|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:43:01 GMT 3
Ryonell tog tre af krusene og sparkede en stol ud. Hun stilte sig op for ham, var han da meget villig. Han lagde godt mærke til blikket hun sendte en flok, en blanding af mænd og kvinder. Gad vide hvor mange penge hun ville have fået for at få ham med i seng? Han fandt det ligegyldigt. Hun skulle nok nå sit mål.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 16:48:34 GMT 3
Ramoan sukkede, da mørkedæmonen havde besluttet sig, og skulle til at protestere, men Loisia rystede på hovedet. "Lad ham nu bare more sig!" Morskab... Ramoan kommenterede det ikke, men kvinden virkede tilfreds. Hun fik nogle penge, og en barsk fyr med i seng, selvom der var noget der sagde Ramoan, at kvinden ikke ville overleve. Han fnyste hånligt. Han ville skam ikke advare hende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 17:08:54 GMT 3
Ryonell drak hurtigt to af krusene, og han mærkede svagt at han blev en smule beruset. Jeg har brug for mere for selv at overleve, tænkte han for sig selv og stjal også hendes halve inden han drak sit sidste krus. Derefter rejste han sig og trak hende med sig uden et ord, op af trappen. "Tag et værelse ved siden af hvis det irritere dig," sagde han med et underligt, halvfuldt smil til Ramoan.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 17:42:32 GMT 3
"Vi rykker et bord," bemærkede Ramoan til Loisia, og rykkede helt hen i nærheden af trappen, så han var fri for at slæbes med. Kvinden så lidt mærkeligt på Ryonell, hun forstod tydeligvis ikke, hvad det drejede sig om, og Ramoan kunne ikke lade være med at grine af hende. Fjols.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 17:48:55 GMT 3
Ryonell trak hende med op, mere villigt end han selv havde troet, og fandt det første tomme værelse. Der gik næsten en time inden han gik ned, og oplevelsen havde tydeligvis gjort ham ædru. "Parat til at tage afsted?" spurgte han, men det var ham tydeligvis ligegyldigt. Han gik bare ud af døren uden at vente på deres svar.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 18:05:43 GMT 3
Ramoan fløj op fra stolen, Bess fór også op, de var begge klar til at komme udenfor. Loisia rejste sig grinende, og fulgte med dem begge. Han fattede ikke, at hun gad dem. Det krævede lidt mere en tålmodighed. "Er hun så død nu?" Spurgte han afslappet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 18:17:01 GMT 3
Ryonell brummede bare, og Loisia rullede med øjnene over ham. "Ja, hun er død. Og han har gjort det før, hvis det skulle overraske dig. Hvilket det ikke gør."
"Hold dig ude af mit hoved," gentog Ryonell arrigt og fortsatte med at gå. Han kunne hører tumult bag sig og var sikker på at det var hendes 'venner' der var blevet bekymrede da hun ikke kom ned sammen med ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 4, 2009 0:51:09 GMT 3
"Ja tak, jeg vil helst have mine tanker for mig selv," stemte Ramoan i - endelig noget de var enige om, men Loisia lignede ikke en, der havde tænkt sig at lade være med noget som helst. Hun grinede bredt.
"Du burde være taknemmelig, jorddæmon," klukkede hun. Ramoan var ikke enig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 0:58:02 GMT 3
"Bare hold dig på afstand," snerrede Ryonell mens de stred ud af byen. Heldigvis registrerede kvindens 'venner' ikke at de var gået denne vej, så de nåede ud af byen sikkert. "Er i trætte?" spurgte han så, og irritationen var meget tydelig hos ham. Han ville meget gerne videre, men det var lige ved at han ville respektere det hvis de sagde stop.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 4, 2009 1:01:33 GMT 3
Jorddæmonen var i virkeligheden ikke træt, men bare for at være på tværs, fordrejede han sandheden en smule. "Jeg er faktisk lidt træt," svarede han roligt. Loisia fnøs, selvfølgelig havde hun gennemskuet ham.
"Vi rejser om dagen, og sover om natten," rettede hun.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 1:06:09 GMT 3
"Natten er lettere at rejse igennem," sagde Ryonell til dem, hans mening om tingene.
"Du sover jo heller aldrig," sagde Loisia og rullede med øjnene. "Jeg stemmer for at de, der bruger noget af deres tid på at sove, bestemmer hvornår vi rejser!" Ryonell fnøs og rullede med øjnene mens han fortsatte. De skulle lidt længere fra byen end dette.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 4, 2009 1:13:46 GMT 3
"Ikke meget længere," rettede Loisia på Ryonells tanker, og Ramoan - der ikke var tankelæser - forholdte sig tavs, selvom han sikkert godt havde kunnet indskyde med et eller andet belastende alligevel. Bess og Loisia så ud til at være de eneste, der stadig bevarede humøret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 11:53:46 GMT 3
Ryonell sparkede ud efter hende, men tankelæser som hun jo var havde hun allerede fundet ud af hvad han ville og var sprunget til side. "Hold dig ude af mit hoved eller skrid med dig," knurrede han, men hun smilede bare skævt og grinede. Som om der var noget morsomt! Han knurrede og gik i luften, ligeglad med Ramoan, der jo hang fast i den ene ende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 4, 2009 22:52:51 GMT 3
Ramoan ventede bare på, at mørkedæmonen kom langt nok op til, at han selv ville stige til vejrs, og skulede til Loisia, som om det hele var hendes skyld. "Ikke højere!" Hvæste han af mørkedæmonen, der selvfølgelig bare forsatte op ad. Man skulle ikke være tankelæser for at regne ud, hvor lidt Ryonell havde tænkt sig at lystre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 23:35:48 GMT 3
Ryonell ignorerede dem begge og fortsatte med at lette, og denne gang var han fuldkommen ligeglad med Ramoan. Han lettede og lettede indtil han var hundred meter over jorden og ikke engang da var han færdig med at flyve opad. Til sidst så han med og betragtede Ramoan hænge under sig i en usynlig tråd. Meget kedsommeligt.
|
|
[/URL]