|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 20, 2009 21:36:52 GMT 3
"Det er der vel..." Ryonell trak på skulderne. "Jeg fortsatte med at arbejde efter min far blev rask. Hans knæ var blevet ødelagt, og han har aldrig kunnet gå ordentligt på det siden. Selvom han ledte efter andre ting at få mig til at gøre. Det endte med jeg fandt det selv. Den mest populære sport i Solitopias slumme. Min far var selvfølgelig ikke begejstret."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 20, 2009 21:43:15 GMT 3
"Undskyld, jeg er ikke specielt indviet i slummens nationalsport," afbrød Movicth. Han havde ingen anelse om hvad det kunne være. Hvad fandt man på, for at tjene penge? Men det måtte være noget ubehageligt, hvis faren ikke var begejstret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 20, 2009 22:47:04 GMT 3
"Brydning." Det var kort og enkelt. "Så godt som ingen regler. Jeg havde talent." Jeg har talent. De sorte vinger baskede endnu en gang for at forhindre ham i at falde ned. "Og jeg er ubesejret. Ikke en bryder der har været længe i 'f*get' i Hajhra kan kalde sig ubesejret på grund af mig."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 20, 2009 22:53:42 GMT 3
"Så tjente du vel mange penge?" Spurgte Movicth nysgerrigt. Ubesejret. Det var godt gået, for en så spinkel mand. Og måske var det lige netop derfor. Han blev måske undervurderet af de store brød, der sprang rundt i bokseringen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 20, 2009 23:25:10 GMT 3
Det blev et svagt nik. "Ja. Det gjorde jeg vel." Ja, det gjorde han vel. Vingerne baskede endnu en gang. "En mand der aldrig taber blive kedelig. Jeg vandt meget og fik mange penge, men jo flere folk der betaler penge for mig, jo færre penge får jeg ud af det. Så... Det løb ud. Selvom jeg stadig tjente mere end normale folk, så blev det tyndt."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 21, 2009 14:34:50 GMT 3
"Så du fandt på noget andet?" Gættede Movicth, for at opmuntre mørkedæmonen til at fortælle videre. Han så nedover landskabet, med et svagt smil, og hovedet lidt på skrå. Han havde slået tankerne fra. Han vidste snart ikke, hvad han overhovedet skulle tænke.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 21, 2009 14:38:28 GMT 3
"Jeg skred. Så ingen grund til at være der mere. De ville ikke have mig mere. Hvorfor skulle jeg så blive? De havde aldrig ønsket at have noget med mig at gøre. Selvom jeg havde et dagjob også. Men det fik jeg næsten intet af. Da min fars knæ blev så rask at han igen kunne arbejde havde han jo heller ikke brug for mig." Stemmen var tonløs, hård, og alligevel så sørgmodig. "Men jeg har aldrig dræbt nogen i Hajhra."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 21, 2009 15:17:48 GMT 3
Ikke dræbt nogle i Hajhra? Det blev man jo ikke lige frem mere uskyldig af... Men måske var det noget, som han var stolt af? Movicth overvejede det et stykke tid. "Men... Hvor tog du så hen?" Fortsatte han sine spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 21, 2009 15:19:22 GMT 3
"Jeanore. Havde hørt om en ninja der skulle forestille at være uovervindelig og opsøgte ham. Jeg blev skuffet." Han var tavs et stykke tid, og tænkte lidt på sin far, og han mærkede igen sorgen der knugede ham i brystet. "Og vendte om for at tage tilbage til Solitopia, selvom det var det sidste jeg ønskede. Og så stødte jeg på havet."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 21, 2009 15:50:49 GMT 3
"Neramore?" Grinede Movicth med et nu bredere smil. Hans hjemland. Hans yndlingsland. Han elskede havet, stranden, skovene, alting simpelthen. Selvom han aldrig var inde i byerne, for folkets skyld. Måske værnede han lidt mere om folkene i Neramore, end andre steder, men han håbede det ikke. "Hvad skete der i Neramore? Fik du et arbejde? Søgte du ind i byerne?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 21, 2009 16:06:28 GMT 3
"Hajhra. Man kan se havet fra Hajhra." Mørkedæmonen så fortsat ned i regnskovens trætoppe. "Jeg blev soldat. Det så let, når man kan håndtere både sværd og bue og alt det." Han vidste ikke selv hvor han hørte til. Men Neramore havde også smidt ham ud, ikke helt uden grund, kunne han selv se nu. Men Gwuis død... De havde skjult Gwuis død for ham.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 21, 2009 16:13:56 GMT 3
"Det anede jeg ikke, man kunne," indrømmede Movicth. Han havde svært ved at se Ryonell i hæren, at tage imod ordre, men nogle var vel parat til hvad som helst for penge. Soldat var vel heller ikke hvad som helst... Det var.. Respektfuldt. Han spekulerede på, hvad han selv var endt op med, hvis det ikke havde været for hans forbandelse. Nok ikke soldat. "Hvordan var det i hæren?" Spurgte han ind.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 21, 2009 16:32:48 GMT 3
"Tjah, som alle andre steder i verdenen vælger folk jo at hade mig. De menige, de overordnede, selv kongen, men kongen valgte at se på mine evner i stedet for min person. Og så var der sergent Gwui. Han hadede mig ikke." Der var en tydelig forundring i mørkedæmonens stemme, der ikke gjorde en i tvivl om, at han aldrig havde forstået, at der var nogen i denne verden, der ikke hadede ham.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Aug 21, 2009 16:38:11 GMT 3
Movicth lo. "Jeg kan intet andet end at hade dig. En skam faktisk. Måske ville jeg lige frem kunne lide dig, hvis det ikke havde været for vores racer." Det lød som om Gwui var død. Måske var det en gammel sergent? "Er Gwui død?" Spurgte han, bare for at være helt sikker.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 21, 2009 17:05:09 GMT 3
"Han blev dræbt, og de valgte bevidst ikke at lade mig vide noget om dette. Og de syntes åbenbart også at de skulle lede en så dårlig undersøgelse at jeg ikke har nogle spor at gå efter. De fleste var sikkert begejstrede da han døde, fordi de vidste at de kunne komme at med mig på den måde." Det var ikke første gang Ryonell tænkte sådan. Det blev nok heller ikke sidste gang. Men han så det alligevel på en anden måde nu.
|
|
[/URL]
