|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 18:53:45 GMT 3
Shin lukkede øjnene hårdt sammen og dækkede med en hånd. "Av.." mumlede hun da hun forsøgte af åbne øjnene. "Wow, Movicht... det er virkelig... skarpt!" hun kneb øjnene tæt sammen, så hun kun svagt kunne skimte verden. Dér. Pilen svang sig igennem luften og ramte poten.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 5, 2009 19:14:58 GMT 3
Movicth, der elskede lys, fandt skjoldet dejligt, og kunne ikke lade være med at grine bredt. "Men det virker," sagde han fortrøstningsfuldt, og så på bjørnen, der forsøgte at bryde gennem skjoldet. Den brølede igen, da den blev ramt i poten.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 19:31:00 GMT 3
"Bare slå den ihjel, for helved!" hvæste Ryonell og forsøgte at åbne øjet igen. Det viste sig at være en dum ide, og han lukkede det igen. Hans øje gjorde ondt. Han skyndte sig at lukke det igen, bange for at blive blind. Han frygtede blindhed lige så meget som vampyrisme, lykantropi og døden over sine kære. "Og gør det forbandet hurtigt så vi kan komme af med det lys!"
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 20:29:35 GMT 3
Shin nikkede sammenbidt og trak buen stramt tilbage. "Ja tak." mumlede hun, sigtede på bjørnens hovede og ramte op i gennem kæben. Hun lukkede øjnene igen og holdte fat i Ryonell endnu. "Er den død?" spurgte hun anspændt og skar ansigt.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 5, 2009 20:49:17 GMT 3
Movicth så bjørnen tumle om, og nikkede, selvom ingen ville kunne se det, men svaret lå i, at skjoldet forsvandt omkring ham. Han så tankefuldt på Shinee, som han også hadede en smule, men langt fra så stærkt som Ryonell. "Hvor stor en del af dig er mørkedæmon?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 21:08:29 GMT 3
"Hun er halv," svarede Ryonell, stadig med øjet lukket. Han skulle ikke tage nogen chancer med hensyn til lyset, og selvom det hele føltes meget anderledes var han ikke sikker. "Er lyset væk?" Hans stemme var meget underlig. Nu, hvor han ikke koncentrerede sig om sit øje, gik det op for ham at det ikke var det eneste der gjorde ondt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 21:40:47 GMT 3
Hun åbnede øjnene og kiggede sig forsigtigt omkring. "Det væk," sagde hun så og sukkede. "Min far var halv, mor var halv... Se, jeg har også spidse ører og mit hår var engang totalt lilla..." mumlede hun og prikkede Ryonell på skulderen. Fik lidt blod på fingerne. "Hvorfor bløder du?" spurgte hun stille og stirrede på det.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 5, 2009 22:11:02 GMT 3
"Du er vist en blanding af mange ting," smilede Movicth, og så undrende mod Ryonell. Man kunne vel ikke bløde af lidt lys? Han hævede et øjenbryn. "Hvad er det?" Spurgte han nysgerrigt, og fløj tættere på dem begge for at se.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 22:14:25 GMT 3
Ryonell grinede svagt og falskt. Det var hans ene skulder, den han var blevet ramt af armbrøsten med. Det sidste slemme sår han havde fået. Det var sprunget, selvom der knap havde været et ar før. "Lys. Det fungere vel modsat af mit mørke." Han lod sig dale og glippde lidt med øjet. Det gjorde mere ondt end det havde gjort da han var blevet ramt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 22:23:02 GMT 3
Hun fangede hans blik og klappede ham på kinden. "Det kan godt være..." mumlede hun, fangede hans øje og så dybt bekymret og skyldig ud. "Undskyld," mumlede hun så og pressede hænderne mod såret. "Ned på jorden," sagde hun så og sukkede.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 6, 2009 17:18:28 GMT 3
Movicth blev i luften, fordi at han trods alt bevægede sig, selvom det ikke gik videre fremad. Han så en anelse bekymret ned mod mørkedæmonen, men det så ud til, at Shinee tog sig af det, så måske var der slet ingen grund til bekymring. Måske var det også på tide at komme videre? Han lod døden hænge over dem, jo længere han blev her, jo værre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 17:52:51 GMT 3
"Du bliver her!" råbte Ryonell op til Movicth som om han læste hans tanker og så ned på Shinee igen. "Det føles ikke så slemt. Bare bind det ind. Og det er ikke din skyld, Shinee." Han landede på jorden og så lidt på såret. Næsten intet blod i forhold til sidste gang han havde haft det sår. Nej, det føltes ikke så slemt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 17:59:57 GMT 3
Hun mumlede noget modsigende lavt og stillede sig om bag ham. Hun skar noget af sine kappe og viklede det stramt omkring såret, efter kort at have undersøgt det. Blikket forandrede sig ikke da hun sukkede og kiggede på den døde bjørn. Særling, tænkte hun og kiggede så på Ryo igen.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 6, 2009 18:03:02 GMT 3
Movicth kom langsomt dalende nedad. "Går det?" spurgte han, og så mod den døde bjørn. Mærkelig skabelse, typisk at af alle bjørn der kunne angribe dem, skulle det lige være den med vinger. "Jeg kan ikke blive, det gå udover jer," tilføjede han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 18:38:30 GMT 3
Ryonell fnøs, både af Shinees modsigelse og Movicths 'går det'. Han tog armen om hendes liv igen og lettede uden videre. "Du kommer med," forlangte han og fløj over mod det hans fornemmelse kaldte Kuriqer. "Hvis du skrider jager jeg dig resten af dit liv. Du ved vidst nogenlunde hvordan det føles allerede."
|
|
[/URL]