|
|
Post by Heltan Apon on Aug 20, 2009 21:27:23 GMT 3
Heltan fik Trommoon til at stejle, så han stod på bagbenene med forbenene helt inden ved kroppen, og lod så den trippende hest komme ned på alle fire igen. "Er der mere vi kan hjælpe Hans Majestæt med, eller kan vi bare tage afsted igen?" spurgte midaneren, og et øjeblik lignede han mere en ærefuld ridder end en fattig midaner, som han sad på hesten.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 20, 2009 21:40:08 GMT 3
"Nej, I har min tilladelse til at ride videre," svarede Drhati med et nik, som en bekræftelse af det han stod og sagde. Ivann kom på benene, og greb sin hest, med et en smule fortumlet smil, men ellers virkede han hel, bortset fra måske et par skrammer, en arm der dunkede, og nogle blå mærker.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 20, 2009 22:00:25 GMT 3
Endnu et buk fra hesteryg, og Heltan red i kort galop over og lod grejet falde ned til tjeneren, der stod klar til at tage imod, og den sindssyge, bidske hest var lydigere og blidere end et nyfødt lam. Han vendte sig om for at se om alle hans ting var i sadlen, og travede så over til stalden. Folk gik til side for ham, og det gik pludselig op for folk hvilken kontrol han havde over hesten. Han lod sig glide ned, gav hesten komando på at stå og tog resten af sine ting.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 20, 2009 22:44:53 GMT 3
Drhati rystede smilende på hovedet. Det var meget usædvanligt, at midanerne var så gode til at ride. De var faktisk direkte dumme. Den her midaner virkede jo klog. Og en fantastisk god rytter. Det var virkelig godt klaret, det måtte han sige. Han kiggede op, og så, at himlen var blevet overskyet. Regnen begyndt at sile ned, og han rynkede panden. Kunne midaneren ride videre i det her vejr?
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 20, 2009 23:17:40 GMT 3
Heltan trak sin oppakning op på Trommoons ryg og så op i himlen et kort øjeblik. Han skuttede sig, men for andre var det umuligt at se. Det eneste der var at se var halen, der faldt ned mod jorden som en sten. "Regnvejr," mumlede han og smilede til sin hest. "Forbered dig på at blive gennemblødt." Han svang sig i sadlen og betragtede gårdspladsen lidt. Der var endnu mange folk, og han ragede op over dem på hesteryg.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 21, 2009 14:47:15 GMT 3
Kongen, der ikke var nogen videre høj mand, skrånede over gårdspladsen, og mod midaneren, der tårnede op, siddende på sin hest. Han nåede dem hurtigt. "Du må gerne blive her, til regnen er stilnet af, hvis det er," tilbød han med et falskt smil.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 21, 2009 15:17:05 GMT 3
Heltan så sig nødsaget til at tage imod forslaget, og han bukkede igen fra hesteryggen. "Med glæde." Smilet var som altid overbevisende, men han ønskede dette mindre end noget andet han havde oplevet, og hans smil var så falsk som kongens. Han så også gennem kongens smil, men det tog han sig ikke af og lod sig ikke gå på af det.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 21, 2009 15:46:32 GMT 3
"Du kan stille hingsten i stalden, og komme med indenfor, hvis du ønsker det," smilede kongen, der igen så op mod uvejrsskyerne. "Personligt vil jeg gerne indenfor, inden det begynder at regne," tilføjede han, som tegn til, at midaneren gerne måtte træffe en beslutning ret hurtigt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 21, 2009 15:59:43 GMT 3
"Selvfølgelig, Deres Majestæt," sagde Heltan og bukkede igen da han var på jorden, og i samme øjeblik vægten lettede fra Troms ryg begyndte den at true af den ubetydelige mand foran sig. Heltan ignorerede den. "Jeg kommer med det samme han er i stald." Heltan tænkte ikke selv over hvor meget han bukkede. Han havde det som om han var tilbage på gården og arbejdede som slave for sin barske herrer.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 21, 2009 16:06:17 GMT 3
"Fint." Drhati nikkede, undrede sig over midanerens gode manerer. Den her midaner var jo lige frem ualmindelig! Han vendte rundt, uden at bemærke hingsten, der nok ville elske at slå ham ihjel, og begyndte at gå op mod selve slottet. Der var pænt langt op, men han var i god form.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 21, 2009 16:27:26 GMT 3
Meget hurtigt fik Heltan hesten ind, striglede den og rensede hovene, og selvom alle, der kom den for nær, blev vrisset af, så stod den underligt nok og fandt sig i midanerens behandling af den. Hurtigt vendte han sig om, og skred op mod slottet, efterladende sin hest fornærmet og stampende i boksens gulv. Men han kunne ikke gøre andet end at gå op og undgå at lade kongen vente.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 21, 2009 16:35:30 GMT 3
Drhati var kommet indenfor, da midaneren viste sig. "Dejligt at se dig," nikkede han, måske ikke helt rigtigt. "Kunne jeg byde på noget?" Han slog ud med armene. "Du må være tørstig." Han kunne tilbyde stort set alt, da han selv stod med et glas vin i hånden, fra et udsøgt glas.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 21, 2009 16:57:37 GMT 3
Det blev til endnu et buk inden han svarede. "Bare vand, tak." Han havde aldrig smagt andet end vand og øl, og øl smagte ham aldeles ikke. Måske ville det få kongens agtelse for ham til at falde mere end den allerede var nede på grund af hans race. Men Heltan sagde ikke noget, og stod stift op med sit sædvanlige smil. Han ville ikke bare sætte sig.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 21, 2009 17:07:53 GMT 3
En pige var allerede fløjet afsted ved ordet vand, og Drhati gjorde en bydende bevægelse mod en lænestol. "Sæt dig ned," opfordrede han, da han selv satte sig, og nippede fornemt til vinen. "Så... Det er noget af en hest, du har."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 21, 2009 17:56:27 GMT 3
I en glidende bevægelse lod Heltan sig falde ned på stolen, og han betragtede smilede kongen et stykke tid. "Jeg er også stolt at ham," fortalte midaneren, og der var en slags varme i hans stemme som altid var der når han snakkede om heste i det hele taget. "Men jeg er knap så stolt af hans personlighed. Han er meget glad for problemer."
|
|
