|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 9, 2009 14:27:42 GMT 3
"Goddag," smilede Movicth venligt til den fremmede mørkedæmon. Der var ingen tvivl om, hvem der var brødre, de lignede meget hinanden, selvom han fornemmede en stærkere ro ved Eremi, end Ryonell kunne mønstre. Han puffede lidt til Ryonell, for at få ham til at sige noget.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 14:32:23 GMT 3
Ryonell var lige så tavs og stirrende som Eremi havde været i starten, og havde det ikke været for Movicth havde han sikkert stået der længe. Han havde glemt Eremis kraft, et fantastisk talent. Han var blevet vandt til sin far, der aldrig havde været noget sammenlignet med sin ældste søn. Hans blik gled ned til den andens fingerspidser, og så derfor ikke bevægelsen i det ellers så ubevægelige ansigt hans bror havde anskaffet sig. Begyndelsen til et smil. Et skævt, humoristisk smil.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 10, 2009 11:54:52 GMT 3
Shin smilede svagt til Ere selvom hun vidste at hun var usynlig. "godaften..." sagde hun så og trak vejret dybt. Bekymret endnu
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 10, 2009 12:21:30 GMT 3
Jiane kom ud bag ham, og hun smilede til Shinee. "Godaften, Den Dame og De Herrer," sagde hun da Eremi endelig gik frem igen og stod foran Ryonell og rynkede så næsen i misbeligelse.
"Du er blevet kriger," sagde han, og hans ord virkede næsten anklagende. "Ikke at det overrasker mig så forfærdeligt." Han lagde hovedet let på skrå.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 10, 2009 13:18:25 GMT 3
Movicth hævede et øjenbryn. Det så ud til, at Eremi havde et problem med, at Ryonell var kriger, ligesom Ryonell havde et problem med, at Eremi var adelig. Han kunne ikke lade være med at finde det lidt morsomt et eller andet sted, men han nævnte det ikke. "Goddag," gentog han, denne gang til Jiane, stadig smilende. "Jeg er bange for, at Ryonell er blevet stum."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 10, 2009 13:21:42 GMT 3
Ryonell så over på Movicth og sparkede så ud efter ham med en irriteret lyd. Derefter så han på Eremi igen og ned på hænderne igen. Der var blækklatter på. "Du er blevet rig på papirarbejde. Det overrasker mig." Han kom til at smile, og så så op igen. "Og du er stiv som et bræt." Han begyndte nu at grine og skævede over til Shinee.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 10, 2009 19:04:48 GMT 3
Hun kunne ikke lade være med at sukke af lettelse, men hun gjorde så diskret som muligt. "Godaften Jiane, og Eremi," smilede hun så og smilede varmt. Stillede sig ved siden af Ryonell og lagde en arm om hans talje. Kunne ikke lade være med at grine lidt ad Movicht's kommentar og så smile videre over Ryonells.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 10, 2009 19:11:53 GMT 3
Eremi betragtede dem lidt og kunne ikke forhindre sig selv i at smile, lige så lidt som han normalt kunne tvinge et smil frem. "Det er ikke så slemt at lave papirarbejde," sagde han bare med et enskuldret skuldertræk, der var karakteristisk for ham. Han så for første gang over på Movicth og så sig imponeret over dennes krop.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 11, 2009 12:20:15 GMT 3
Movicth måtte indrømme, at han intet kendskab havde til papirarbejde, og så sig over skulderen, som om skyggerne ville komme krybende hvert sekund det kunne være. Han så med et trist glimt på den store - for ham - familie, han alle bragte død over, og et rastløs glimt sprang frem i hans øjne. Dog smilede han stadig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 12:40:56 GMT 3
Ryonell rakte pludselig den ene hånd frem og trak Eremi ind til sig og gav ham et knus, der mindede alt for meget om hvad hans far havde givet ham da de mødtes og han blev dræbt. Ryonell mindedes dette og greb sig selv i at se sig over skulderen, bare for at være sikker på at der ikke var nogen der troede de kunne gemme sig i mørket.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 11, 2009 14:48:25 GMT 3
Shinee smilede stadig og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet. Det var næsten... Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun kiggede på Jiane og op på huset. Så en lille pige skikkelse. "Uhh... Levinde! Må jeg gå ind?" Spurgte hun og hoppede næsten på stedet som et lille barn. "Jiane?" Hun grinede og kiggede ind ad den stadig åbne dør.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 11, 2009 14:58:53 GMT 3
"Ja, det må du gerne. De er ikke i seng endnu," sagde Jiane og smilede svagt mens hun betragtede sin mand blive tvunget ind i en omfavnelse.
Eremi stod først stift og vidste ikke hvordan han selv skulle reagere på det. Så lagde han den ene arm om Ryonell og lagde hovedet på sin lillebrors skulder og trak vejret dybt ind, som om han lugtede til ham. "Mand, jeg har savnet dig, din forbandede møgunge," knurrede han og grinede for første gang i flere år. "Men du er blevet fandens meget stærkere end sidst du tvang mig til det her." Han trak sig fri af ham og gned sin dårlige arm. Skar ansigt i smerte. "Kom med ind." Hans blik gled fra Ryonell til Movicth, og selvom hadet var tydeligt et kort øjeblik lavede han også et nik over mod huset til lysdæmonen.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 11, 2009 15:05:17 GMT 3
Movicth havde i et kort sekund håbet på, at han ikke måtte komme ind. "Tak Eremi," smilede han, før han som den sidste forsvandt ind i det lille hus, og lukkede døren efter dem alle. Her var alt for mørkt til ham, men han havde ikke forventet andet hos en mørkedæmon.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 15:21:06 GMT 3
Ryonell gik ind uden et ord, men havde taget godt fat i sin bror, som om Eremi havde tænkt sig at smelte og forsvinde mellem hans hænder. Igen. Han havde intet at sige imod Eremis ord om møgunge. For en gangs skyld havde han ikke noget at sige imod. Stjernerne glimtede over dem, og Ryonell skævede op til dem inden de kom indenfor.
|
|
[/URL]
