|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 16:10:54 GMT 3
Halvenglen bekæmpede et grin, da han så Ramoan i lyserød nederdel, og en fin, honninggul top. Han havde selv en blomstret kappe på, lavendelblå blomster faktisk, i en limegrøn farve, bare for at være lidt festlig. "Tjah... Hvad skal du forstille?" "Brudepige," gryntede Ramoan skulende, og han kunne have svoret på, at Bess grinede. "Præst," mumlede halvenglen. "Skal vi gå ind?" "Jeg hader dig." Ramoan og Halvenglen gik indenfor, uden at vide, hvad de skulle forvente.
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Oct 11, 2009 16:16:12 GMT 3
Tophaf fulgte med meget tæt på Ra og havde fat i hans ene hånd og Bess' pels, bare for at være helt sikker på at de ikke ville forsvinde for hende i alle de mennesker. Hun skannede omgivelserne med stor vagtsomhed, og selvom Gilvasa kunne følge den lille midanerpiges skræk - hun mærkede den selv - kunne hun ikke lade være med at grine. Hun vendte sig om smilede begejstret til Dore, hendes flokkammerat. Hun havde fået anskaffet sig en fin, blå kjole til lejligheden, bare fordi hun havde syntes den var sjov på vej gennem byen over til slottet.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 11, 2009 16:19:11 GMT 3
Dore stod i en hawaiii skjorte og følte sig alt andet end godt tilpas. Han havde haft en finger med i brudens mors død, og han tvivlede meget, meget på at han var velkommen. Men man kunne ikke sige nej til Tilda, hans mor eller til Hilda, tanten. Det var skjorten et klart og tydeligt bevis på.
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 11, 2009 16:23:51 GMT 3
V så på alle de underlige originaler, der stod foran ham, og følte sig næsten alt for normal, i det helt almindelige tøj, han altid gik rundt i. Han havde et bredt smil om læberne, men fik et chok, da en lysdæmon pludselig trådte hen til ham. Han så i det mindste også normal ud. "Hey vingefyr," bemærkede han. Movicth smilede. "Alle følges åbenbart med nogle. Er vi for normale?" "Narh, det går nok. Hvem kender du, siden du er med?" "Dem begge to." "Uh, det gør jeg også. På en måde." Movicth rullede med øjnenene, og så sig over skulderen, før han trådte ind efter alle de andre.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 16:27:20 GMT 3
Ryonell og Eremi ignorerede alt og alle mens de gik. Ryonell var blevet tvunget i jakkesæt, en ide hans bror havde fundet så morsom at han ikke havde kunnet lade være, og Ryonell havde brugt hele vejen fra sin bror hus til slottet på at surmule over det. Nu var han blevet glad igen, og de snakkede lige så let og glat som de var endt med at kunne. Folk der kendte Eremi ville ikke kunne andet end at stirre da han pludselig brød ud i høj latter over et eller andet hans lillebror havde sagt.
|
|
|
Post by Tlagie on Oct 11, 2009 16:30:50 GMT 3
Tlagie kom løbene og lænede sig op af væggen. Der var stadig langt... Hun kom for sent igen. Hun havde eller lovet både Sil og Jia at hun ville komme til tiden. Men nu havde hun en halv kilometers løb endnu og kjolen var alt andet end nem at løbe i. "Veeeent på miiiig!!!" Råbte hun og spænede halsende videre.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Oct 11, 2009 16:33:19 GMT 3
Drhati kom ikke ind af døren som alle andre, men ned af trappen indefra slottet i himmelblå pyjamas, med hvide skyer på. Hans blik var kulsort, og han skulede til enhver, der gik forbi. Han var ikke glad for det her, og det havde han også tænkt at vise sig. Så manglede tandbørsten bare. Den havde han faktisk i lommen.
|
|
|
Post by Vanyrimora on Oct 11, 2009 16:39:49 GMT 3
Vanyrimora var allerede parat og morgenfrisk da hun så ud af vinduet på de underlige folk der kom gående. Hun styrtede ned af trapperne og nåede lige at råbe til sin mand, "Få dog noget tøj på, skat!" i forbifarten. Hun kom ind af døren i hallen netop som Heltan trådte ind udefra, og af flere grunde var det ikke overraskende af hun så ham først. Heltan så sig om fra døren og følte sig utilpas ved situationen, og da han skulle til at gå frem fik han øje på dronningen, der stod på en forhøjning ved sin egen dør. Han stoppede og så hendes blik, og skulede tilbage. Hun skulede værrer, men Heltan nægtede at se væk. Alt hans pels stod op i vejret i arrigskab mens han fortsat stod i døren og stirrede rasende. Rummets grader faldt, mens Vanyrimoras humør gik fra ondt til værre. Hvordan kunne sådan et... Et dyr tillade sig at se sådan på hende?! Men Heltan så ikke væk, og hans øjne blev meget hurtigt lige så kolde som hendes.
|
|
|
Post by Shinee on Oct 11, 2009 16:44:44 GMT 3
Tilda kom ind, stolt, og glad, lige bag sin søn. Hun kiggede rundt og fornemmede kulden. "Nej, puha, her er da lidt koldt inde, hva? Det var da underligt..." Hun kiggede rundt og fik øje på stirrekampen. "Ej, det et bryllup, kan i SÅ smile!" udbrød og stillede sig hen i mellem dem. Begyndte at snakke om manerer. "Og dig," hun pegede på Van, "Du burde virkelig tage og tænde for varmen igen." Hendes blik gled videre rundt i salen og hun sukkede dybt da hun så Hat. "Åh gode gud, hvad har du dog gjort ved manden...." Hun gik hen til ham og prikkede til hans skulder. "Hør her, min ven, jeg tror du skal gå hen og tage noget tøj på, inden du bliver syg."
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Oct 11, 2009 16:47:28 GMT 3
Sillena og Hiion kom ind sammen, og noget himmelblåt fangede Sillenas opmærksomhed. Hun gjorde store øjne ved kongens pyjamas, bekæmpede faktisk et grin. "Hmm, det bliver mystisk det her," mumlede hun, og Hiion nikkede bekræftende. Sillena var i skovgrøn kjole, og Hiion i hvidt jakkesæt. Meget indbydende at spilde på, Eremi. Men Hiion stod og stirrede på den mærkelige dame, der rettede på alt og alle. Kongen og dronningen endda.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 11, 2009 16:54:20 GMT 3
Aijou så sig meget forvirret omkring da han troppede op. Hvad foregik der dog her? Han så fra kongen til jorddæmonen til dronningen og midaneren og videre til Tilda og alle de andre. Det var noget af det underligste han havde oplevet. Hilda kom luntende forbi Heltan og spærrede øjnene op. En... En... Hvad lavede en midaner her?! Hun var lige ved at slå ham oven i hovedet da hun fik øje på Dore. "Uh, Dore, Dore, DOOORE! MIT LILLE NINJA-PUS! Kom heeer!" Hun løb i fuld fart og hamrede ham oven i hovedet med stokken.
|
|
|
Post by Shinee on Oct 11, 2009 17:03:13 GMT 3
Shinee væltede ind af døren, snublede, snurrede rundt i luften og reddede sig selv ved at klamre sig fast til Ramoan. "Undskyld... Ramoan?" hun kom til at give slip. Det resulterede i at hun faldt ned og rullede lidt hen af gulvet. Hun rejste sig med et sæt igen og børstede kjolen. "God..aften...." sagde hun og kiggede rundt. Hun kendte kun halvdelen. "Hvad... fanden..." mumlede hun for sig selv og løftede et øjenbryn. Kjolen var helt enkel, men smuk på hende. "dore... dore... DORE" Hendes øre ringede. "HVEM DORE?" råbte hun højt og kastede sig efter Hilda.
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Oct 11, 2009 17:15:17 GMT 3
Jiane gik et stykke bag sin mand og følte sig glemt. Hun fik øje på Sillena og sukkede. Hun gik derhen og sagde hej uden større entusiasme. Imens stod Reshim udenfor og ventede til der var plads. Shinee havde lovet ham at han kunne komme tilbage til sit elskede land hvis han kom med og optrådte ved brylluppet. Hvorfor skulle han sige nej? Fordi det foregik på Drhatis Vanyrimoras slot. Han lokkede sig selv til at gå ind, og over hovedet på hele flokken af mennesker så han Vanyrimora som den første. Så længe det blik ikke var til ham. Desværre var det næsten umuligt for ham at bevæge sig uden at støde ind i nogen.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 17:21:01 GMT 3
Ramoan så en Shinee komme vaklende, og en eller anden som en gammel dame med stok tilsyneladende elskede stod i hawaiiskjorte. Han greb Topahfs hånd og smilede muntert til hende. Halvenglen var på vej over mod Shinee, for at hilse på hende. De fleste var opslugt i mængden, men han ænsede en dyster stemning et sted i nærheden.
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Oct 11, 2009 17:42:38 GMT 3
Tophaf smilede til sin 'far'. Shinee havde skræmt hende, hvilket ikke var overraskende. Alt kunne skræmme den stakkels lille pige. Gilvasa knurrede imens af Hilda på en dyb måde, der ikke kunne være fra et menneske. Hun trak Dore til sig og lagde sig imellem Hilda, og da Shinee også kom og var en trussel lagde hun sig også mellem dem. Hun overvejede at forvandle sig, da hendes spinkle menneskekrop intet kunne, men hun ville ikke risikere at blive smidt ud.
|
|