|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 20, 2009 3:09:41 GMT 3
"Nej, jeg håber," rettede Ramoan. Ignoerede hans blik, ved at se ud mod det lukkede, snavsede vindue, hvor man lige kunne ane en sort himmel og nogen få, lysende prikker. "Det ville være dumt at forvente noget fra dig." Han åbnede øjnene, var stoppet med at klø Bess, men en utilfreds knurren fra hunden, og Ramoan strøg den på hovedet igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 20, 2009 3:16:52 GMT 3
Ryonell fortsatte bare med at se væk, op mod stjernerne, så langt væk. Han havde mange kommentare parat til at skyde i hovedet på den anden, men stjernerne havde fortryllet ham, fordi han havde overset dem så længe. Han fandt mange af de stjernetegn han kendte fra barndommen. Selvom de var så langt mod nord at de fleste af dem var væk.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 20, 2009 4:06:34 GMT 3
Ramoan sagde ikke noget et stykke tid. Provokerende fyr. Man kunne aldrig helt finde ud af den mørkedæmon. Og så alligevel.. Måske var han god nok. For kiggede gode nok dæmoner ikke på stjerner, og snakkede om det smukke i en nattehimmel? "Hvor kommer du fra?" De så ikke direkte på hinanden, det gjorde de aldrig, Ramoans blik var rettet stift mod stjernerne og natten udenfor.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 20, 2009 4:18:20 GMT 3
"Du kunne godt tænke dig at vide det, hva?" sagde Ryonell, opfangede en bevægelse uden for vinduet og åbnede det på vid gab mens han lavede en fløjten, som Bess reagerede på, men som Ramoan ikke kunne opfange. Et eller andet fløj ind i værelset og satte flaksede lidt rundt, inden den slog sig ned på Ryonells skulder og peb opmuntrende til ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 20, 2009 15:17:29 GMT 3
Ramoan stirrede undrende på flagermusen. Det var næsten som om.. At den rent faktisk kendte Ryonell. Sjovt. Han havde ikke regnet med, at mørkedæmonen var typen, der havde kæledyr. "Så er dyr måske ikke så dumme endda?" Han smilede skævt. Nulrede Bess' øre, imens han tankefuldt betragtede det pibende dyr. Interesserant. Det ændrede jo en hel del.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 20, 2009 16:22:04 GMT 3
"De fleste dyr er dumme," rettede Ryonell. "Men det gør dem jo bare så meget bedre end de såkaldte 'tænkende væsner'." Han rakte hånden ud, og flagermusen satte sig på den og pludrede pibende til ham. Noget i Ryonells blik ændrede sig da han så på den, og der var det samme fredfyldte glimt i det som da han så på stjernerne. Jhanin kravlede op af hans arm efter hans skulder og øre, og den satte sig og rodede i hans hår.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 22, 2009 0:40:37 GMT 3
"Det kan der være noget om," bemærkede Ramoan. Han så mod Ryonell og flagermusen. "Jeg havde aldrig gættet, du kunne lide stjerner." Igen det der fortabte, rastløse blik mod vinduet, som om han var spærret inde her. "Stjerner er smukke."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 22, 2009 0:45:57 GMT 3
"Selvfølgelig er de det," vrissede Ryonell og kiggede ud af vinduet igen, og selvom hans blik var så hårdt som altid, så var han... anderledes. Jhanin sad endnu distraherende og legede med hans hår, men Ryonell lod sig ikke mærke med det. Han så i stedet mod syd og bed mærke i et stjernetegn, før han igen kiggede ind og nidstirrede Ramoan.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 22, 2009 0:50:48 GMT 3
Ramoan så på mørkedæmonen. "Behøver du virkelig at glo på den måde?" Spurgte han. Han var nysgerrig efter at vide mere om Ryonell, men han var i tvivl om, om mørkedæmonen mente, det ragede ham. "Det er irriterende."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 22, 2009 0:55:13 GMT 3
"Og det interessere mig selvfølgelig hvad du synes," sagde Ryonell sarkastisk, mens flagermusen, komisk nok, satte sig op på hans hoved. Han vrissede af den og børstede den ned som var den en smule støv og hans hånd en klud, og flagermusen peb og faldt ned, men hagede sig fat i hans pandehår. Ryonell tog så blidt fat i den for at forhindre den i at gøre mere skade.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 22, 2009 1:01:26 GMT 3
"Regnede jeg da også med," kom det lige så sarkastisk fra Ramoan, og priste sig lykkelig med en næsten velopdragen hund, i stedet for en komisk og dybt irriterende flagermus, der uden tvivl savnede opmærksomhed hele tiden. Eller noget i den stil. "Vi tager altid hensyn til hianden." Han skar en grimasse.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 22, 2009 1:07:24 GMT 3
Ryonell rollede med det ene, gule øje og så ud af vinduet igen mens Jhanin søgte videre. Den havde åbenbart opdaget Ramoan og hunden, og selvom den ikke vidste hvad en hund var, efter en beskyttet tilværelse i regnskoven, fløj den hen og satte sig foran hunden med en piben, og da den hørte Bess bevæge sig fløj den op og satte sig på hundens hoved, som om de alle var perlevenner.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 22, 2009 15:32:12 GMT 3
Bess virrede med hovedet, for at få det mystiske væsen af. Den bjæffede lavt, så over på Ramoan, en anelse spørgende, som om den ville vide, om det var okay. Ramoan sendte hunden et nik, som om det var et indforstået signal der betød 'det hele er helt fint', og lod blikket falde på gulvet. Trægulvet. Stakkels, stakkels træer.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 22, 2009 16:13:34 GMT 3
Ryonell så stadig ud af vinduet, der også stadig var åbent, og hans blik var endnu rettet opad. Imens kravlede Jhanin over ryggen på hunden og nulrede i dens pels på samme måde som den havde gjort med Ryonells har. Det var behageligt på en underlig måde, men Jhanin så ud til at være overbevist om, at alle elskede den.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 22, 2009 18:57:28 GMT 3
Ramoan lo af flagermusen. "Har den et navn?" Bess pustede luft ud gennem næseborerne i et dybt suk, og slog halen mod gulvet. Den drejede hovedet, snappede efter flagermusen, nu logrende med halen, og den bjæffede for sjov. Måske sådan en tingest ville lege?
|
|
[/URL]