|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 26, 2009 18:40:20 GMT 3
"At du derved viser at du er en lille og svag køter, der fortjener at blive væltet rundt i rendestenen som om du er en pandekage på en pande? Jeg tror af en eller anden grund ikke på dine ord. Hvorfor tror du mon det er sådan?" Han fortsatte med at gå fremad i et langsomt, skræmmende langsomt, tempo, og manden trak sig et skridt tilbage og forsøgte stammende at forklare sig yderligere. Gwui tvang sig selv til at forholde sig roligt, selvom han helst ville flygte eller stoppe Ryonell i, hvad der uundgåeligt ville ske.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 26, 2009 18:48:42 GMT 3
Manden stødte ind i bardisken og kunne ikke komme videre. "Jeg s-skal nok lade være! J-Jeg sælger aldrig nogen børn længere! Jeg lover.. B-bare lad mig gå!" Tiggede manden, og Diana var næsten sikker på, at lige om lidt kastede han sig også på knæ. Folkene der sad omkring i krogen var voldsomt optaget af gulvet eller væggene, måske et tomt eller fuldt ølglas, og så var der andre der betragtede sceneriet grådigt, som om det lige frem var fantastisk. Lidt som at se teater. Hun lod selv blikket flakke rundt, for at se hvad de andre gav sig til og i hver eneste ansigt mødte hun frygt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 26, 2009 18:54:47 GMT 3
"Du får vidst aldrig muligheden for det igen. Både fordi du solgte dine eneste og fordi du meget, meget snart kommer til at dø. På den ene eller den anden måde." Ryonell lod ikke til at have travlt, og de, der fulgte med i dette opgør, begyndte at blive en smule utålmodige, på trods af frygt, rædsel og lysten til flugt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 26, 2009 19:00:17 GMT 3
Manden begyndte at kante sig langs med bardisken i et forsøg på at smyge sig udenom Ryonell. "Jeg var i en frygtelig gæld!" Udbrød han pludselig rasende. "Og ungerne var kun i vejen!" Diana snappede efter vejret. Skulle det være en undskyldning for at sælge børnene? Manden snakkede løs, som for at distraherre Ryonell, så han kunne smutte ud af døren så snart som muligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 26, 2009 19:21:16 GMT 3
"Jamen, så kan vi jo glemme alt, ikke? Så er det jo fint nok, at vi gør det sådan! Alt er glemt! Ikke?" Ryonell betragtede ham nu afslappet, selvom stemningen afslørede at han langt fra var sit normale humør igen, som ikke var glad, men i det mindste mere behageligt. Da manden var tvunget til at gå få centimeter tættere på ham for at komme udenom, sprang Ryonell frem, og alle gispede. Det var tydeligt, at han brugte vingerne til at gøre springet hurtigere og længere, og alle fik en hurtig, lille lektion i brydning da han nedlagde manden. Adelsmanden slog hovedet ind i et bord da de væltede om på gulvet, og han flækkede et øjenbryn og ville sandsynligvis få en bule i tindingen. Ryonell forsøgte at trække på mørket fra hjørnet, men det blev opløst da det nåede frem til lyset, kroens lamper skabte, og han bandede og så ud til at tænke sig om. Imens blev stemningen normal igen. Ryonell var ved at køle ned. Han så på manden, der lå med øjne, der svømmede rundt, og prøvede at kæmpe sig ud af hans greb. Han tog hårdt fat i mandens næse, og så, med den anden hånd, fat i hans fine hage og tvang hans mund op. Han lod deres læber mødes, og sendte derved mørke ind fra sin egen mund og ind i adelsmandens. Han tvang hans mund til at lukke sig inden han fjernede hovedet, så lyset ikke gjorde, at hans allerede svage mørke forsvandt. For andre, selv Gwui, så det dog ud til at være noget andet end det virkelig var. Herefter lod han mørket tvinge manden læber sammen, så han ikke kunne åbne munden og protestere, og dirrigerede ham, efter at have flyttet sig og uden at røre ham, op at stå igen ved at trække i mørket. Han rejste sig derefter selv.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 28, 2009 16:26:52 GMT 3
Alt var blevet totalt stille. Alle sad i total vantro, nogen måbende og med øjnene opspilede, så de mest af alt mindede om en fisk, mens andre tog det mere roligt, selv om de var lige så målløse som alle andre. Diana vidste ikke hvilken gruppe hun tilhørte, men hun prøvede forvirret at finde en god grund til, at Ryonell skulle kysse en børnehandler. Hun så over på Gwui, som om han sad inde med svaret, men hun kunne se på ham, at det gjorde han i hvert fald ikke. En mand med en meget dyb stemme brød stilheden, og sagde det højt, som alle sad og tænkte: "Det var pokkers," efterfulgt af en blanding mellem et grynt og en brummen. Nu kom der en snak igang i kroen, og fra stilleleg blev det hele forvandlet til en støjende bikube.
"Så I lige hvor manden fik bank!?"
"Er manden død?"
"Han.. Jeg mener.. Kyssede han ham?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 28, 2009 16:49:10 GMT 3
"Ry-Ryonell?" spurgte Gwui stammende mens han desperat forsøgte at få tingene til at passe sammen. Han vidste, det stod i hvert fald lysende klart for ham at Ryonell ikke kyssede ham. I hvert fald ikke uden grund, og grund måtte han have. Men Ryonell ignorerede ham og dirigerede adelsmanden med sig ved at trække i mørket i hans mund, og manden både kæmpede imod og forsøgte at tale.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 28, 2009 17:00:28 GMT 3
Trods at adelsmanden forsøgte at bevæge munden, så kunne han ikke åbne den. Det var lidt som om han forsøgte at lave en form for mundgymnastik eller lignende. Diana rynkede panden. Men hvordan gik det til? Hun var langt fra den eneste der var forvirret.
"Manden kan jo ikke tale!" Var der en som udbrød. Diana så på Gwui, der næsten så helt fortvivlet og desperat ud.
"Gwui, hvorfor kan manden ikke tale?" Hviskede hun spørgende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 28, 2009 17:28:51 GMT 3
"Han... Ryonell, det kan du da ikke! Mørkedæmoner kan ikke bruge mørket når der er lys! De er da for svage!" Det hele var faldet på plads, og så alligevel ikke. Gwui så endnu mere forvirret ud end før, selvom han vidste, hvad Ryonell havde gjort, og Ryonell fortsatte bare mod døren uden at ændse dem. Han var endnu rasende på manden, men han havde sin vrede under kontrol, så omverdenen ikke kunne mærke den længere. Det gjorde jo bare, at det normale had og vrede, der var rettet mod ham, kom tilbage.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 28, 2009 17:41:00 GMT 3
"Var det det, som han gjorde?" Spurgte Diana lidt nysgerrigt. "Brugte mørket?" Da der så ud til at være en fornuftig forklaring på tingene, tog hun det mere roligt, og drak igen lidt af øllet. Samtalerne var igen rettet mod et had til Ryonell, og hun hørte, at folk var godt igang med at svine ham til igen. Det burde have været adelsmanden.. Han havde været ti gange værre end Ryonell, hvis han kunne sælge sine børn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 28, 2009 17:50:29 GMT 3
"Det må det være. Jeg er langt fra sikker." Gwui så tænksomt efter Ryonell, som var forsvundet ud af døren igen uden at sige et ord. "Han burde ikke kunne. Lyset svækker mørkedæmonerne, så de ikke kan manipulere mørket overhovedet. At han skulle være i stand til det...? det giver ingen mening." Han tvang øjnene væk og ignorerede folk ord om hans underordnede soldat. "Men nu får han sikkert et nyt ry, som nok skal brede sig til barrakerne."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 28, 2009 18:00:01 GMT 3
"Det kan være det er lidt ligesom med troldmænd- og kvinder. Nogen af bedre end andre." Diana trak på skulderen. "Og med hensyn til rygterne.. Der må være mange i forvejen, men jeg forstår stadig ikke, hvordan han bare kan ignorerer dem. Det må da mindst være irriterende." Hvis han altså ignorerede dem.. Ignorerede han vagterne ved porten? Ignorerede han tilråbene i retten? Hun gned sine tindinger med pegefingrene. "Nej okay, jeg trækker mine ord tilbage."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 28, 2009 18:14:28 GMT 3
"Størstedelen tror jeg aldrig nogensinde når ham, selvom denne er for... ja, for 'stor' til at de andre soldater ignorere ham. Han lever med at have dem over hovedet, fordi det, på samme tid med at det håner ham, giver ham en form for respekt. Man kan måske ikke se det, men hvis du lægger mærke til det, så går de, som får fysisk kontakt med han efter at have skubbet ham eller hvad de nu gør, hurtigt ud af hans rækkevidde. Alle er bange for ham i sidste ende, selvom de, i had og forsøg på ikke at blive set som lave af deres venner, forsøger at skjule det." Han holdte en pause. "I starten kunne han ikke engang gå på gaden uden at han enten selv eller at andre brækkede et eller andet. Nu er det, selvom det selvfølgelig er irriterende, kun små puf. Det er blevet bedre selvom... Ja, selvom."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 29, 2009 18:55:49 GMT 3
"Folk er så lette at skræmme." Hun himlede med øjnene. "Ikke så underligt at man bliver irritabel, hvis man hele tiden lige får et puf i siden." Det ville hun i hvert fald være irriteret over. "Men du kender intet til hans fortid, bortset fra, at han kommer fra Solitopia?" Det kunne jo være, at han havde glemt nogen. Og hun kunne ikke komme udenom, at Ryonell var bare en smule spændende. Anderledes.. Selv om hun nok aldrig ville sige det højt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 29, 2009 21:13:11 GMT 3
Gwui rystede på hovedet med et suk. "Han tror, at det at jeg er på hans side, er fup, fordi alle andre i hæren er mere eller mindre imod ham. Han kommer fra Solitopia, og hans fortid er noget alle hans fjender, der er soldater, fisker efter. Alle ved dog, at han har dyrket en eller anden form for kampsport." Han sukkede og så tænktsomt ned i bordet.
|
|
[/URL]
