|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 16:41:16 GMT 3
Diana Tirina gik ind på kroen, netop efter at have lagt et besøg hos en af sine mange patienter i området. Hun så sig om efter et ledigt bord, og slog sig ned i et hjørne. Hun rykkede en stol hen til sig, da der ingen var ved det udvalgte bord, og satte sig til rette, stadig med tasken over skulderen, af hensyn til tyve. Da hun blev spurgt, om hun skulle have noget, rystede hun smilende på hovedet, samtidig med at hun snoede en tot hår om pegefingeren.
"Måske senere.." Var hendes svar.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 16:57:22 GMT 3
Ryonell kom gående ind i kroens gård med vingerne let foldet sammen på ryggen. Han nød det begyndende mørke mens han gik ind i den alt for lyse kro, og så sig om efter et mørkt sted at sidde. Der var en krog i krostuen hvor lyset ikke nåede hen, og han gik derhen og satte sig. Servitricen kom. "Bare en øl. Jeg kalder bare senere." Han kunne fornemme at kvinden var bange for ham, men ignorerede det.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 17:24:15 GMT 3
Diana kunne ikke undgå at bemærke den opmærksomhed, en fremmed mand pludselig fik. Hun kneb de røde øjne en smule sammen. Manden var, så vidt hun kunne se i mørket, der omgav ham, klædt i sort, og med lige så sorte vinger. Hun mindedes en historie, hendes ældre bror havde fortalt hende, om mørkedæmoner, men hun havde ærlig talt ikke regnet med, at de fandtes i virkeligheden. Hvis han altså var en mørkedæmon.. Hun lænede sig lidt ind mod bordet, med armene foldet foran sig. Da hun kiggede rundt på de andre tilstedeværende, kunne hun tydeligt se enten foragten eller frygten i deres øjne, og hun rystede næsten usynligt på hovedet. Tåbeligt! Kunne de dog ikke give ham en chance?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 17:42:39 GMT 3
Ryonell ignorerede folkene og smilede venligt til den rædselsslagne servitrice da hun kom med øllen, og stik mod det han havde håbet gjorde det hende bare mere bange for sig. Tåbelige menneske! tænkte han irriteret og vendte al sin opmærksomhed mod sit krus øl. Hun burde brænde op i helved! Han holdte tankerne for sig selv og tog den første slurk af øllen, og lagde mærke til at den var bedre end den plejede. Hendes frygt havde åbenbart fået hende til at give ham luksus.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 17:57:08 GMT 3
Diana så efter servitricen, der skyndte sig væk fra manden i en fart. Hun rakte en hånd i vejret, for at gøre opmærksom på sig selv. ”En øl tak!” Bad hun, da hun fik øjenkontakt med kvinden, som skyndsomt nikkede. Hun kom ilende ned med et glas, næsten fyldt til kanten. Da det hårdt blev sat på bordet, skvulpede noget af indholdet ud på bordet, men Diana valgte at ignorere det. ”Er her travlt i dag?” Spurgte hun i stedet, med et venligt smil. Kvinden nikkede kort, inden hun ilede tilbage igen. Diana sukkede. Hvorfor så asocial?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 19:36:13 GMT 3
Da Ryonell havde drukket halvdelen af sit ølkrus så han igen op på folkene i krostuen, som nu havde valgt at ignorere ham i stedet for at udvise den store foragt eller frygt de lige netop skulle tøjle da han gik ind. Kun få kunne smile venligt til ham. Han besvarede smilet til de fleste, og selvom nogen af dem var tydeligt uægte var han beæret over at de faktisk forsøgte på at være venlig. Den der var mest ægte var en ung kvinde i det fjerneste hjørne, og han lavede en bydende bevægelse for at få hende til at komme over til sig.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 19:50:37 GMT 3
Dianas smil bredte sig, da manden vinkede til hende. Hun rejste sig, med glasset i hånden, og gik over til ham, hvorefter hun slog sig ned på en stol. Hun nippede kun kort til øllet, før hun stilte glasset fra sig på bordet, og lænede sig frem mod ham, da hun sad overfor ham. "Diana.." Præsenterede hun sig selv. Uden hun helt var klar over det, ændrede hendes hårfarve fra sandfarvet til gul i få sekunder, før farven atter blev sandfarvet. Simpelthen fordi hun havde bemærket hans ene, gule øje.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 20:09:01 GMT 3
"Ryonell," svarede han og nikkede en hilsen mens hans vinger bredte sig let. Han lukkede øjnene et kort øjeblik og hævede så sin ene hånd for at fange servitricens opmærksomhed. Hun skyndte sig hen til dem, og han bestilte noget mad før han lod hende forsvinde, lukkede igen øjnene og trak på mørket omkring dem for at få en smule ekstra energi.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 21:33:49 GMT 3
Diana betragtede ham nysgerrigt, og bemærkede næsten ikke servitricen. ”Undskyld, men kan det passe, at du er mørkedæmon?” Spurgte hun. Hun måtte simpelthen bare vide det.. Det var.. Vigtigt. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, stadig med et smil, man ellers skulle tro, ville falme på et eller andet tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 18, 2009 22:00:48 GMT 3
"Ja, jeg er en mørkedæmon," svarede han og hævede øjenbrynene med et skævt grin. "Og du er meget direkte. Hvor har du lært det?" Det var halvvejs en joke, og han så væk i samme øjeblik, da servitricen kom med hans mad. "Jeg skal også have fyldt det her," sagde han og smilede venligt, men smilet nåede ikke øjnene. Han skubbede sit tømme ølkrus hen til hende, og servitricen så ud til at være ved at besvime, og han vidste det. Han vidste det, og han nød det.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 22:07:54 GMT 3
"Det kunne også være en mulighed at være født direkte," var Dianas svar. Hun kunne ikke lade være med at le af servitricen, der lignede en, som hellere end gerne ville være død. Hun gav pokker i gode manerer, og bundede halvdelen af øllet i hendes glas, før hun, i ren vane, vædede læberne med tungespidsen. En mørkedæmon.. Dette kunne godt gå hen og blive spændende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 22:29:09 GMT 3
"Ja, selvfølgelig," sagde han og kiggede efter servitricen, uden rigtigt at tænke over at han søgte efter måder at drive det stakkels, lille pigebarn, som hun kom vaklende med en ny omgang øl, til vanvid. "Du har en fin form for humor," sagde han til Diana og tog imod øllen. "Jeg tror oså hun gerne vil have mad," sagde han smilende og klappede venligt hendes hånd, og hun krympedesig og gik igen.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 22:40:03 GMT 3
Diana rynkede leende panden. ”Tror du ikke hun er ved at være lidt træt af at ile til bord nummer to?” Hun var halvt bevidst om, at adskillige af de andre omkring i rummet stirrede over mod dem, men det måtte de da virkelig selv om. ”Jeg skal bare have et eller andet med grøntsager så,” mumlede hun. Hun ville helst gerne slippe for så lidt kød som muligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 18, 2009 22:53:42 GMT 3
"Du hørte hende," sagde han til servitricen, og vendte sig mod Diana. "Hun overlever sikkert," sagde han og trak på skulderne, og foldede den ene vinge ud og tog den ned foran sig, og satte sig til at gnide den, som man gør det med en øm læg eller en øm skulder. "Åhh, jeg hader vinger," mumlede han irriteret.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Feb 18, 2009 23:05:33 GMT 3
Vinger? Hvordan kunne vinger være irriterende? Hun kunne ikke forstille sig noget vildere end at flyve gennem luften.. Hun lænede sig frem mod ham, og lod hånden stryge henover vingen, han gned. Så trak hun langsomt hånden til sig igen. Det føltes.. Mærkeligt. ”Undskyld,” hun så smilende på ham. ”Det er ikke så tit man møder en bevinget dæmon.”
|
|
[/URL]
