|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 16:26:54 GMT 3
"Det ser ud til, at du tackler det fint," grinede Drhati. "I hvert fald når det går helt galt. Han haret iltert temperament," han nikkede bekræftende af sig selv, og hævede sit glas til skål, da Heltan havde fået stykket et glas vand i hånden. "Skål," meddelte han, og nippede igen til glasset.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 16:40:17 GMT 3
Midaneren skålede med kongen af et folk han ikke kunne fordrage, og han havde det dårligt med det. Men han kunne kun blive uhøflig hvis han nægtede at gøre det, og han gjorde derfor som kongen ville det. Han sad lidt og betragtede vandet derefter, og trak så vejret dybt, næsten som om han sukkede. "Kunne jeg måske købe nogle heste?" spurgte han.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 17:22:16 GMT 3
Drhati sad tankefuldt et øjeblik. Men hvorfor dog ikke, på den anden side? Medmindre midanerne ville vende sig mod Markare. Det ville være sørgeligt, hvis - hvilket selvfølgelig aldrig skete - Mida hærgede landet, med markanske heste. "Hvor mange drejer det sig om?" Spurgte han. Alle og enhver vidste, at Markare havde de bedste heste. Det kunne ikke betale sig, at få dem andre steder fra.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 18:12:28 GMT 3
"Jeg avler heste," sagde Heltan, og hans smil var der som altid. "Trommoon er min bedste, selvom jeg ikke vil bruge ham til avl. Andre kan ikke finde ud af at styre ham, så jeg er nødt til at holde hans temperament ude fra flokken." Han vendte glasset i hænderne og betragtede kongen. Han havde allerede markanske heste, men det var ikke de bedste. Kongen burde have de bedste heste i landet.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 22:46:33 GMT 3
"Det er lidt en skam," indrømmede Drhati, med hensyn til hingsten. "Det er en imponerende størrelse, det vil jeg indrømme. Men det er ikke værd at have heste, man ikke kan styre." Han sukkede lidt. "Jeg ved ikke, om jeg kan forhandle med dig. Det ville være beklageligt, hvis mit eget rige blev styrtet af mine egne heste."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 22:57:27 GMT 3
Heltans smil blev mere skævt, og hans øjne afslørede at han morede sig. "Det er ikke sikkert det det jeg skal bruge dem til. Jeg er en handelsmand og en hesteelsker. Det eneste, der betyder noget, er at jeg får mest muligt og bedst muligt til laveste pris. Og et godt temperament kan jeg se på lang afstand."
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 23:03:54 GMT 3
"Jeg tror dig, sjovt nok. Men folk kan få griller i hovedet. De kan kaste sig ud i de mærkeligste ting." Drhati trommede tankefuldt med fingrene mod stolens armlæn. "Jeg tror, jeg vil forhandle med dig. Du har hestetække. Og prisen kan altid diskuteres." Kongen udstødte en falsk latter. Det var ikke til at sige mere, om han morede sig, elle han lo for høflighedens skyld, for latteren var falsk ligegyldigt hvad, bortset fra når han var sammen med isdronningen.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 23:15:36 GMT 3
"Det glæder mig." Midanerens halespids viftede let frem og tilbage, inden han fik den til at ligge stille. Han var mere end tilfreds over det. Gode heste var næsten lige så vigtigt som våben. I følge ham kan det siges at være meget vigtigere. "Jeg nyder bare at være med hestene. Og træne dem. Fremskridtene er så tydelige."
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 23:21:43 GMT 3
"Hvor mange heste drejer det sig om?" Ville kongen vide, egentlig et spørgsmål han havde stillet, men ikke fået svar på. Han strøg sig eftertænksomt over panden, og nippede igen til vinen. Midaneren virkede sandfærdig. Det kunne han i hvert fald håbe på.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 23, 2009 23:27:46 GMT 3
"Fire-fem stykker, alt efter hvilken pris du kommer med, måske mere, måske mindre, men det er nok deromkring. Og mindst en hingst, hvis du har en du vil af med." Heltans smil forsvandt ikke, og ændrede sig ikke. Han morede sig stadig, selvom det var blevet mere alvorligt. Handel af heste var en vigtig del af avlen.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 24, 2009 16:29:56 GMT 3
Drhati var indforstået med antallet. Det var ikke meget at ofre, da han havde enormt mange heste, men det kunne hurtigt blive mange heste for midaneren. "Men først og fremmest.. Hvor meget er du villig til at betale? Hvad havde du forstillet dig, hvis du skulle sætte prisen?"
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 24, 2009 17:44:55 GMT 3
"Mellem 50 og 200 sølvmark er jeg i stand til at betale for hver, alt efter hvor gode de er." For ham en høj pris han knap kunne bære, men han regnede ikke med at kongen ville noget lavere. Måske var det ligefrem for højt? Kunne også være han hævede prisen for en midaner. Han stolede ikke særligt på kongen, det måtte han indrømme. Men han burde få nogle af rigets bedste heste.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 24, 2009 17:54:20 GMT 3
"160 sølvmark for en hingst, og 200 for hopper, hvor du får frit valg blandt udpegede folde?" Tilbød kongen, og så afventende på midaneren. Normalt ville han forlange en højere pris, men det var trods alt nemt og spotte, hvor man fik mange penge, og hvor man fik færre. Prisen skød omgående i vejret, så snart det var en herremand. Så snart det var folk, med penge.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Aug 24, 2009 18:06:15 GMT 3
Heltan nikkede formfuldendt. "Ja, jeg går med til det." Man kan altid prutte lidt om prisen senere, hvis der var noget. Sådan plejede han at arbejde. Han så ud af vinduet og sukkede. Det stod ned i stænger, og var ikke vejret til at vælge heste i. Han så over på kongen og smilede, som sædvanligt. En mand, der var vandt til at være omgivet af falske smil, burde vel se dette rigtige som uvirkeligt.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 24, 2009 22:43:36 GMT 3
Drhati nikkede tilfreds, og nippede igen til vinen. Regnen silede ned. De måtte finde på noget andet. Det var midanerens held, at isdronningen ikke var hjemme, da hun havde skullet noget andet. "Vil du have en rundvisning på slottet, eller er du interesseret i at se noget bestemt?" Spurgte kongen lidt efter. Noget skulle de jo lave, inden vejret stilnede af.
|
|