|
Post by Diana Tirina on May 1, 2009 15:48:04 GMT 3
Brydning. Ryonell havde dyrket brydning. Men ikke så underligt, at han ikke ville røbe noget, hvis soldaterne hele tiden skubbede til ham. Diana smilede. "På et eller andet tidspunkt går det nok op for ham, at du prøver at hjælpe ham rigtigt. Og hvis ikke, så har han nok alligevel brug for hjælp." Ølglasset blev bundet, og hun stilte glasset fra sig. Så strakte hun sig kort under bordet. Hun spekulerede lidt på, hvad Ryonell ville stille op med adelsmanden. Sikkert ikke noget rart.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 1, 2009 15:54:45 GMT 3
Gwui betragtede hende med en blandin af beundring og overraskelse, før han igen tog sig sammen. "Du er god til at drikke," kommenterede han og nikkede svagt. "Men ja. Han har brug for nogen, lige meget hvad. Og jeg håber at få tingene at vide på et eller andet tidspunkt. Specielt hvorfor han er helt alene i verdenen, når hans opførsel i sidste ende viser at han har prøvet at have familie... og så selvfølgelig det med hans øje."
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 1, 2009 16:03:34 GMT 3
Diana lo kort. "Kvinder kan også drikke, når det kommer over dem." Det gik op for hende, ud fra det Gwui fortalte, at hun kendte meget mere til Ryonells fortid end hun havde regnet med. "I hvert fald burde han træne det andet øje, hvis du spørger mig. Har du set ham hælde vand i et glas?" Hun rystede opgivende på hovedet.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 1, 2009 16:12:32 GMT 3
"Nej, men jeg har set andre enøjede forsøge. Tror han ønsker at spare sig selv for ydmygelsen hvis andre skulle se ham forsøge at styrke hans øje i den form for bevægelser. Han tror ikke, at han har råd til at miste den respekt, alle i sidste ende har for ham." Gwui betragtede hende længe før der tilsyneladende kom en soldat ind i kroen og råbte en hilsen efter sin sergent.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 1, 2009 17:13:26 GMT 3
Diana så efter soldaten, og genkendte ham som den, Ryonell havde skubbet til foran hendes hus. Hun så opmærksomt på Gwui, med hovedet let på skrå. "Det må betyde meget for ham, det med respekt." Hun trommede let med fingrene mod bordet, men holdt snart op igen. "Hvad tænker du på?" Smilede hun. Servitricen kom over mod deres bord, tog ølglasset, og var væk igen, før Diana fik sagt 'tak'.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 1, 2009 17:20:44 GMT 3
"Det eneste jeg er i stand til at tænke på. Tanken om Ryonell forsvinder aldrig fra mit hoved, som det er hos en, der er afhængig af rusmidler. Enten hader man ham, eller også elsker man ham, og er man for meget med ham, tror jeg det bliver en besættelse." Gwui så igen på hende, da soldaten ikke længere var var spændende.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 1, 2009 17:31:38 GMT 3
Dianas øjne glimtede muntert, og hun lo igen. "Vi er vidst godt besat begge to, hvad? En skræmmende tanke.." Servitricen listede sig hen til dem, i håb om at tjene noget. "Mangler I noget?" Spurgte hun. Diana rystede på hovedet. "Jeg gør ikke."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 1, 2009 19:50:16 GMT 3
"Endnu en øl, og også en til hende." Gwui blinkede til Diana. "Hun kan sagtens klare en smule mere. Du skal ikke tage dig af hvad hun selv siger." Han sendte servitricen et smil og hun gik væk for at hente det de havde bedt om. "Er det hende, du sagde, Ryonell plagede for leden dag?" spurgte sergenten så uskyldigt.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 19:09:49 GMT 3
Diana grinede. "Det er din skyld, hvis jeg vågner med hovedpine imorgen," kom det anklagende fra hende. Så så hun efter servitricen, der hev nye ølglas frem fra en hylde. "Men ja, det er hende. Det var næsten helt synd for hende.." Servitricen kom nærmest løbende med ølglassene, satte dem fra sig på bordet, og smuttede så over til et andet bord, hvor der sad en lille gruppe, som gerne ville bestille noget.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 2, 2009 21:26:45 GMT 3
"Hun virker meget nervøst anlagt," mumlede Gwui fraværende og så hende spjætte og næsten flygte, da en mand forsøgte at knibe hendes bagdel. "Ikke den bedste til sådan et job, synes du? Og Ryonell kan langt fra have en god effekt på hende." Han så videre rundt omkring og opdagede en flok fyre i det ene hjørne af kroen, der sad og stirrede stift og hårdt efter Diana. De havde alle skrammer fra en kamp, og Gwui vidste ikke, at det var den flok, som dagen før var kommet hen og havde haft en lille, fin slåskamp med Ryonell og kvinden foran ham. Han vidste kun, at det, af en eller anden grund, var en hævngerrig flok man skulle holde øje med.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 21:35:45 GMT 3
"Jeg tvivler på at hun elsker sit arbejde, men det er nok hendes måde at tjene penge på. Jeg tror ikke, at der findes mange i denne by, der kan sige, at de lige frem elsker deres arbejde." Hun trak på skulderen, drak noget øl, og så rundt blandt bordene. Da hun fik øje på de tre mænd fra slagsmålet, blev hun hadefuldt nedstirret, og hun fik pludselig travlt med at se andre steder hen. Hvad lavede de her!?
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 2, 2009 22:24:13 GMT 3
"Kender du dem, eller er det bare dem der kender dig?" spurgte Gwui med øjnene rettet stift mod mændene. "For jeg tror ikke ligefrem de ser sådan på dig fordi de gerne vil hen og give dig et kram og give en omgang." Han rystede på hovedet, men holdt endnu øjnene på mændene. De bevægede sig næsten ikke, tog kun nogle små slurke af deres øl og ventede spændt, som om et eller andet snart ville ske.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 22:47:51 GMT 3
"Æhh.. Lad os bare sige, at der måske var et lille slagsmål i nærheden af Ryonell. Og jeg blev måske en lille smule indblandet i det." Diana trak på skulderen. "Det er som om de venter på noget. Kan de ikke finde nogen andre at nedstirre?" Hun drak igen fra ølglasset.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 2, 2009 23:08:19 GMT 3
"Hvis du har en sur drukkenbolts opmærksomhed er det svært at komme af med uden et par smertebringende bevægelser med arme og ben. Forhåbentligt holder de sig på afstand. Jeg vil ikke blandes ind i slagsmål og problemer, det ville ikke være godt for min stilling. Vil du komme med ud? Det ville ikke være godt, hvis en ung kvinde blev banket fordi en soldat valgte at forsvinde inden han kom i problemer." Sergent Gwui rejste sig og bød hende armen, hvis hun skulle vælge at komme med.
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 23:14:41 GMT 3
Diana sendte ham et bredt grin, men rejste sig så. "Kryster," drillede hun. Hun tog imod den budte arm, og snart forsvandt de ud af kroen. Hun så sig omkring i det evige mylder, der førte mod markedspladsen, og hvis man ikke passede på, blev man let ført med strømmen. "Hvor havde du tænkt dig at gå hen, sergent?" Spurgte hun.
|
|