|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 10, 2009 18:57:45 GMT 3
Soldaten trak sig fri, halvvejs på vej til at blive arrig, men tilsyneladende i stand til at styre sig. "Lad være at snakke om ting du ikke forstår!" sagde han og fremtvang et smil, men det virkede forkert og skævt, og ordene var hårdere end det var meningen. "Hvis det var meningen at de menige skulle hjælpe med at rydde byen, havde de overordnede sagt det! Men det er tydeligt at de vil have samlet alle mistænkte og holde dem i uvidenhed, indtil de har styr over hvad der er sket, og siden alle hader Ryonell, er alle de menige blevet spærret inde inden for murerne og holder dem i uvidenhed, så de ikke har mulighed for at flygte. Kan du forstå det? Og desuden gør jeg ikke Ryonell værre end han er!"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 10, 2009 19:14:03 GMT 3
Diana snurrede omgående rundt igen. "Så lad os sige at jeg var urimelig. Men eftersom du er så fornuftig, så kan du jo sige til de andre, at de skal lade være med at gøre et stort nummer ud af en mand med vinger!" Pludselig smilede hun bredt. Måske havde hun opført sig tåbeligt og forkælet, og måske havde hun været rasende, men nu havde hun i hvert fald fået det hele ud af kroppen. "Kvindemennesker, ikke?" Hun himlede med øjnene. Og så gik hun.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 10, 2009 19:18:03 GMT 3
Soldaten trak på skulderne. "Det var ikke hvad jeg tænkte," sagde han bare, uden at vide om hun hørte ham eller ej. "Jeg tænkte, at du måske kendte ham godt og var oprevet over, at han havde fået en så uværdig død som han tilsyneladende har." Manden vendte sig om og begyndte selv at gå, ikke længere smilende og glad for fridagen.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 10, 2009 20:01:50 GMT 3
Vagterne skulede til Diana, da hun bad om at komme ud igen. "Kommer du nu.." Diana smilede overbærende.
"Undskyld jeg er så krævende, men kan I lukke op igen?" Vagterne skævede til hinanden. Hvordan kunne kvinder skifte humør så hurtigt? Men porten svang op, og Diana gik ud. Og stanken slog hende i møde som et slag i maven. Hun hilste kort på en, som hun engang havde hjulpet, der gik på den modsatte side af gaden.
|
|
[/URL]
