|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 2, 2009 23:27:38 GMT 3
Ramoan havde ikke tænkt sig at følge med, og fik dem slingret lidt rundt, så han endte op af en mur, som blokering, så han ikke kunne komme videre. Han kiggede rundt efter et muligt våben, og var tæt på at skyde den anden med en pil i vingen, bare for at se, hvad der skete.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 23:32:24 GMT 3
Ryonell bandede og dykkede ned efter Ramoan, og hans intension var tydelig. Angreb og død. Ikke hans død, jorddæmonen var ikke stærk nok til han havde tænkt sig at blive slået ihjel. Nej, det skulle være den andens død. Han knyttede den ene hånd, men vendte sig i sidste øjeblik, så han ville ramme jorddæmonen med et flyvende spark. Han regnede ikke med at ramme denne gang.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 2, 2009 23:43:34 GMT 3
Jorddæmonen blev dog ramt af sparket, og hans øjne lynede vredt mod mørkedæmonen, der uden tvivl havde til hensigt at dræbe ham nu. Det var mørkt, i en by, og han havde ikke de bedste odds i ryggen, men som altid undervurderede eller glemte alle Bess, der pludselig kom springende indover mørkedæmonen med en høj knurren, bed sig fast i hvad der nu var indenfor rækkevidde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 0:06:37 GMT 3
Bess fik fat i Ryonells arm, og han knurrede og tog fat i dens maveskind inden den kom fra ham og hamrede den ind i muren, mens mørket forsøgte at holde Ramoan på afstand indtil han kunne koncentrere sig om at angribe. Han var ikke i stand til at manipulere mørket godt nok til at angribe. Så han koncentrerede sig om Bess.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 0:11:58 GMT 3
Bess klynkede kort, men kom på benene igen, og Ramoan var brændt op i flammer af raseri, da han så, hvad der skete med hans hund. Han kastede sig over Ryonell, i et forsøg på kvælertag, men selve vægten var også en forhindring. Bess fandt sit snit til at angribe igen også. Det var fair nok, selvom mørket var sværere at styre og forme, end Bess var.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 0:21:10 GMT 3
Mørket reagerede instinktivt, og Ryonell sendte Ramoan ind i muren inden mørkedæmonen selv nåede at opdage hvad han lavede. Bess var igen et problem, og han sparkede ud efter hendes ansigt med sine tunge, hårde støvler. Han bandede og sendte mørket mod hunden, mens hans øje gled op for at se hvor jorddæmonen var.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 0:42:03 GMT 3
Loisia kom ud fra kroen, og hørte tydeligt slagsmålet, der forgik i en af de mørkere gyder. Hun smilede, da hun genkendte de to dæmoner fra kroen. Ramoan var i færd med at springe på Ryonell igen, da en dyb kvindestemme brød ind i det hele. "Ryonell, hold op med at slå ham ihjel, Bess er for sød til at undvære ham." Jorddæmonen fik revet sig fri.
"Kender vi hende der?" Han så undrende på mørkedæmonen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 0:49:03 GMT 3
"Hold din mund," sagde Ryonell og sparkede ligegyldigt ud efter Ramoan, selvom han havde rettet blikket mod Loisia. Han så ned af hendes krop, som enhver anden ville have fundet umådeligt attraktiv, uden at føle noget som helst.
"Åh, hvor er du dog underlig, mand," sagde Loisia med er smil der ikke blev besvaret.
"Jeg har ikke lyst til at vide hvad du mener."
"Nu lyver du igen. Hvor mange af de kvinder du har du set på med samme manglende interesse inden..."
"Hold dig ude af mit hoved." Hans stemme var koldere end den plejede at være. Hans hoved var helligt, det var hans tanker og de følelser han kunne holde på afstand fysisk. Hun betragtede ham bare med et fint lille smil.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 1:03:46 GMT 3
Ramoan hævede et øjenbryn uden at fatte noget. Loisia lod blikket falde på ham, og stønnede så opgivende. "Hvad er det for nogle idioter, jeg har sat mig sammen med?" sukkede hun.
"Du kunne også bare skride," vrissede jorddæmonen, og blev besvaret ved at Loisia lagde armen om skulderen på dem begge.
"Kom, vi skal finde en kro, for jeg er tørstig!" sagde hun muntert, inden hun løsrev sig. Ramoan var meget, meget tæt på at slå hende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 14:16:55 GMT 3
"Jeg er med hende!" sagde Ryonell uden begejstring, og trak sig væk fra hende. Hun så bare på ham og sukkede halvvejs opgivende, halvvejs med morskab. "Og du skylder mig stadig en øl at du ved det." Han gik over mod den kro der ikke var blevet skræmt af deres skænderi. "Og jeg slår jer ihjel hvis I ødelægger det igen."
"Jeg tror faktisk han mener det," sagde Loisia, grinede og blinkede til Ramoan mens hun fulgte med.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 14:24:23 GMT 3
"Vor herre bevares," mumlede Ramoan irriteret, og gik modvilligt ind i kroen efter de andre, med Bess bag ved sig. Den så lige så muggen ud, dette var tydeligvis ikke en del af deres plan overhovedet. Loisia satte sig ned, og vinkede dem ivrigt hen mod sig. Ramoan satte sig modvilligt ned.
"Så den der halvengel, ikke? Er I på sporet af ham?" Spurgte hun. Ramoan gad ikke at svare, i protest mod at komme indenfor.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 15:39:33 GMT 3
Ryonell brummede bare og stirrede på Ramoan. "Jeg skal have en øl, idiot," sagde han fast, og Loisia rullede med øjnene.
"Jeg har virkelig valgt et stædigt selskab. Bare drop det, Ryonell, eller giv ham den øl, Ramoan, ellers kommer i til at skændes hele natten." Hun bankede fingrene i bordet.
"Hvad laver du i det hele taget her?" knurrede Ryonell irriteret af hende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 16:07:03 GMT 3
"Drop det, Ryonell," lød Ramoans kommentar. "Du kunne bare lade være med at tage en jorddæmon med ind på en kro med trægulve. Måske ville jeg have givet dig den øl for... Et par uger siden." Loisia rullede med øjnene.
"Jeg prøver at få jer helskindet igennem det her." Hun smilede bredt. "Der venter noget bedre på den anden side!"
"Så nu er du pludselig også synsk?" Ramoan vidste ikke helt, hvad han skulle sige.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:24:55 GMT 3
"Hun er tankelæser, det slemt nok," knurrede Ryonell og skubbede bordet ind i Ramoan. "Giv mig så min øl!"
"Tror du ikke jeg kan gøre det for dig?" lød en stemme, og en kvinde kom hen og overtog hans skød, ligeglad med hans attitude.
"Jeg er ikke fuld nok til det, smukke," sagde Ryonell og skubbede hende fra sig. Hun smilede til ham og gik op til baren og købte fire krus, men ingen af dem var til Loisia eller Ramoan.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 3, 2009 16:30:36 GMT 3
Ramoan stønnede opgivende. "Hvis han også skal til at ligge i med skøger, så skrider jeg altså..." Loisia lo højt.
"Det kommer nok lidt an på, hvor hidsig han bliver," sagde hun ligegyldigt.
"Det er heller ikke dig, der er lænket til idioten," bemærkede Ramoan. Loisia tænkte lidt over det.
"Jeg skal nok smide hende ud."
Kvinden kom tilbage og stilte krusene på bordet, blinkede til Ryonell, og ignorerede fuldkommen de andre to. "For min skyld, skat," smiskede hun.
|
|
[/URL]