|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 17:22:52 GMT 3
Hun trak på skulderne og smilede til ham. "Det kan vi godt," sagde hun så og samlede tasken og sin skjorte op. "Skal i ud og nyde varmen, eh? Måske kan vi høre jer råbe..." manden grinede og Shin gik videre, ignorede ham. "Nyd hende! mens du kan!" råbte han og Shin ignorede ham stadig. "Skal vi ikke bare skynde os videre?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 18:31:09 GMT 3
"Jeg har ikke lyst til at dræbe dem, så ja, vi må hellere gå. Nu." Ryonell tog fat i hende og trak hende med sig. Solen var begyndt at falde, så for at nyde det skulle de skynde sig. Han fik armen om Shinees liv og fløj op. Det var jo altid hurtigst. "Håber han aldrig kommet til at spise ordentligt igen," mumlede mørkedæmonen om den første mand han havde sparket. Som gerne skulle have brækket kæben.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 18:35:20 GMT 3
"medmindre han har penge nok til en meget god heler, så kommer han aldrig til det, nej." sagde Shin og holdte fast i tæppet mens de fløj. Hun kiggede ud over havet og sukkede. "Det er en ny vej, eh? ikke at slå folk ihjel?" Hun huskede stadig tydeligt den gamle Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 18:58:58 GMT 3
"Det er anstrengende," mumlede han og så væk, over mod havet. Han slappede af og åndede ud. "Jeg er jo så forbandet god til det..." Han havde mest lyst til at vende om og dræbe dem for hvad de var, men han koncentrerede sig om havet i stedet. Solen nærmede sig vandet en smule for hurtigt, så han satte farten op.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 19:58:44 GMT 3
Shin sukkede lavt og betragtede stadig vandet. Det var smukt... Hun hvilede automatisk hovedet på hans skulder og tænkte over hans ord. "Du er ikke god til det. Det er der ingen der er," sagde hun langsomt, "jeg tror bare... mørkedæmoner blev ikke kaldt tættest på djævle for ingenting... Det ligger bare i blodet. Men det kan vendes om."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 20:04:25 GMT 3
"Jeg var bedre end min mor, hvilket siger meget. Jeg er god til det. Det er det eneste jeg virkelig kan finde ud af at gøre." Han så stadig ud over vandet, og det tog noget tid inden han opdagede hvor hendes hoved lå. Han så på hende med et forvirret ansigtsudtryk og lod så en finger strøge over hendes hår, og han vidste ikke om det var fordi han ville have hende væk eller have hende til at blive.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 20:13:31 GMT 3
Hun tænkte igen. "At slå ihjel, det er noget alle kan om vi vil det eller ej..." Hendes øjne lukkede sig næsten og hun bed sig i læben. "Desuden er det ikke det eneste du er god til. Det nægter jeg at tro på." Hun sagde det lige ud og var glad for at hun havde sagt det. Opdagede pludselig at hans hånd og flyttede hovedet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 20:28:05 GMT 3
"Men du har ikke noget andet jeg er god til som du kan nævne." Ryonell flyttede blikket og mærkede et slags savn da hun fjernede sit hoved. Han glemte det dog hurtigt da han faldt hen i synet af havet, og han lod dem glide ned mod jorden igen. "Og det må vel betyde at der ikke er noget. Overhovedet."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 20:33:54 GMT 3
"Overhovedet? Slet ingenting? Vil du ikke mene at du er god til at hjælpe mig? Hjælpe dig selv? Knægten? Nogen ting er man nødt til at lære. Jeg tror på at du har det i dig!" det lød barnligt og hun grinede svagt. "Jeg tror på dig..." mumlede hun og slap ham da de landede. Kiggede på havet. Det var smukt. "bare vent og se..." en hvisken der kun lige undslap hendes læber.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 21:04:46 GMT 3
Ryonell fnøs og satte sig ned på sandet igen med front mod havet. Det hun nævnte betød ikke noget. Det hang sammen med hans evne til at dræbe effektivt og uden at tænke eller fortryde. "Der er intet, nej. Absolut intet jeg er i stand til at gøre på samme måde som drab." Han så på havet, og hans øjne blinkede ikke. "Åh, hvor jeg dog hader lyset..."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 22:06:38 GMT 3
Shinee sukkede og satte sig ved siden af ham. Betragtede himlen uden at svare og hendes blik blev lidt fjernt. "Lyset kan være smukt. Månens lys er smukt. Uden lys, intet mørke." mumlede hun og trak vejret dybt. Hvorfor ville han dog ikke indse det...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 22:10:28 GMT 3
"Det er netop det jeg hader ved lyset," mumlede han. "Det er så forbandet smukt. Og ingen er i stand til at se den skønhed som mørket har. Og den skønhed der findes i mørket er der langt mindre af end det man ser i lyset. En solnedgang, en solopgang, det blålige lys fra et lynglimt over det stormhærgede hav. Alt sammen smukt, og alt sammen noget mørket ikke har eller er i stand til at præstere."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 22:35:23 GMT 3
Hun klukkede. "Du ser forkert på det. Se det som om at lyset er der for at gøre mørket omkring det smukt. Mørket er jo ligesom lyset. Hvis nu dag var nat og nat var dag, så er det jo mørket der er det smukke om dagen. Fordi om natten ville der bare være... lyst." Hun smilede og betragtede det. "Der sker så meget fantastisk med mørket. Det er helt særligt."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 6, 2009 22:42:45 GMT 3
"Men folk er ikke i stand til at se det," mumlede Ryonell. "Det er det der irritere mig. Lyset gør mørket så forbandet smukt." Han så stadig ud over havet. At snakke om skønhed på den måde var en unormal ting for Ryonell, både fordi han ikke havde snakket med nogen om det og fordi man ellers ikke troede Ryonell var i stand til at se det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 18:14:36 GMT 3
Hun smilede ad ham. "Er det ikke bedre at du og jeg ser det smukke end slet ingen? Det er noget du er god til Ryonell." Hun kiggede ud over havet. "Du kan godt se det smukke omkring dig. I naturen." Hun nød synet af solnedgangen og holdte tæppet tæt omkring sig. Frøs igen en smule...
|
|
[/URL]