|
|
Post by Vanyrimora on Nov 2, 2009 20:32:48 GMT 3
Vanyrimora sukkede opgivende da han besvimede og lod isen fryse ham helt til. Han blev en isklump, fanget i et tykt lag glasklart is. Hun lod den øverste del, fra midten af halsen og opefter, dreje en kvart omgang og lod ham så ligge efter at de to nu separerede isblokke blev sat sammen i den stilling. Men hovedet vredet om. Hun vendte sig, lo en halvsindssyg latter og gik uden at se sig tilbage mod Movicth eller slottet.
Heltan blev bare siddende under Tophaf som en tavs og uønsket beskytter, ligeglad med Ramoan.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 2, 2009 22:41:41 GMT 3
Tilda lod sig føre med og prikkede rundt til folk så de blev om end mere hyper, eller bare drak hvad de kunne finde eller havde i hænderne. "Hejsa alle sammen, tøm bare krusene, jeg har lavet tømmermændsdrik til jer alle sammen, så i ikke bliver syge i morgen, bare drik!"
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 2, 2009 23:02:27 GMT 3
Nevoja var i et perlende humør, da hun kom trippende hen af bjergstien. Hun snusede ind, og fangede den skønne duft af blod, hvilket fik hende til at sætte farten op. Da hun kom nærmere, fik hun øje på en kvinde, og en mand, der lå død på jorden. Han lå indhyllet i is, og hun hævede det ene øjenbryn. Så lo hun igen, og smed kisten ovenpå liget af den døde konge. Han kunne passende bære lidt på den! "Har du slået ham der ihjel?" spurgte hun begejstret, og så på den hvidhårede, der i hvert fald ikke var så meget som et dråbe menneske.
Sillena smilede opmuntrende til Jiane. "Det kan være, de snart går kolde."
Hiion stod lidt lost, og så rundt efter Tilda, der havde forladt sin magiske eliksir. Han trak på skulderen. Så kunne han da røre lidt rundt!
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 2, 2009 23:15:24 GMT 3
"Jorddæmoner er så flotte," sagde Hilda og slap sin søster for at få mere fart på. "Kooom heer," sagde hun og havde pludselig fat i ham og slæbte ham over til tønderne. "Vi skal drikke, snuske!"
Aijou rystede på hovedet. "Jeg vil ikke danse," sagde han. "Jeg har ikke lyst. Jeg vil helst slippe." Han var lige ved at gå med til det alligevel.
Vanyrimora så op og hendes smil blev bredere. "De er vampyr, kan jeg se," sagde hun og lod sit hvide vandfald falde ned over sine skuldre. "Det er bare min mand. Eller var. Han er død nu, og jeg har travlt med at sørge, så De skal helst ikke forstyrre for meget." Hun lo højt igen. Hun var glad, rigtig glad, for første gang i mange år.
|
|
