|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 8, 2009 20:35:54 GMT 3
Ramoan kunne ikke lade være med at grine. "Sorry, det har jeg allerede afprøvet," svarede han. Han rullede med øjnene. Så måtte de vel blænde bæstet! "Louis, kan vi ikke bruge din kappe eller et eller andet?" Loisia så lidt skeptisk på ham.
"Hvordan har du lige tænkt dig at få den viklet om dragen?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 20:51:06 GMT 3
Ryonell sparkede den over snuden, men den var pansret, og det var kun store støvler der fik ham til ikke at gispe af smerte over bagslag. "Hvad fanden er det for et bæst?!" knurrede han og søgte ind under bugen, det man indtil videre havde hævdet var dragers svage punkt, men han fandt ud af at det var en fejl. Han var ved at blive mast, og hans ene fod satte sig fast under monsteret da det lagde sig. Dragens vendte hovedet og bed ud efter ham, men Ryonell reddede sig midlertidigt ved at slå den ind i munden.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 8, 2009 21:31:54 GMT 3
"Forhelved," mukkede Ramoan, og besluttede sig at gå til angreb på bæstet, da det var afledt af Ryonell. Han lod nogle tykke, tornede planter skyde op fra jorden, og lukke sig om dragens kæber, for at holde munden lukket midlertidigt. "Det hedder en drage, Ryonell," råbte han sarkastisk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 8, 2009 21:41:36 GMT 3
"En drage er ikke pansret som en ridder på vej i kamp! Hvordan fanden..?!" Han hamrede knytnæverne mod dragens ryg, uden resultat. Han ben begyndte at gøre ondt, men var godt beskyttet af støvlen. "Enten er alt hvad jeg har hørt løgn!" Hvilket ikke kunne passe i følge hans mors historie om hendes kamp med en drage. "Eller også er vi i kamp med en vanskabning!"
Jeg kan godt høre jeg, buldrede en stemme pludselig. Driind mærkede ikke engang Ryonells slag. I stedet rettede han opmærksomheden mod Ramoan og knurrede.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 14:33:17 GMT 3
Ramoan havde glemt, at drager kunne tanketale, og vidste ikke om han skulle takke den, for at have mindet ham om dem. "Det er en vanskabning, Ryonell, og så vidt jeg husker, er han lidt småblind." Han fik planterne til at stramme grebet om Driinds kæber, men regnede ikke med, at de kunne holde meget længere. Loisia havde trækket ud i baggrunden, og Ramoan kæmpede som en rasende med at finde ud af, hvordan han skulle få mørkedæmonen til at give op.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 15:11:22 GMT 3
Ryonell bandede og trak sit sværd, og huggede det mod dragen med en rasende knurren. Havde han et sværd? Ja, og det var endda af meget god kvalitet. Dragen vendte sig mod ham igen og tyggede på planterne. "DUMME, LILLE DRAGE!" brølede Ryonell og huggede igen og igen med hurtige, vilde tag.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 15:57:02 GMT 3
Bess gav et vruf fra sig, og kom løbende med bue og pilekogger, og Ramoan trak sig lidt væk fra dragen. "Tak Bess," grinede han, og greb om buens skaft, før han udså sig en pil, og fik den hurtigt spændt for buen. Han vidste ikke, hvor dragens svage punkt var, men sigtede efter øjet og skød.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 16:02:14 GMT 3
Ramoan ramte, og dragen brølede i smerte og rejste sig fra Ryonells ben. Ryonell fik fat i et af dens skæl og var pludselig i fuld fart mod Ramoan. Mørkedæmonen var glemt, og han forsøgte at hugge sværdet ned mellem skællet og kroppen. Det lykkedes, og dragen knurrede inden den nåed helt over til Ramoan og vendte sig rundt efter Ryonell. De hvæste af hinanden igen inden dragen huggede ud efter ham, men han trak sig helt op på dens rygsølje med vingernes hjælp og huggede efter hovedet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 16:48:25 GMT 3
Loisia var sprunget ind bag en busk, da dragen for alvor var løbet løbsk, og Ramoan affyrede en ny pil, der var sendt til at ramme alt andet end Ryonell, selvom det havde været et genialt 'uheld.' Han vidste, at mørkedæmonen ikke havde tænkt sig at flygte, så de måtte vel jage dragen på flugt i stedet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 17:00:02 GMT 3
Pilen ramte dragens hoved, men bøjede af og fløj forbi Ryonells ører. Mørkedæmonen så op og skulede. "Ja, jeg regnede heller ikke med vi var på samme side," sagde han knurrende og slog ud efter dragens hoved igen, da den snappede efter ham. Han fik filet dens skæl rigtig fint, men ellers skete der ikke noget. Dragen lukkede gabet om hans allerede ømme fod, og igen reddede støvlen ham fra at skulle skrige af smerte og vride sig. Han var dog meget sikker på at han mærkede en tand gennem bore sig nogle cm. ned i hans ben. Det fik ham blot til at gå fuldkommen amok med sværdet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 17:14:02 GMT 3
"Den ramte dig ikke," vrissede Ramoan tilbage. Han forsøgte sig med noget plantemagi igen, og planter med tykke, spidse torne skød igen op fra jorden, på hver sin side af dragen, og svingede indover dens ryg, imens de gavmildt undgik Ryonell, og borede sig ned i jorden på den anden side.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 17:18:52 GMT 3
Dragen knurrede, men slap ikke grebet i Ryonells ben, selvom det ikke gjorde forfærdeligt ondt. Så længe det ikke var for giftigt ville han kunne klare det. Han huggede efter øjnene og ramte en gang, men smerten fik den kun til at bide hårdere sammen, og han tabte sværdet da lammende smerte skød igennem ham. "FOBANDEDE MØGHUND!" råbte han da han overvandt smerten og hamrede løs på dens hoved med de bare næver. Det eneste han fik ud af det var at få ondt i hænderne.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 17:57:12 GMT 3
Bess knurrede højlydt, da Ryonell råbte noget med 'hund', og så på dragen. Ramoan var ikke virkelig i fare, og den var lidt ligeglad med Ryonell, så den listede om bag Louis i stedet, som heller ikke havde lyst til at angribe det store dyr. Han forsøgte at få dragen ned i knæ, ved at stramme planterne lidt mere.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 9, 2009 18:03:34 GMT 3
"Dine planter hjælper ikke, bare så du ved det!" råbte Ryonell lige inden ham mærkede trækket, og pludselig befandt han sig hængende i luften med hovedet nedad. Det gjorde forfærdeligt ondt i hans ben, og han så sig nødsaget til at forsøge at bruge kæden. Han greb fat om den og viklede den fra kroppen, og svang den så, mod dragens hoved. Han ramte dens næsebor, og den slap ham med et hvæs. Han landede på jorden med skulderen først og krøb over til sit sværd. Han kom op og stå på sit raske ben og huggede ud efter dragens vinge. Monstret for op og flygtede, og Ryonell sank om på jorden, stadig ved bevidsthed.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 9, 2009 18:07:05 GMT 3
Louis kom farende, da dragen løb bort, og over mod Ryonell. "Din tåbe, du skulle være flygtet!" Sukkede hun, da hun kiggede på det sårede ben. "Det kan du jo slet ikke gå på!"
Ramoan himlede med øjnene, og klappede Bess, der logrede tilfredst med halen. Nu kunne de vel komme videre? "Nej uhaa, hvad gør vi nu med Mr. Flyvsk?"
|
|
[/URL]