|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 13:06:34 GMT 3
Ramoan sukkede, og gik ind til sidst, satte sig på den anden side af Bess, der logrede med halen, lykkelig over endelig at blive bemærket igen. Dens hale dunkede mod trægulvet. Jorddæmonen så over mod Ryonell. I det mindste ville han gerne videre, så måske ville han tvinge sig selv videre, når de gik lidt bedre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 13:22:06 GMT 3
Ryonell åbnede sit rovdyrgule øje og betragtede dem sidde der. Han så længst på Ramoan, og selvom det var tåget og uklart blev hadet ikke skjult. Så flyttede han blikket til Loisia. "Hvor er støvlen?" spurgte han.
"I en butik lidt længere nede af gade... Nej nej, jeg skal nok betale." Hun løftede hænderne. "Og det hjælper ikke at kaste ting efter mig, jeg kan alligevel ikke gøre for at jeg høre dine tanker." Ryonells blik havde rigtigt nok søgt ned til brædderne og de ødelagte krukker.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 13:30:21 GMT 3
Ramoan sukkede. "Kan du ikke lukke af nogle gange?" Spurgte han håbefuldt. Han brød sig lige så lidt om, at Loisia rodede rundt i hans hoved. Det var faktisk utroligt irriterende ikke at have sine tanker for sig selv. Han kløede Bess bag øret, og så ud i mørket.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 13:35:09 GMT 3
"Nej, det er anstrengende, og jeg er ikke god nok endnu. Min evne viste sig sent, så jeg har ikke haft meget træning i det." Loisia kløede Bess bag det andet ører, og Ryonell lukkede øjet igen og lagde hovedet tilbage, som om han sov. Han følte sig også træt, men det var på grund af giften og det var ikke på en måde der kunne få ham til at falde i søvn.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 13:40:15 GMT 3
"Underviser I så hinanden, eller hvad?" ville Ramoan vide. Han så over mod Ryonell, der havde lagt hovedet mod væggen - eller det lignede det i hvert fald. Han kunne sagtens have set forkert i mørket. Det var ikke nu, de kom videre, kunne han mærke.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 13:51:48 GMT 3
Loisia nikkede, men kom så i tanke om det totale mørket og åbnede munden. "Ja. De, som har bedst kontrol, lære de, der har mindre kontrol. Og jeg er en meget dårlig elev." Hun grinede til dem. Rastløshed havde mange dårlige sider. Ryonell lod som om de ikke var der mens hans magi arbejdede på at få giften ud.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 14, 2009 21:44:35 GMT 3
Ramoan smilede. "Garanteret," medgav han med et skuldertræk. "Til vores sorte uheld." Han så mod Ryonell igen, men fjolset kunne ikke have fået det bedre efter et par sekunder eller hvor meget tid der nu var gået, sidst han kiggede. Det føltes som en evighed, som om han havde siddet her i tre døgn, eller noget lignende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 14, 2009 21:51:07 GMT 3
"Tjah, måske," sagde Loisia og grinede bredt gennem mørket. "Hvordan går det, Ryonell?" spurgte hun så, og igen lod hun som om hun ikke kunne læse hans tanker.
"Fint, bortset fra at du stadig er i mit hoved," knurrede han, stadig med øjet lukket. Han havde det faktisk meget bedre i løbet af underligt kort tid. Han sukkede irriteret og ønskede at hun var i stand til at styre sine evner.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 14, 2009 22:31:14 GMT 3
Ramoan var ikke tankelæser, men han ønskede nogenlunde det samme som mørkedæmonen, og gav et dybt suk fra sig. Han kedede sig, han savnede naturen, han savnede at bevæge sig, og det hjalp ikke, at Bess dunkede utålmodigt med halen ved siden af ham. "Super, skal vi komme videre så?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 14, 2009 22:50:56 GMT 3
"Ikke før min støvle er færdig," svarede Ryonell, og Loisia så på Ramoan.
"Han har det ikke fint," sagde hun med et skuldertræk.
"Fint nok til jeg kan gå," svarede Ryonell, stadig med øjet lukket. Han ville selv finde sin støvle. "Hvor lang tid går der før støvlen er færdig?" fortsatte han, og Loisia smilede.
"I morgen... hvis vi er heldige." Hun sprang let og elegant til side for det stykke af skabet Ryonell kastede efter hende i irritation.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 15, 2009 0:40:21 GMT 3
"Imorgen!? Skal vi sidde her og glo til imorgen!?" Ramoan stønnede forfærdet. Det var jo et mareridt! "Kan man ikke bestikke skomageren? Et eller andet?" ville han håbefuldt videre. Bess knurrede lidt, som om hun fattede, at de lige havde forlænget deres opholdstid her.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 15, 2009 12:16:52 GMT 3
"Det har jeg allerede gjort. Det derfor jeg regner med at det bliver i morgen. Han gør det så godt han kan, men du har virkelig sørget for at ødelægge den godt og grundigt." Loisia smilede til dem begge, men så en smule anklagende på Ryonell.
"Jeg flygter ikke fra en kamp," sagde Ryonell, som om det var ham der var tankelæser. Og det var hvad hun havde tænkt på.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 16, 2009 0:22:52 GMT 3
"Og så kan vi alle hænge på konsekvenserne, ikke? Fedt, skal vi ikke finde en drage mere, så vi kan smadre den anden støvle også!?" rasede Ramoan surt, og trak benene tættere ind til kroppen. "Hvornår bliver det morgen?" Nej, nej, slet ikke utålmodig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 16, 2009 0:33:07 GMT 3
"Jeg vil hellere have den tog hovedet," sagde Ryonell og lagde igen hovedet tilbage og lukkede øjet. "Noget ære har jeg da, i modsætning til jer, åbenbart."
Loisia så bare på ham og søgte så ud til folks hoveder. "Om ca. 8 timer står solen op igen," sagde hun og smilede. "Tror vi skal vente et par timer derefter før vi tropper op foran skomageren og tager støvlen igen."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 16, 2009 1:20:17 GMT 3
"Kan vi ikke bare troppe op, og sige, at vi er fascineret af arbejdet?" spurgte Ramoan håbefuldt, og håbede på, at den forbandede sol ville tage og skynde sig lidt. "Sig noget sjovt, en eller anden, jeg trænger til at grine." Han sukkede, og nulrede Bess' øre.
|
|
[/URL]