|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 14:12:29 GMT 3
"Det skal jeg nok," lovede Loisia. "Og du lyver, men det betyder ikke noget. Jeg ved godt at tankelæsere er irriterende. Men det lægger til min familie, så..." Hun trak på skulderne, satte sig på hug og kløede hunden på halsen og hovedet. "Du har et dejligt dyr, at du ved det," mumlede hun og strøg Bess' snude.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 15:12:14 GMT 3
"Hvem er din familie?" spurgte Ramoan nysgerrigt, og grinede af Bess. "De fleste elsker hende." Han kom til at tænke på Tophaf, men det var efterhånden lang tid siden, han havde set hende. "Specielt mig."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 15:25:24 GMT 3
"Ejeren skal helst elske sit dyr," sagde Loisia og grinede til ham. "Og jeg er fra Solitopias skove. Elvere. Der er fem tankelæsere af mine fætre og kusiner, og to af mine onkler har også evnen. Vi er højt respekteret." Hun smilede til Bess og kløede videre, denne gang længere nede af maven.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 22:34:37 GMT 3
"Mystisk jeg ikke har hørt om det," mumlede Ramoan. Han havde vel været forbi Solitopia et par gange, og sådan noget burde der vel rygtes om. Men nu var han heller ikke den, der lige frem opsugede rygter og sladder som en desperat... Sladretaske. Bess gryntede lidt, og smed sig ned på ryggen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 22:48:03 GMT 3
"Åh, vi holder os inden for vores egne byer. Normalt. Jeg er bare så... så rastløs." Det kunne ikke overraske ham. Hun var for... Loisia-agtig til ikke at være rastløs. Hun kløede Bess på maven og prikkede den på snuden. "Du er altså et dejligt dyr!" grinede hun. "Jeg forstår ikke hvad han har så meget imod dig..."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 22:54:55 GMT 3
"Hm, det kan jeg godt se, så er vi jo et fantastisk par at hænge på." Ramoan rullede med øjnene, fattede stadig ikke hun gad, selvom de ændrede hendes 'livssyn på verden' som hun havde kaldt det. Bess logrede med halen, og gabte kort. Ramoan fattede heller ikke, hvad mørkedæmonen havde mod hunden. Måske fordi, at det var hans. Nej, nu når han tænkte nærmere over det, vidste han det faktisk godt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 11, 2009 23:25:27 GMT 3
"I er faktisk meget sjove," sagde Loisia og grinede til ham inden hun igen koncentrerede sig om hunden. "Der sker hele tiden noget omkring jer. Jeg ved ikke om det er dig eller ham der er skyld i det. Og I er så dumme!" Hun lo perlende. "Skændes om alt og intet fordi I skal gå hinanden på nerverne. I er håbløse."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 11, 2009 23:39:08 GMT 3
Ramoan mumlede noget, uden at kommentere det hun sagde. "Har han tænkt sig at komme ud nu?" Det var ikke svært at regne ud, hvem han mente. Han så mod døren, der stod halvt på klem. Kunne de dog ikke snart komme videre for pokker!? Bess knurrede lidt over den manglende opmærksomhed.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 0:04:46 GMT 3
Loisia rystede på hovedet. "Gift bevæger sig langsomt. Han er ved at gå til at raseri over ikke at kunne komme videre, men han har ikke tænkt sig at dø til den... drage." Hun rettede lidt på hans tanker og smilede. "Han vil næsten lige så gerne videre som du, men hvis han kommer ud i lyset ender han med at dø. Til gengæld er han kølet nok ned til vi kan komme ind... Hvis du ønsker det." Hun tiltede hovedet med et skævt smil.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 0:11:17 GMT 3
"Det er hans egen skyld, han kunne bare flygte." Ramoan så mod døren. "Og han smider mig sikkert bare ud igen, hvis han har brug for et eller andet at lave." Han trak på skulderen. "Bare fordi han er nedkølet, ville han nok stadig elske at smide mig ud." Bess begyndte lettere desperat at puffe til Loisia, men indså det ikke hjalp noget, og gik ind til Ryonell i mørket, og smed sig der.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 0:14:27 GMT 3
"Hej, dit idiotiske monster," brummede Ryonell irriteret. Han sad lænet op af væggen på madrassen med lukkede øjne. "Du kan i det mindste lukke døren efter dig, hvis du skal plage mig på den måde," fortsatte han. Den lille stribe lys der tvang sig ind i rummet ramte hans sårede ben, så det var ikke overraskende at han lagde mærke til det.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 0:18:31 GMT 3
Bess så lidt irriteret ud i mørket, men rejste sig til sidst, og skubbede døren i, som om den forstod alt hvad mørkedæmonen sagde. Med et suk lagde den sig, med hovedet på poterne, og ørerne rejst. De vippede lidt, i retning af de lyde, den opfangede, og et nyt suk lød fra ulvehunden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 0:30:02 GMT 3
Ryonell klukkede af latter i ti sekunders tid inden han tvang sig til at stoppe og åbnede øjet. "Du vil bare have mig til at tro at du er klogere end du er," konkluderede han, selvom det blot ville gøre hunden endnu klogere end hvis den blot kunne finde ud af at lukke døren.
"Han lyder ikke særlig fjendtlig," sagde Loisia og grinede bredt til Ramoan. "Eller også er din hund død, og det var et spøgelse det lukkede døren."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 12, 2009 12:50:03 GMT 3
Bess knurrede lidt, som tegn på at idioten ikke skulle komme for godt igang, og blev så stille igen. Ramoan så mod døren, ikke helt så bekymret for Bess, som han måske burde være. Hunden kunne sagtens klare sig selv, og var klog nok til ikke at dø. "Jeg tror ikke på spøgelser," svarede Ramoan.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 12, 2009 12:58:32 GMT 3
"Godt godt, så ved vi vidst godt hva vi har derinde," sagde Loisia og grinede. Hun gik hen og åbnede døren. "Må jeg komme indenfor?" spurgte hun uskyldigt, og Ryonell brummede bare neutralt. "Ja ja, vi kommer nok videre senere," sagde hun, som om han havde sagt noget derhen af.
"Så gå dog ud af mit hoved," knurrede Ryonell. Loisia lukkede døren efter sig og satte sig ved siden af Bess.
|
|
[/URL]