|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Oct 22, 2009 18:20:19 GMT 3
"Wow..." mumlede Reshim og vaklede op at stå igen. Tre af bordets ben var knækket, og det stod lidt og vippede inden det stod stille igen. Reshim vendte sig rundt og så på de andre, og forsøgte så at gå videre, mens ramlede ind i nogle tomme stole og faldt igen.
Jiane grinede. Hun havde ikke troet at Eremi kunne bande så meget eter hinanden, og han var nået så langt at han var løbet tør for ord og blandede dem med hinanden istedet. Meget kreativt. Hun drak endnu nogle krus.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 22, 2009 18:28:01 GMT 3
"Jeg hader dig," stønnede Ramoan, næsten kvalt i øl, før han følte sig tvunget til at hente et krus mere, i hvert fald bare for at smide det i synet på Ryonell, hvis han skulle nærme sig igen. Dog kunne han ikke lade være med at bare drikke halvdelen..
Halvenglen var ved at blive godt fuld, og rejste sig lidt vaklende på stolen. "Hør her alle sammen!" råbte han. "Aijou har en synd at indrømme, og som præsten vil jeg godt bede jer lytte! Lad os nu alle fortælle hinanden, hvor mange vi har dræbt, og komme ud med det!" Han så muntert på dødsenglen, som om han lige havde gjort ham en tjeneste.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Oct 22, 2009 18:38:48 GMT 3
Tophaf så skræmt på dem alle sammen, stadig. Samtalen drejede sig tydeligvis mod noget andet, mod noget hun ikke ville høre. Hun tog hænderne for ørerne og krummede sig sammen, men turde ikke også at lukke øjnene.
Gilvasa så på ham og prøvede at tælle i hovedet. "Øhh... noget med... mange. Over... 1000... Tror jeg..." Hun stod lidt og svajede med lukkede øjne for at tænke.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 19:10:37 GMT 3
Dore løb hen og gemte sig bag Gil. "Mange, aner ikke hvor mange, men mange!" råbte han og kiggede efter Hilda. Hvorfor var den dame da også så hyper?! " 1300 eller noget! Jeg er virkelig ikke sikker!" Han dukkede hovedet og kastede sig ind under bordet. "Pas påååå!"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 22, 2009 19:16:46 GMT 3
V grinede bredt og stoppede op midt i dansen. "Argh, et par stykker! Nogle skal jo dø en gang i mellem!" erkendte han. "Det er jo det vi lever for! At dø! Hæhæhææ.."
Movicth var smuttet videre, helt udenfor, og var fløjet videre mod Kuriqer-bjerget. Det var den rigtige retning, og han fik øje på en vogn længere fremme, der så lettere medtaget ud.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 22, 2009 19:21:28 GMT 3
Eremi stoppede med at bande og vendte sit ølkrus på hovedet med en kraftanstrengelse. Han hadede Tilda forbandet meget lige nu, og et øjeblik havde lyset i salen dæmpedes da han havde forsøgt at angribe hende på trods af lyset. Han fnøs. "3. Jeg har dræbt 3."
Ryonell så op og så pludselig forvirret ud. "Jeg... ved det faktisk ikke... noget med... noget som jeg ikke kan huske." Han kunne ikke huske de han havde slået ihjel. Hvordan talte man så? "Måske... 1500?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 22, 2009 20:46:28 GMT 3
Shin stoppede lidt, men holdte stadig fast i Hii. "Et par eller... 1000... neeej, det var bare for sjov," grinede hun og kiggede lidt ud til siden. Hvis hun talte efter... "nej, undskyld, jeg mente 1100..." mumlede hun og løftede et øjenbryn. Det var ikke overraskende for hendes vedkommende.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Oct 22, 2009 20:57:54 GMT 3
Drhati steg muntert ud af vognen, og bad kusken om at vente, til de kom tilbage, før han begyndte at gå. "Er der noget bestemt du vil se, kære?" spurgte han muntert, og så på isdronningen. Måske var han faktisk den, der kendte hende dårligst. Enhver anden burde kunne tyde hendes ansigt.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Oct 22, 2009 21:05:43 GMT 3
"Kommer du ikke ind igen, kære?" sagde Vanyrimora og fandt hurtigt en undskyldning. "Mine sko er ikke skabt til dette terræn." Selvfølgelig lyttede han til hende. "Kan vi ikke ride hurtigere?" spurgte isdronningen kusken, og selvom han allerede pressede dem for meget vidste han hvad det betød. Han tvang hestene til at løbe hurtigere, og var næsten ovre og på vej ned. "Kære... Jeg er gravid. Jeg var sammen med en anden." De gik nedad, og kusken skulle netop til at trække bremsen da han opdagede den havde sat sig fat. Det ene hjul sprængtes i isplintre, og vognen rullede rundt og gik op forbi hestene, der også blev trukket med. Det var et virvar af træsplintre og metal, hvor Vanyrimora var i midten, beskyttet af is.
Heltan trak på skulder. "Jeg har ikke dræbt nogen," sagde han. "Men jeg har været skyld i... omkring 500 personers død." Han så stadig på Hiion med et fast blik.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 22, 2009 22:48:57 GMT 3
Tilda lod til at være ligeglad og gik og prikkede til alle og enhver i nærheden. Hun morede sig tydeligvis og dansede vildt omkring. Og overhørte fuldkomment spørgsmålet, som hun ikke havde lyst til at svare på.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 23, 2009 23:15:26 GMT 3
Hiion bemærkede Heltans blik, og så utrolig irriteret ud. "Tja.. Nu spytter jeg bare ud! Jeg har dræbt et par stykker!" Tilstod han, måske lidt påvirket af stemningen og et enkelt krus øl eller to. "Æææh... 510 eller deromkring." Løgn selvfølgelig, men en eller anden skulle jo overgå midaneren.
Sillena følte sig i herligt humør, og grinede højt, uden at vide, hvad det egentlig var, som skulle være så morsomt. Hun havde været lidt skeptisk med brylluppet, men med lidt øl blev det da utrolig festligt!
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 23, 2009 23:32:17 GMT 3
Hilda kaglede gnæggende og slog med stokken, forsøgte at ramme Dore. "Måske..." Hun grinede videre. "Måske 300-400-2000." Hun grinede videre og forsøgte at danse sig forbi Gilvasa. Uden held.
Aijou så på folkene omkring bordet og ønskede at han aldrig havde ladt dem få sig til at sidde ved bordet og drikke. Han lukkede øjnene, en smule for beruset til bare at sige nej til dem. "Det kommer an på definitionen af drab," sagde han næsten hviskende. "Hvis det handler om at jeg har skadet dem fysisk til døden, så har jeg dræbt 43 mørkedæmoner, 24 lysdæmoner og 40 af forskellige andre dæmoner, 238 mennesker, 121 dværge, 74 skovelvere, 13 sorteelvere, 63 vampyrer, 62 varulve, 3 drager, 122 kentaurer, 68 midanere, 327 andre former for væsner, halve og den slags... og..." Han trak vejret dybt ind, øjnene stadig lukkede. "... 547 engle, hvoraf to af dem er de forsvundne ærkeengle, Simiel og Zachariel, og 371 djævle. Og 6 dødsengle." Han åbnede stadig ikke øjnene og undlod at nævne det værste. At han kendte hver persons navn, drømme for fremtiden, familie, ugerning og gode gerninger personen huskede, hvad de havde følt i dødsøjeblikket, hvor de havde levet, hvilke drømme der var gået fejl. Hvad de havde mistet og hvad der mistede dem. "2122. Hvis det er 'at sende til en anden verden'... 103.467. Hvis man sætter det sammen...105589. Hvis der bliver et slag i morgen... måske plus 5, plus 10, plus 100, plus 200, plus 500, plus..." Han remsede videre og klemte øjenlågene tættere sammen og tog hårdere fat i sit krus. Det blev hurtigt til en messen af nye døde folk han havde en del i. Hvor han dog hadede sit liv..... Men for de andre kunne det ikke være andet end umuligt, løgn og bedrag. Han var alt for lille til at sende nogen i døden.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Oct 23, 2009 23:42:05 GMT 3
Tlagie kiggede undrende på Aijou og smilede så. "Jeg har dræbt... 4 som jeg ved af! Men... lidt et problem med ild.... så nok nogle flere!" Hun trak på skulderne og spidsede munden. Muntert emne. "Hvilken mærkeligt samtale. Jeg synes du er en god én, Aijou! Og ved du hvad? Vi er alle mordere på den ene eller anden måde, så du skal ikke føle dig udenfor!" Hun grinede bredt.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Oct 23, 2009 23:48:18 GMT 3
Reshim kom op at stå igen, og ødelagde stolene på vejen. Han besluttede at han var til fare for andre, og da det ikke kan undre nogen at han ikke kunne nyde at være fuld søgte han ud til væggen, smadrende alle møbler på sin vej derhen.
Jiane sad også lidt og så på Aijou, og hun kunne mærke kuldegysninger rulle op langs hendes rygrad. Det var tydeligt han hadede det. Hvilke ting kunne få en, der hadede noget så meget, til at gøre netop det? Hun sippede igen til sit krus og så over bordet igen, væk fra ham. Hun kunne ikke hjælpe.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 23, 2009 23:57:24 GMT 3
Ramoan så lidt paf på dødsenglen, som om det bare var en eller anden... Han vidste ikke, hvad han skulle sige. Opdigtet historie? "Rekord," mumlede han, da han vendte tilbage til virkeligheden igen. "Jeg har kun dræbt.. Tre." Kun og kun. Det at dræbe var jo nok i sig selv.
Halvenglen begyndte at le, først lidt nervøst, for så at blive lettere sindssygt. Det begyndte at lyde helt falskt, og pludselig tonede latteren bare ud, stoppede brat, og han så alvorligt på Aijou. "Har du dræbt mine forældre?"
|
|
[/URL]
