|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 17:55:15 GMT 3
Shin gengældte kysset og strejfede hans kind igen. "du behøver ikke undskylde..." sagde hun så og smilede svagt. Usikker på hvad han ville nu. Hun kiggede på hans øje og prøvede at læse det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 18:09:50 GMT 3
Dokument pause
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 21:00:13 GMT 3
Det gik næsten denne gang. Der gik længere tid inden han mistede kontrollen, sikkert fordi han havde været mere villig end sidst. Det endte dog på samme måde som sidst. "Jeg tager mig en svømmetur," stønnede han og sprintede ud i havet uden flere ord. Hvor han dog hadede sig selv! (Redigeret)
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 21:20:38 GMT 3
Hun var ikke overrasket men hun sukkede dybt og satte sig op. Betragtede ham og trak benene op under sig. Hun frøs ikke mere... Hvorfor flygtede han altid? Hun stønnede lavt og strøg en hånd i gennem håret. Hun huskede deres sidste samtale om det. Det var gået bedre, det var hun sikker på, men hun vidste også godt at han havde mistet grebet. "Ryonell..." mumlede hun og bed sig i læben.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 21:30:51 GMT 3
Ryonell brugte lang tid i vandet og på at køle ned, og flød op på land igen for at få tøj på igen. Han sukkede og lukkede øjnene. "Hvorfor kan jeg ikke lade være?" mumlede han og lagde sig i sandet. Det plagede ham, det plagede ham forfærdeligt. Han sukkede og satte sig op igen og lagde hovedet mellem sine knæ.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 21:44:05 GMT 3
Hun havde taget tøj på og fik øje på ham igen. Rejste sig og tog hans tøj med, da hun gik derover. "her..." hun gav ham det -eller kastede det over hans hoved. Satte sig tæt ved siden af ham. "hvordan har du det..?" hun kiggede på ham og smilede svagt og en smule blegt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 21:54:56 GMT 3
"Føler mig som en idiot," mumlede han og tog tøjet på uden at sige mere, og uden at se på hende. Hvor han hadede ikke at være i stand til at røre hende uden at forsøge at skal hende. Han lagde sig ned igen og så op i stjernerne der langsomt kom frem, og en sætning blev hvisket over hans læber.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 22:09:13 GMT 3
Hun kommenterede ikke hans første ord, for hun vidste at hun ikke kunne gøre noget for at forandre det."hvad..?" hun rakte forsigtigt frem og strejfede hans mundvige. Det sidste havde undgået hendes hørelse. "hvad sagde du?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 22:18:11 GMT 3
"Ikke noget. Ikke noget du behøver vide om. Det er bare... min gamle familie. Intet vigtigt." Han så op mod stjernerne og forestillede sig sin fars stemme. Han så op og så de første stjernebilleder han kendte. Hans hånd gled op og formede to stjernebilleder ved siden af hinanden. "Arvil og Sjorvil," mumlede han.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 22:31:24 GMT 3
Hun kiggede op og fuldte hans hånd. Lagde sig tilbage så hun bedre kunne se. "du har stadig en familie. Det er jo ikke fordi at de ikke er din familie mere," selvom de ikke er der." mumlede hun lavt og pegede så. "nordstjernen." sagde hun og smilede svagt. Det eneste hun kunne med stjerner og stjernetegn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 22:41:02 GMT 3
Ryonell smilede skævt til hende og lukkede øjnene, hvor han forestillede sig billedet af brødrene. Derefter åbnede han øjnene igen og fandt nogle andre. "Jeg kunne godt tænke mig at male stjernerne," mumlede han da han fandt Natdragen, der altid skræmte solen væk. En anden historie. Szuraim elskede at fortælle.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 23:08:30 GMT 3
Hun flyttede blikket fra stjernerne og betragtede ham i noget tid. Hun var glad. Meget. "god idé..." hviskede hun og smilede varmt. "du kan nok bare ikke male lige her." Kiggede på stjerne igen. "kan du nævne flere? Stjernebilleder?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 23:25:00 GMT 3
"Hundredvis," mumlede han og lod hånden glide fra billed til billed langs den sydlige halvdel af himlen og en et stykke mere. Den del, som kunne ses i Solitopia. Kun de yderste stjerne kendte han ikke. "Szuraim havde mindst to stjernebilleder til hver historie han nogensinde har fortalt, og jeg husker dem alle."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 10, 2009 12:24:01 GMT 3
"må jeg høre dem?" spurgte hun forsigtig og smilede svagt. Hun vidste ikke om han ville blive vred... Men hun var nysgerrig. Han havde gjort hende nysgerrig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 10, 2009 12:41:24 GMT 3
Ryonell smilede og trak hende ned helt tæt på sig, så han kunne vise hende nogenlunde fra hendes eget blik hvor stjernerne lå. "Arvil og Sjorvil," mumlede han og tegnede de to vigtigste børn i mørkedæmonernes, og måske også lysdæmonernes, historie. De bestod af ti stjerner i alt, men han så dem ikke for sig som stjerner. Hans hånd flyttede sig, og hans læber sitrede svagt. "Minotauren." Den bestod af fire prikker. "Og over den ligger Araen." Han tegnede også den, en papegøje på seks tæt samlede prikker.
|
|
[/URL]