Men meningen... jeg ved det ikke... Måske skal man finde meningen midt i det hele. Jeg lover... at jeg ikke forlader dig," hviskede hun og kiggede på ham igen. Hun var sikker. Hun ville ikke gå, før han beordrede hende til det.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 1, 2009 0:31:39 GMT 3
Aijou stod længe tavst og betragtede hende lidt, så ind i hendes øjne kort, ned på hendes læber og næse. Hans læber sitrede let, og han så ud til at tænke inden han sagde noget. "Jeg... ved ikke om jeg kan." Han var bange, på en måde der virkede unaturlig. "Jeg... Vil gerne vente." Det krævede ham næsten smerte at nægte hende hvad hun ville have.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 1, 2009 0:36:51 GMT 3
Hun kiggede på ham og smilede svagt. "Det er okay... du skal ikke gøre noget du ikke har lyst til." mumlede hun og trak vejret dybt. "Må jeg..." spurgte hun så og tav. Hun ville bare kysse ham, men på den anden side, hvis han ikke ville have det igen så ville hun ikke gøre det. Hun så tænksomt på ham, stadig med et lille smil. "Forresten... du kan hvad du vil. Og du er ikke den eneste der er bange."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 1, 2009 14:43:20 GMT 3
"Hvad mener du med det?" spurgte Aijou. Han kunne selvfølgelig forstå hvad det sidste betød, hvad hun mente med at han ikke var den eneste der var bange. Han så op på hende, mødte hendes øjne, og en svag rødmen bredte sig på hans ansigt inden han nåede at se væk. Hans øjne søgte over mod en fugl, der havde valgt at slå sig ned i et træ tæt ved.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 1, 2009 15:40:34 GMT 3
Hun bøjede sig frem og kyssede ham meget forsigtigt og kort, inden hun trak sig væk fra ham igen, let rød i kinderne. "Mener med hvad?" spurgte hun og grinede. "Hvad skal egentlig nu? Hvor skal vi hen?" Hun måtte tage sig sammen nu, og virke normal. Hun måtte prøve at lærer at virke normal, selvom hun ikke helt vidste hvad man var når man var normal.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 1, 2009 16:04:19 GMT 3
Han tøvede lidt, og sukkede så. "Hvad med... dine forældre?" Han regnede ikke med at hun havde eget hus. Havde hun det, ville hun have bragt ham til det hus i stedet for forældrene, og taget tøj fra det. Hun havde også stadig et værelse der... Han vidste ikke om han kunne lide at være alene med hende, hvis hun skulle begynde på at kysse ham igen.
|
|
