|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 16:05:29 GMT 3
Hun smilede. "ligesom dig. Han er bare mere hjerne og mindre hidsig. Han er virkelig klog," klukkede hun og gik hen mod Ryonell. "han minder meget om dig... " hun rakte forsigtigt frem og strejfede hans skulder.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 3, 2009 16:10:05 GMT 3
Movicth håbede for mørkedæmonens skyld, at han ville komme frem til det rigtige valg - at møde sin bror. Hvorfor holde sig væk, når han endelig var fundet? Det virkede tåbeligt. Det var tåbeligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:31:01 GMT 3
Ryonell stod lidt og tænkte. Så nikkede han langsomt. Han ville gerne møde sin bror. Han så surt over mod Movicth, som om det var hans skyld, og hævnede sig på en venskabelig måde der tydede en smule på at han stolede på den anden. "Du kommer med mig," sagde han stædigt, som om Shinee ikke var godt nok for ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 16:47:28 GMT 3
Shin kunne ikke lade være med at trække på skulderne. "så er han dit problem igen, Mo. Held og lykke." hun vendte ryggen til dem og gik af vejen hun var kommet fra. Kort glæde, men hun savnede knægten igen. Og desuden ville hun gerne hjem.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 3, 2009 16:54:42 GMT 3
Movicth rynkede panden, da han så efter Shinee. "Vi ses vel til brylluppet senest," råbte han efter hende, men gik så opgivende over til Ryonell. "Så længe vi går den rigtige vej, følger jeg med," smilede han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:58:25 GMT 3
"Han boede ved Kuriqer, ikke?" mumlede Ryonell uden at tage sig af Movicth eller Shinee og tænkte sig om, for at få retningen ind. Det var til siden i forhold til skyggerne, og han gik i luften. Han kom da til at tænke på Movicth og grunden til at han tænkte på den måde. "Se det som en afledningsmanøvre," sagde han ligegyldigt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 22:59:21 GMT 3
Shin gik videre og fortrød bitterligt. Ryonell var ham, ikke? Hun ville ikke sænke ham med sin tilstedeværelse mere . "Så tag dig dog sammen..." mumlede hun og lukkede kort øjnene. Da hun åbnede dem igen stirrede de ind i to kulsorte kugler omringet af pels. En snerren lød, mens hun så det sindssyge i øjnene. "Shit." Hun vendte sig med et sæt og spænede den anden vej. "Ryonell?!!?!?" kaldte hun en smule skingert, da hun hørte bjørnen bryde vælte et træ bag sig. Den var enorm. "Ryonell?! En lille smule hjælp?!"
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 4, 2009 0:48:08 GMT 3
"Det er bedre end..." Movicth nåede ikke at sige mere, før Shinee kaldte ret så panisk, og han vendte sig om for at se, hvad der kunne være sket. "Du må hellere hjælpe," bemærkede han, og skød selv i luften, for at se, hvad han kunne gøre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 0:53:26 GMT 3
"Du er jo slet ikke i stand til noget selv," sagde Ryonell irriteret, men han mente det ikke, og svang sig gennem luften istedet. Han stilte sig mellem bjørnen og Shinee og knurrede, inden han bestemte at det ville være meget svært for ham at komme væk fra bjørnen uden en afrevet arm. Muligheden for at han døde nåede ham slet ikke inden han i stedet tog fat om hendes liv og fløj i vejret igen. "Du er meget uheldig, at du ved det."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 4, 2009 9:56:40 GMT 3
Shin klamrede sig til ham og træk vejret dybt. "tak for liftet..." mumlede hun bare og slap ham kort. Hun spændte buen så godt hun kunne og ramte bjørnens skulder. "jeg er da heldig nok til stadig at være i live." hun greb fat i ham igen, da hun var ved at vælte bagover.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 4, 2009 20:56:41 GMT 3
Movicth lo, og så ned mod den sårede bjørn, der brølede i raseri, og han fløj op på siden af Ryonell, med en meters afstand til dem begge. "Det kan man jo sige," kommenterede han smilende Shinee, og samlede lys omkring sig, fordi han trængte til noget ekstra energi.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 22:49:55 GMT 3
Ryonell svang sig rundt i luften og så ned på bjørnen, der brølede arrigt med blodet dryppende ud af såret. Han var meget overrasket da vinger pludselig viste sig på dens ryg, og inden han nåede at blinke for den op mod dem begge. Han var lige ved at lade Shinee falde i forsøget på modangreb, men han tog sig i det og vendte sig, så han lå mellem bjørnen og sin forlovede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 7:49:12 GMT 3
Shin sukkede og skar ansigt, da hun var kommer sig over vingerne. "selvfølgelig... Selvfølgelig så den også have vinger!" udbrød hun hidsigt og ville have trampet i jorden, hvis der havde været Jop at trampe i. Hun fik viklet sig sådan at hun kunne se bjørnen og kravlede fik sine arme fri. "du flyver, jeg skyder?" spurgte hun Ryonell og kiggede kort på ham.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 5, 2009 15:06:26 GMT 3
Movicth grinede. "Undskyld Ryonell," bemærkede han, før han lod lyset danne sig som en stærk lyskugle omkring dem, fungerende som skjold, netop som bjørnen kom farende fra luften af. Alt udefra ville ikke kunne bryde igennem, men alt indefra ville, fordi lyset havde tillid til ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 18:45:58 GMT 3
Ryonells øjne var vandt til at se i mørke, og Movicths lys blændede ham ikke overraskende. Han lukkede øjnene for sent og sendte sine værste eder og forbandelser efter lysdæmonen. Han prøvede ikke selv at åbne øjnene og holdt i stedet mund for at lytte efter hvad bjørnen lavede. Det var meget svært at holde sig lige i luften uden at kunne se hvad man lavede.
|
|
[/URL]