|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 25, 2009 21:50:44 GMT 3
Kia smilede op til Aijou og Gabriel og nikkede så. "Jops." Hun lænede sig frem og kiggede op på Aijou. "Hvad tænker du på?" spurgte hun og prøvede at fange hans blik. Nysgerrig. Juryen kom tilbage inden Aijou kunne svare og de satte sig i deres stole, mens de tog ærkeengle der var fuldt med ud, blev stående. "Vi taler på vegne af juryen," begyndte den ene, der måtte være Rafael. "Om retsagen der afgøre Aijou Ishi's skæbne såvel som Kiaji Lakiru som lod dødsenglen komme i blandt os for en stund." Den anden, Jophiel afsluttede sætningen med en musikalsk stemme. "Juryens afgørelse vil ikke blive påvirket af vor herre Guds stemme eller eget valg." Rafael smilede kammerateligt ud til folk. "Så frygt ikke for juryens liv og velvære. Ingen kan modsætte sig dommen."
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 25, 2009 22:00:29 GMT 3
Gabriel smilede til dem, selvom han ikke var sikker på noget. Indtil videre var det gået godt, men det betød ikke at de var blevet overbevist. Det ville være et stort nederlag for ham, hvis Aijou blev dømt, men det var ikke noget han kunne gøre ved. Aijou så ikke op, men lyttede opmærksomt. Man kunne næsten se hvordan hans ører sitrede.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 25, 2009 22:18:36 GMT 3
Michael var begyndt at blive nysgerrig, og så opmærksomt på Rafael og Jophiel, hvor alles blikke var rettet hen. Ingen havde forladt salen endnu, alle ville have afgørelsen med, og der var absolut tavshed, som havde man fået forbud mod at sige noget.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 25, 2009 22:53:48 GMT 3
Kiaji satte sig helt op af Aijou og kiggede op på Rafael. De to ærkeengle tog sig god tid og kiggede alvorligt rundt. Særligt Michael og Gabriel fik lange advarende blikke mod at reagere voldsomt. "Vi har talt alt op og juryen taler i dag med flertal for at Aijou Ishi er uskyldig for en dom og får lov at bevæge sig i himlen til andet bliver befalet." Sagde Rafael langsomt og klart ud i salen og Kia troede ikke helt på det i starten. Så greb hun Aijous hænder og smilede bredt.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 25, 2009 23:02:17 GMT 3
Først sad Aijou tavs og stivnet. Så sneg en tårer sig ned af hans kind, og det gik op for ham, at han ikke havde troet på, at de ville få lov. Han rettede sig op og så rundt med andre øjne, og lod blikket strejfe englene og rummet. For første gang så han sig rigtigt omkring, og derefter lod han så blikket falde igen. Han havde stadig ikke noget hjem, ikke et sted han hørte til. Men han havde fået muligheden for det.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 26, 2009 20:09:08 GMT 3
Michael så ikke videre begejstret ud, men han skjulte hvad han end måtte føle godt, hvis man kiggede efter hans ansigtsudtryk. Gud nikkede let. "Velkommen til himlen, Aijou. Jeg håber du finder dig godt til rette." Hn så lidt tankefuld ud, før hn lod blikket glide hen på Kiaji. "Jeg er sikker på Kiaji vil vise dig lidt rundt, når I får tid." Hn hævede så stemmen. "Kære engle! Jeg trækker mig tilbage. Fremover god dag." Gud forsvandt pludselig.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 26, 2009 20:28:55 GMT 3
Kiaji rejste sig og trak Aijou med op. Hun smilede stadig bredt og lagde armene om ham. "Vi klarede det, vi klarede det!" mumlede hun og trykkede ham kort ind til sig. Så vendte hun sig i mod salen, hvor de fleste havde rejst sig og langt den største del så glade ud eller smilede svagt. Hun slap ikke Ais hånd men trak ham med over mod sine forældre der forsøgte at mase sig igennem mængden.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 26, 2009 20:41:09 GMT 3
Aijou krympede sig svagt da hun krammede ham og endnu mere da han opdagede hvor mange folk der havde været. Han så væk og lukkede øjnene kort inden han trak vejret dybt og mødte de der så på ham's blik. Selvom det var ubehageligt. Det var underligt, men ikke overraskende, at de fleste engles øjne var blå eller andre lyse farver.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 26, 2009 21:59:00 GMT 3
Kiaji sprang i sin fars favn og blev løftet fra jorden. "Flot klaret," mumlede han og slap hende. Hendes mor gav hende et kys på kinden og tørrede øjnene. "Kom afsted. Inden de andre overfalder jer," mumlede hun i Kias øre og Kia nikkede. Hun stillede sig tæt op af Aijou og bed sig i læben. "Vil du... med væk? eller vil du hilse på alle først?" spurgte hun og smilede skævt til ham.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 26, 2009 22:06:25 GMT 3
Aijou rystede på hovedet. Alle sammen var skræmmende. En af gangen var bedre. Man kunne allerede se den svage utryghed viste sig i de mørke øjne. "Senere. Og ikke for mange af gangen." Det ville ikke være godt hvis han... reagerede på for mange engle og gjorde dumme ting, der kunne koste engleliv.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 26, 2009 22:32:53 GMT 3
Kiaji nikkede og grinede lavt. "Selvfølgelig!" hun lagde armene om ham og de forsvandt i et kort lysglimt. De var i den stille skov lund igen. Hun slap ham og sprang rundt, hyper af glæde og lettelse. "Vi klarede det, Aijou!" Hun kunne ikke helt forstå at hun var i live og at Aijou var i live. Hun sprang over ham og væltede ind i ham og kyssede ham på kinden. "Fantastisk! Vi gjorde det umulige Ai, vi gjorde det!"
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 26, 2009 22:39:01 GMT 3
Aijou rødmede da hun kyssede ham og nikkede begejstret. Han havde stadig ikke helt fattet det, og et svagt smil tvang sig frem i hans mundvige og afslørede hans følelser mere end selve følelserne gjorde. Hans hjerne var stadig ikke helt med. "Jeg... forstår det ikke." Det var noget der ikke var nødvendigt at sige højt.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 26, 2009 23:05:54 GMT 3
Hun rystede på hovedet og smilede bredt. "Det gør jeg heller ikke. Men vi gjorde det!" Hun stirrede på ham og hendes øjne lyste varmt. Hun kyssede ham på kinden igen og trak ham med rundt i sin mærkelige dans. "Vi gjorde det, vi gjorde det!" Hun omfavnede ham igen og kyssede ham pludselig på munden. Meget rød i hovedet slap hun ham, men var stadig for hyper til at stå stille. Hun dansede hen over engen og blev ved at råbe at de havde klaret det.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 26, 2009 23:10:42 GMT 3
Stod stod bare og så på hende, ildrød i hovedet. Hun havde kysset ham, flere gange. Oji havde gjort det en gang, men det var ikke det samme. Oji havde... været Oji. Det var noget helt andet. Kiaji var en engel, og... Hun burde ikke kunne lide ham. Han var ikke så løssluppen som andre, og kunne ikke få sig til at hoppe.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 27, 2009 0:10:47 GMT 3
Hun dansede tilbage til ham og smilede genert. "Undskyld. Jeg ved ikke helt... men..." Hun rødmede og stod lidt og kiggede på ham. "Jeg vil ikke gøre dig sur. Jeg er vidst bare overglad. Elller..." Hun vidste ikke rigitig hvad hun skullle sige. Hun vidste ikke om hun havde gjort det med vilje, eller om det havde været halvt uheld. Men hun kunne jo lide ham, så måske...
|
|