|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 27, 2009 0:16:25 GMT 3
"Jeg ikke sur, jeg er... folk plejer ikke at kysse... hinanden..." Han var meget forfjamsket og ildrød i hovedet. "Det er ikke... jeg har bare ikke rigtigt prøvet det før... hvis man kan sige det sådan..." Han skævede til hende, men lod så øjnene falde ned på græsset igen. Hun var vel meget sød... Regnede han med...
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 27, 2009 0:41:37 GMT 3
Hun grinede let, stadig rød i kinderne. Han var nuttet, når han var forvirret. "Du var slet ikke dårlig til det.." mumlede hun og lænede sig forsigtigt frem igen. Kyssede ham. Hun havde bare lyst til at gøre det. Hun var nødt til at gøre det, for hendes følelser sagde at hun skulle gøre det. At hun havde lyst til det. "Jeg vil ikke gøre dig sur. Sig hvis jeg skal stoppe." Hun smilede svagt og stod lidt og prøvede at få styr på sig selv.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 27, 2009 18:12:20 GMT 3
Aijou lukkede øjnene og stod meget stift, vidste ikke hvad han skulle føle og tænke. Var det slemt? Det gjorde i hvert fald ikke ondt... Men det var underligt. Han forsøgte at slappe af, at lade kroppen tø, men det var næsten umuligt. Han trak sig pludselig fra hende og gned sin næse. "Jeg... ved ikke..." Han følte sig uforskammet over at trække sig fra hende på den måde. Det virkede ondt og forkert, og han fik sig tvunget hen til hende igen og var denne gang den der startede kysset. Stadig uviden om hvad han skulle føle.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 29, 2009 21:25:00 GMT 3
Hun kiggede lidt på ham, kyssede forsigtigt tilbage og lukkede øjnene. Hun ville gerne, men hun vidste ikke hvorfor. Eller hvordan hun skulle reagere. "Vil du ikke stoppe hvis du ikke har lyst?" spurgte hun forsigtigt. Det værste ville være hvis hun fik ham til at gøre noget, han ikke havde lyst til. Hun trak vejret dybt,
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 29, 2009 21:56:22 GMT 3
Aijou trak sig fra hende igen og tænkte hurtigt igennem, hvor grænsen for afvisning var. Hvad kunne han tillade sig at nægte hende? Han ønskede ikke børn. Ikke flere børn, helst ikke nogensinde... regnede han med. Han ville ikke selv have børn, men andres børn var gode nok. Han nikkede. "Jeg... Vil ikke have... Børn med dig." Det var den grænse han kunne tillade sig. Han så længe på hende. Han havde faktisk lyst til at kysse hende igen.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 29, 2009 22:36:36 GMT 3
Hun kiggede på ham og nikkede langsomt. "Det er fint nok..." mumlede hun og tænkte sig om. Hun vidste ikke om hun skulle have børn, men ikke foreløbig i hvert fald og hvis hun skulle have, måtte det komme på et andet tidspunkt. Hun betragtede hans ansigt og smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 29, 2009 22:42:13 GMT 3
Aijou nikkede og bed sig i læben. Han ville gerne kysse hende, det fik hele hans krop til at føles rart, på en måde han aldrig før havde oplevet. Han var varm, over det hele. Han så på hende, ikke på hendes øjne, men i det mindste hendes ansigt, og han gik frem igen, kyssede hende lige så forsigtigt som før. Smagte på følelsen, smagte på oplevelsen af en anden persons læber mod sine.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 29, 2009 23:12:17 GMT 3
Kiaji gengældte kysset, ikke helt så forsigtigt som før, men alligevel svagt. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre med resten af sin krop, men varmen løb igennem hende og hun stillede sig forsigtigt tættere på ham. Hun kunne lide ham og hun vidste at hun rigtig godt kunne lide ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 29, 2009 23:24:11 GMT 3
Aijou lod langsomt hænderne glide over hendes krop, op til hendes ryg. Derfra vidste han ikke hvor han skulle gøre af dem, og han lod dem falde ned langs siden igen. Han følte sig dårlig til det, følte sig uvidende og umulig. Hvad gjorde man normalt med en, man elskede? Hvorda elskede man på denne måde? Han følte sig som sin storesøster, den ældste, og stivnede pludselig. Trak sig væk fra hende og så ned.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 29, 2009 23:35:23 GMT 3
Hun stivnede da han trådte væk og bed sig i læben. Forsigtigt rakte hun frem og lagde hånden på hans kind. "Aijou.." hviskede hun og trak vejret dybt. "Hvad er der..?" spurgte hun lavt og tænkte på om hun havde gjordt noget forkert. Hun håbede det ikke.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 29, 2009 23:46:23 GMT 3
"Det... minder mig bare om min søster..." mumlede Aijou. "Den ældste. Hun... var den eneste i min familie der søgte den slags kærlighed som vi... som du..." Han så ikke op. "Det gjorde hende ikke mere behagelig at være sammen med, men... Det er netop grunden til at jeg har svært ved det..." Han så ikke på hende. Han kunne ikke drømme om at savne Bara Akunen, men hun var... Noget lignende hans nærmeste inspiration.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 30, 2009 21:20:22 GMT 3
Hun flyttede hånden under hans hage og løftede hans ansigt. "Den slags kærlighed? Hvilken slags er det? Jeg ved ikke hvad jeg kaster mig ud i, men jeg tvivler på at kærlighed kan være ens," sagde hun langsomt og med et svagt smil spillende på læberne. "Men... hvis det er den slags jeg vil... så skal det være noget du vil også..." Hun kiggede alvorligt på ham og vidste nu hvorfor hun havde den varme følelse i kroppen. Hun elskede ham jo...
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 30, 2009 22:58:34 GMT 3
"Min ældste storesøster var den eneste af os der var i stand til at elske på nogen måde, og hun følte..." Hans skuldre sank en smule, og han stirrede stift på jorden to meter fra hendes fødder. "Hun havde mange kærester. Og hun elskede dem og var glad når hun kom hjem efter at have besøgt dem."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 30, 2009 23:21:10 GMT 3
Hun stak hovede helt hen til hans for at fange opmærksomheden igen. "Aijou..." Hviskede hun lavt og prøvede at tænke. "Hvad er det helt præcist du vil sige..? hvorfor... siger du det..." Hun forstod det ikke rigtigt hvad han sagde. Hvorfor han sagde det. Hun ville ikke have andre end ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 30, 2009 23:45:40 GMT 3
"Fordi... Jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvad det er meningen..." Han så hende i øjnene. Det var næsten en råben der kom fra ham, og han opdagede tårerne i øjnene. Forstod ikke hvorfor det var ham et sådant følelsesmæssigt problem før hans tanker kom over på hans forældre. Det eneste, de havde haft, var deres fysiske forhold, som mere var blevet dem en afhængighed og dårlig vane end noget andet. Han havde ikke oplevet den kærlighed i andre former end hos hans søster, og hans søster havde fået knus sit hjerte alt for mange gange.
|
|
