A kingly ride

[Drhati Markartic]

Drhati sendte deres sidste pile afsted, hvorefter han holdt hånden op, som tegn på, at det var slut. Han gik roligt og myndigt hen til skydeskiverne, bedømte erfarrent afstanden, og efter en kort tavshed, vendte han sig mod publikum. "Jeg erklærer Heltan for vinderen af denne disciplin."

[Heltan Apon]

Folk stod længe og jublede, selvom de egentligt ikke kunne lide, at han var i stand til at slå et menneske. De eneste der tydeligt vidste utilfredshed var soldaterne, der havde villet Ivanns sejr. En tjener meddelte, at hestene skulle gøres klar, og Heltan fik lov at bruge sin egen hest. Han gik ind for at sadle op, ligeglad med de ting han manglede. Kongen vidste han ikke havde dem, de skulle nok finde det.

[Drhati Markartic]

Drhati sendte bud efter de øvrige ting, som Heltan ikke havde medbragt, og en dreng skyndte sig ind i stalden, for at finde de ønskede ting frem i en fart. Han overrakte dem til midaneren, en smule genert, før han pilede tilbage til tilskuerpladsen.

[Heltan Apon]

Heltan vandrede ud med sin hingst, der arrigt bed ud efter manden der forsøgte at gøre sit arbejde ved at holde den, og fuld af bebrejdende ord til sin hest snakkede han med den som var den et lige så tænkende væsen som alle menneskerne på pladsen. Han hoppede op inden nogen sagde noget, og den dansende hest stod stille da han bad den om det.

[Drhati Markartic]

Ivann kom ud med en smuk vallak, som han svang sig op på uden problemer. Uden tvivl markansk afstemning. Drhati nikkede anerkendende til begge ryttere, og gik mod den sidste bane, hvor der blev udkæmpet tuneringer med hest og lanse. "Stil op i hver ende," bad han, og Ivann tog en ende af, og stillede sig klar.

[Heltan Apon]

Heltan førte roligt hingsten afsted, og som om den havde mærket alvoren i situationen, opførte den sig som en gemytlig gammel vallak med gigt i knæene. Ingen blev dog snydt af det, da alle folk her kendte til hestene. Det var et ungt, stærkt myr, det der. Heltan sukkede mens han prøvede at huske reglerne for turneringer. Han havde tilredet nogle heste parat til disse, ikke selv været i en.

[Drhati Markartic]

Hestene kom på plads, rytterne kom på plads, lanserne blev sat klar. En eller anden havde hejst et flag op ved lejligheden, selvom kongen egentlig var ret ligeglad med flag. Det var stof. Intet andet. Han hævede hånden. "Første runde. Begynd!" Erklærede han myndigt, med en højtidelig klang, der stammede fra en lang, mørk slægt, generation på generation, fiasko efter fiasko.

[Heltan Apon]

Heltan fældede lansen og bedømte vægten inden han bad Trom sætte i gang, og selvom han aldrig havde haft meget med lanser at gøre, kendte han reglerne og vidste, hvor han skulle forsøge at ramme. Han satte lansen til at gå i lidt til højre for hvor han skulle ramme og satte i sidste øjeblik hesten til at gå lidt i samme retning. Så lidt, at det var næsten usynligt, men nok til, at mandens lanse gled af og Heltans lanse ramte plet. Manden blev i sadlen, fordi midanerens lanse splintrede.

[Drhati Markartic]

Midaneren fik tildelt en ny lanse, og Drhati nikkede anerkendende, godt skjult. Han gjorde tegn til at sætte igang igen, da alle var klar, og Ivann red beslutsomt mod midaneren, ikke helt født til sadlen, men heller ikke dårlig som sådan. Hans lanse var lidt ude af kontrol, men han fandt igen balancen.

[Heltan Apon]

Heltan brugte samme metode som før, og for ham handlede det kun om at styre hesten og holde lansen stille. Han brugte teknikker i ridning som få havde set, og det var tydeligt at han sad i sadlen bedre end han sad i sine egne bukser. Han ramte midt i skjoldet og skubbede Ivann bagud i sadlen, og lod Trom stoppe op og danse hen foran kongen. "Skal vi have endnu en runde, for underholdningens skyld, eller erklæres jeg som vinder?"

[Drhati Markartic]

Drhati nikkede imponeret af midaneren under 'kampen'. Det var en forbandet god rytter. Ivann var kommet op igen, og trak på skulderen af midanerens spørgsmål. Han var klar igen. "Jeg vil, som en retfærdig dommer, erklærer Heltan som vinderen af denne turnering." Sagde kongen højt, så alle kunne høre ham. "Han har lov at rejse videre, uden en henretning." Han smilede. "Men for underholdningens skyld... Kunne I jo tage en æresrunde?"

[Heltan Apon]

Heltan bukkede dybt for kongen, og allerede inden han var kommet helt op og sidde igen galloperede hingsten hen på plads igen og pustede sig op og blev stor. En lille bevægelse med midanerens ene hånd fik dog stoppet det barnlige pjat, og de endte med at sidde helt stille. Lige meget hvem man var, måtte det være et underligt syn. Midanere spiste heste, og her var en, der kunne behandle og ride en bedre end de fleste mennesker. Måske ligefrem bedre end alle. Så brød de begge magien ved at svinge med hver deres hale, og Heltan lod sin glide ned ved sadlens side.

[Drhati Markartic]

Drhati så til, imens Ivann kom i sadlen, klar til den allersidste dyst, inden de var færdige. Godt nok havde han tabt, men han var altid klar igen til en udfordring. Også de red frem på plads, og alle syntes at vente på kongens signal. Det kom først efter at have trykket tiden ud.

[Heltan Apon]

Ivann havde fattet Heltans taktik og forsøgte at snyde midaneren, for lige meget hvor klog den var, så var det jo stadig bare en midaner. Han trak hesten en lille smule ud til siden, og var så tæt på at ramme rigtigt, da Trommoon nærmest dukkede sig midt i et galopspring og lansen gled af midanerens skjold som den havde gjort før. Heltan ramte til gengæld perfekt og lansen svang mennesket bagud og ud over sadlen. Endnu en gang vendte Heltan sig og bukkede for kongen. Han kunne ikke hjælpe manden op før han selv forsøgte at rejse sig, og rejse sig så ud til at være helt umuligt for ham. Imens stod Trommoon helt stille og afventende.

[Drhati Markartic]

Drhati klappede i hænderne. "Tak for underholdningen," udbrød han gavmildt. Ivann rørte lidt på sig, men det så ud til at have gjort meget ondt. Til sidst lykkedes det ham at forsøge at rejse sig. En eller anden havde indfanget Ivanns hest, der prustede ivrigt.