|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 18:25:39 GMT 3
"Og hvad kan man så bruge det til?" brummede Ryonell utydeligt og irriteret. Ingenting. Absolut intet. Han fortsatte dog med at se solnedgangen og lukkede øjet et sekund inden den nåede midten og fangede øjeblikket på nethinden. Det var afslappende, smukt. Noget så smukt. Han smilede svagt og åbnede øjet igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 18:33:35 GMT 3
Hun smilede stadig. "Det er noget af det smukkeste en væsen kan, Ryo..." Hun trak vejret dybt og lagde hovedet på skrå. Hun skævede til ham igen, med et svagt smil på læben. "Du kan dele skønheden med andre. Har du nogensinde prøvet at dele det med andre?" hun lagde en hånd på hans skulder.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 19:48:36 GMT 3
"Jeg har delt med min familie, fordi de fortjener... fortjente det." Han så over på hende. Hans nye familie... mere eller mindre. Han så igen ud over havet, der var malet orange og rødt af solen. Han elskede havet, fordi det kunne reflektere skønhede og gør den... Større, mere fortryllende. Alt ved havet var rent og smukt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 21:05:24 GMT 3
Hun smilede og lagde hovedet på skrå. "Vil du dele den med mig? Men knægten?" spurgte hun og strejfede hans kind. "Vil du dele den med verden?" Kun en hvisken og hendes ansigt var alvorligt. Hun flyttede blikket fra hans ansigt og lod sig selv forsvinde i synet af havet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 21:39:22 GMT 3
"Verdenen er ikke interesseret," sagde Ryonell, og hans stemme var hård, som den gamle Ryonell. Han betragtede fortsat solnedgangen indtil kuglen forsvandt, og han trak vejret dybt og lagde sig helt tilbage. Han mærkede mørket brede sig i takt med at solens kraft emmede ud, og han så igen over på Shinee.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 21:45:52 GMT 3
"Jeg er. Knægten har brug for det. Verden har brug for det." Sagde hun, og lænede sig ligeså tilbage. "Det er ligesom med dig og havet. Nogen i verden ved ikke at de savner det, før de har lært eller set det." Hun lukkede øjnene og bed sig i læben. "Du behøver ikke at fortælle det til verden. Du kan.. Vise det til verden."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 21:56:09 GMT 3
"Hvordan skulle jeg vise det til dem?" spurgte Ryonell og fnøs. "Jeg kunne engang skære figure, ligesom dem min far lavede, men... jeg stoppede, og det er noget der kræver øvelse for at kunne gøre." Han så op i himlen, der blev en mørkere og mørkere blå farver. Han ventede på at stjernerne sneg sig frem på himlen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 22:08:58 GMT 3
"Du kan... Prøve at male? har du prøvet at male?" spurgte hun så og trak vejret roligt. Nød stilheden omkring dem. "Ryonell..." mumlede hun så og opgav igen. Den holdte ikke. Hun løftede hånden og betragtede det simple sorte armbånd. Sænkede hånden igen og sukkede. "Ville du overhovedet prøve det? At male? At gøre noget?..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 22:18:31 GMT 3
"At male." Tanken lød underlig og... næsten frastødende. Maling? Det var ikke noget man kunne. han rystede på hovedet. Han kunne ikke forestille sig det. Absolut ikke. Så og sjaske med det der stads. Han så stadig på himlen og genkaldte sig billedet af den nedgående sol indtil stjernerne ville komme.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 7, 2009 22:33:54 GMT 3
Hun smilede over hans tonefald. "Du lyder chokeret. Men vil du ikke give det en chance? For min skyld..." Hun fik et bedende udtryk i øjnene og prøvede at fange hans opmærksomhed. "Ryonell..." hun rørte hans kind igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 7, 2009 23:10:04 GMT 3
Ryonell rystede på hovedet og så på hende, betragtede hendes krop. Han så på armbåndet og tog fat i det. "Hvad er det?" spurgte han og fik det helt af så han kunne se det ordentligt. Der var et eller andet underligt ved det, og han fik bange anelser. Havde hun...? Havde hans arbejde været forgæves? Hans øjenbryn trak sig sammen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 8:21:43 GMT 3
Hendes blik blev undrende og så mærkeligt trist og nervøst. "det... Et armbånd..." mumlede hun så og kiggede væk. Hun havde købt det lige efter fødslen hvor hun havde været for svag til at beskytte sig selv mod mænd ordenligt. "Det gør så jeg ikk bliver gravid... Tror jeg nok..." hun kiggede væk og betragtede himlen over sig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 15:54:39 GMT 3
Ryonell bandede indvendig og lod armen falde, stadig med armbåndet i hånden. Han skulle... Han smilede svagt og så mod hende. Hun var jo ikke dum. Det var derfor hun havde skaffet det. Men... Han smilede bredere og kyssede hende, mere af lyst end af tvang. Hun havde ødelagt det hele for ham, men så måtte han bare gøre det igen. Armbåndet lagde han meget diskret uden for hendes rækkevidde.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 16:58:48 GMT 3
Hun skulle til at bede om at få armbåndet tilbage, men blev så overrasket at hun glemte alt om det. "Ryo..?!" mumlede hun og kæmpede for at bevare grebet på sig selv og på tæppet. Hun løftede et øjenbryn og overvejede hvad hun skulle gøre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 17:35:09 GMT 3
"Hvad er der?" spurgte han, og selvom han vidste det vidste han ikke, om han skulle være fornærmet over hendes reaktion eller more sig. Han kyssede hende endnu en gang og bevægede sig nærmere. "Sidste gang har du ret i var en fejl. Und... Undskyld for det." Han strøg hendes hår væk fra panden.
|
|
[/URL]
