|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 18:58:58 GMT 3
Shin smilede til ham og trak så på skulderne. "måske har jeg ikke lyst til lade dig sidde der." klukkede hun og tog hans hånd og lagde hovedet på skrå. "lad være med at tage det så tungt..."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 8, 2009 19:17:55 GMT 3
Movicth skjulte et smil, hvilket næsten lykkedes ham, og strakte fingrene. Han satte igen tempoet op, da mørkedæmonen havde været skyld i alt for mange stop og alt for meget spild af tid, og han vidste, at tre dage hurtigt kunne blive to eller en, eller slet ingenting, hvis ikke han passede på.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 19:29:02 GMT 3
Ryonell knurrede, tog en arm om livet på hende og gik i luften igen med et hmpf. Der var vidst ikke så langt til det. Solen gik helt ned, og mørket bredte sig. Ryonell pustede ud og slappede af igen, ikke helt så anspændt som før. Det virkede stadig ikke klogt at møde Eremi igen. "Hvad nu hvis vi kommer op og skændes...?" Det var en meget svag hvisken.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 19:54:30 GMT 3
"det er irrelevant, for det gør i ikke." hun lød meget sikker på det og trykkede sig ind mod ham. "det skal helt sikkert nok gå godt." hun smilede varmt til ham og kiggede fremad igen. De nærmede sig hurtigt.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 8, 2009 20:21:07 GMT 3
Movicth tillod sig at lade farten stige igen, og sukkede næsten saligt, da vinden blæste op, og gav dem lidt medvind. Han indså, at natten snart ville være over dem, men han var ikke så bekymret, som han burde være, med mørkedæmoner i nærheden. Han havde set hvad Ryonell kunne gøre, når det hele slap ud af kontrol.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 20:27:57 GMT 3
"Hvor var det på Kuriqer? Vi er der nok om ca. en halv time, så er nødt til at vide det." Ryonell lød meget utryg ved det. Alt for tidligt. Han frygtede stadig hvad hans bror ville være og sige. Han bandede i sit hoved da han kunne genkende byen mod højre. Alt for tæt på. Vi kunne vel tage en omvej? Movicth ville aldrig tillade det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 20:47:45 GMT 3
"sydlige..." sagde hun og strøg ham på kinden. "tag det roligt." mumlede hun blidt og kiggede kort så hans ansigt. Det var tæt på. Hun anede ikke om det var godt eller dårligt at hun var der, og hun var mindst ligeså nervøs som en kylling før festmiddagen.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 8, 2009 21:22:11 GMT 3
De fløj i omkring en halv time, som Ryonell havde regnet ud, før de nåede til den sydlige del af Kuriqer-bjerget, og Movicth begyndte lige så småt at dykke nedad for at lande. Huset lignede ikke noget fra en adelsfamilie, det var småt, og udefra lignede det ethvert andet hus. Ingen snobbet adelsmand.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 21:34:33 GMT 3
"Er det hans hus?" Det var bedre end han havde håbet. Det kunne ikke være... SÅ slemt, hvis hans bror boede på sådanne kår. Han lod dem dumpe blidt mod jorden og så beviset på at det var en mørkedæmon der boede der. Næsten alle lys være slukkede, bortset fra enkelte værelser. "Så han er ikke så velhavende, eller hvad?" Det skræmte ham pludselig. En svag adelsmand, økonomisk, under det kongepars vold? Han skuttede sig.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 21:51:00 GMT 3
Shin trak svagt på skulderne og klukkede indvendig. "han kunne bo i et slot på størrelse med kongefamiliens... Men han er vant til de små forhold, og ønsker ikke at lave om på det..." mumlede hun så og smilede. "skal jeg hente ham, eller skal vi bare vade ind?"
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 8, 2009 21:59:33 GMT 3
Eremi sad afslappet på sit mørke kontor da hans magi pludselig reagere. Det var noget han først ignorerede. Det havde ikke været der i 12 lange år, og han kunne derfor ikke genkende følelsen. Så så han pludselig op, efter det havde været der i måske et kvarter og for ud af sit kontor, til Jianes overraskelse. Hun havde aldrig oplevet noget være i stand til at distrahere ham, men hans ansigtsudtryk var uændret.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 8, 2009 22:25:01 GMT 3
Movicth fornemmede hurtigt den stærke mørkedæmon, og mærkede igen hadet flamme op, selvom det ikke var helt frivilligt. De hadede ham lige så meget, som han hadede dem, og alligevel syntes han om dem. Det var slet ikke så kompliceret. Han sørgede for at træde i baggrunden fra Ryonell og Shinee
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 22:26:58 GMT 3
"Du henter ham. Jeg skal ikke deri..." Han stoppede og lukkede øjnene, bare et øjeblik. Hvor... Han kunne fornemme sin bror. Han kunne ikke fornemme andet, og det gjorde ham utryg. Han kunne ikke fornemme den andens følelser. Han vendte om og begyndte at gå med lange, hurtige skridt, tæt forbi Movicth.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 22:45:56 GMT 3
Shin greb hans arm og vendte ham om. "du går ingen steder!" advarede hun og bandt hans fødder til jorden. Gik hen og stillede sig foran. "du vover ikke at svigte nu! Du kan mærke magien, ikke? Jeg kan også. Ryonell, du skal ikke gå nu. Han vil ikke have at du går, så havde han aldrig spurgt efter dig. For at møde dig." sagde hun og lagde en hånd på hver side af hans hoved. "Ryonell."
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 8, 2009 22:51:59 GMT 3
Eremi åbnede døren og gik ud. Han så dem uden problemer, og så først ikke Movicth eller mærkede hadet til den fremmede dæmon. Hans blik lå på Ryonell, og hans ansigt var udtryksløst da han gik frem. Så så han Movicth og lukkede øjnene uden et ord. Mørket forsvandt. Det blev ikke lyst, men neutralt og uvirkeligt, men mørket blev drevet væk fra dem, og Movicth var centrum for cirklen.
|
|
[/URL]
