|
|
Post by V Baleckali on Jun 22, 2009 15:20:56 GMT 3
"Du har mange ar," skiftede V emne. "Tidligere slave, ikke?" Han gik ikke ud fra, at det kunne være andet. Hvor mange fik lige så mange ar, hvis de arbejdede hos mølleren eller var smed, eller noget helt tredje? Ingen. Det kunne ikke lade sig gøre. Men der var nogen, der havde brugt pisken ihærdigt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 22, 2009 15:26:29 GMT 3
"Jeg blev født i Markare," svarede Heltan bare og gik videre fremad, inden han satte kursen mod byporten og hans hest, Trommoon. Han gad ikke snakke om det lige nu, selvom han havde ladt som om han var i godt humør efter kampen for publikum. Han hadede at slås, og havde altid gjort det, selvom hans art normalt var meget aggressiv.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 22, 2009 16:10:40 GMT 3
V stoppede op. Så gad han ikke følge efter mere. Han vendte rundt, og gik ned af gaden, i modsat retning. Måske var det på tide at komme videre. Han lukkede øjnene et kort sekund, slog dem op igen, og betragede den ensomme gade uden så meget som et væsen foran sig.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 22, 2009 16:26:27 GMT 3
Heltan fortsatte bare ned af den tomme gade, og stilheden var helt underlig efter råbene fra bryderkampen havde buldret i hans ører som torden. Han lyttede ud i verdenen og komme svagt høre vind og lyden af mennesker i huse. Han prøvede at se om han kunne opfange træerne, men de var for langt væk. Imens kom han nærmere byporten.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 23, 2009 13:38:31 GMT 3
V snurrede pludselig rundt, mod byporten. Han havde besluttet sig. På tide at komme videre. Han satte i løb, fulgte langs med husene i skyggen, hvor man ikke umiddelbart kunne se ham, men bare høre ham. Han kom igennem byporten, der var ved at lukke efter Heltan, og videre uden at blive set.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 23, 2009 14:01:05 GMT 3
Heltan opdagede ikke noget, men fortsatte bare fremad på jagt efter sin hest. Hesten var tilgengæld ikke let at finde, fordi den var blevet utålmodig og havde rykket sig. Den vandrede gennem skoven med både hovedtøj og sadel, selvom hovedtøjet var specielt og uden bidsel. Den rettede ørerne fladt tilbage da den hørte noget og satte farten op, og befandte sig pludselig foran V med fremviste tænder.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 25, 2009 17:40:20 GMT 3
V var hundrede procent sikker på, at uhyret foran sig skulle være midanerens hest. Den virkede intelligent og fandens stærk, og hvis den var beslutsom, og havde sat sig for, at stikke af, så skulle det nok lykkedes den. Han bakkede. "Rolig." Det lød lamt. Hvorfor skulle hingsten dog tage det roligt? Hvad fik den ud af det?
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 25, 2009 22:34:07 GMT 3
Nej, Trommoon havde slet ikke lyst til at tage det roligt. Måske fordi den var rolig, og bare havde lyst til at smadre en eller anden. Og nu var der jo kommet en dejlig person for at lege! Den stampede i jorden og pustede sig op med den dansede omkring ham, som om den ledte efter den rette vinkel at angribe fra. Den heelt rette vinkel.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 28, 2009 21:19:10 GMT 3
V fulgte med, hele vejen rundt, stirrede ind i hesten vilde øjne, selvom hans egne nok ikke var bedre selv. Den hest ville smadre ham. Og det kunne den, hvis den ville. Intet menneske er stærkere end en hest, og slet ikke alene. Han bed tænderne sammen, bandede indvendigt over sit uheld. At gå tilbage var umuligt, dens dans omkring ham var smidig, og den ville være over ham, så snart han forsøgte at flygte. En vildhest? Det tror jeg ikke.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 29, 2009 0:37:58 GMT 3
Trommoon prustede vildt og vrinskede, og Heltan kom endelig på sporet af den. Hingsten var gået på vandring, havde sikkert kedet sig, og nu havde den fundet noget at 'lege' med. Et dyr, måske, eller en uheldig forbipasserende. Heltan vidste at han skulle skynde sig. Imens fortsatte hingsten sin vej omkring V, mens den viste tænder, og pludseligt sprang den frem for at smadre hans pandeskal.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 0:42:05 GMT 3
V kastede sig til jorden, rullede til siden, i tilfælde af, at hingsten ville bruge hovene, og kom på benene igen, længere væk fra den sindssyge hingst. "Hvorfor tog jeg ikke bare bryderingen?" Mumlede han, bittert, da han bakkede, med hjertet bankende helt oppe i halsen. Han så afventende på hingsten. Ventede på næste angreb.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 29, 2009 0:51:21 GMT 3
Trommoon var utilfreds og stampede igen i jorden, da Heltan endelig nåede frem. "Du kan bare ikke holde dig ude af problemer, hva?!" hvæste han, og de var umuligt at vide om det var til hesten eller V, som han af en eller anden grund ikke var overrasket over at se. Trommoon reagerede med det samme og gik surt om bag sin herre.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 19:44:00 GMT 3
"Interesserant hingst du har der," bemærkede V tørt, ikke helt sikker på, om han brød sig om at Heltan var kommet og havde reddet ham fra at dø.. Eller hvad der nu var sket. Men hingstens humør så ikke ud til at være ændret af den grund. Den ville sikkert stadig gerne bore tænderne ned i et saftigt stykke kød mellem skulderbladende på et halvblodsvæsen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 29, 2009 20:00:39 GMT 3
"Temperamentsfuld hingst, mener du. Og en smule irriterende, men meget lydig. Rart at støde på dig igen." Det sidste var meget tørt med en skulen til den aggressive hingst, der begyndte at stå uroligt på i lyst til at smadre Vs pandeskal. Heltan så ikke engang på den da han viftede med hånden, og den bakkede yderligere to skridt.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jul 5, 2009 0:25:51 GMT 3
"Åh ja, hvilken begejstring." V smilede, forsøgte at lyde venlig, men hans ansigt stivnede i en kold, lukket maske, afvisende for alting. "Tak for at redde mig fra bæstet." Midanerens eget bæst. Det var da for meget. Latterligt, men også lidt flovt, når man tænkte nærmere over det. Nej, V brød sig ikke om hjælp.
|
|
